< תהילים 26 >
לְדָוִד ׀ שׇׁפְטֵנִי יְהֹוָה כִּֽי־אֲנִי בְּתֻמִּי הָלַכְתִּי וּבַיהֹוָה בָּטַחְתִּי לֹא אֶמְעָֽד׃ | 1 |
Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
בְּחָנֵנִי יְהֹוָה וְנַסֵּנִי (צרופה) [צׇרְפָה] כִלְיוֹתַי וְלִבִּֽי׃ | 2 |
Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;
כִּֽי־חַסְדְּךָ לְנֶגֶד עֵינָי וְהִתְהַלַּכְתִּי בַּאֲמִתֶּֽךָ׃ | 3 |
thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.
לֹֽא־יָשַׁבְתִּי עִם־מְתֵי־שָׁוְא וְעִם נַעֲלָמִים לֹא אָבֽוֹא׃ | 4 |
Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.
שָׂנֵאתִי קְהַל מְרֵעִים וְעִם־רְשָׁעִים לֹא אֵשֵֽׁב׃ | 5 |
Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.
אֶרְחַץ בְּנִקָּיוֹן כַּפָּי וַאֲסֹבְבָה אֶת־מִזְבַּחֲךָ יְהֹוָֽה׃ | 6 |
Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!
לַשְׁמִעַ בְּקוֹל תּוֹדָה וּלְסַפֵּר כׇּל־נִפְלְאוֹתֶֽיךָ׃ | 7 |
for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.
יְֽהֹוָה אָהַבְתִּי מְעוֹן בֵּיתֶךָ וּמְקוֹם מִשְׁכַּן כְּבוֹדֶֽךָ׃ | 8 |
Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
אַל־תֶּאֱסֹף עִם־חַטָּאִים נַפְשִׁי וְעִם־אַנְשֵׁי דָמִים חַיָּֽי׃ | 9 |
Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,
אֲשֶׁר־בִּידֵיהֶם זִמָּה וִימִינָם מָלְאָה שֹּֽׁחַד׃ | 10 |
i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.
וַאֲנִי בְּתֻמִּי אֵלֵךְ פְּדֵנִי וְחׇנֵּֽנִי׃ | 11 |
Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!
רַגְלִי עָמְדָה בְמִישׁוֹר בְּמַקְהֵלִים אֲבָרֵךְ יְהֹוָֽה׃ | 12 |
Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.