תהילים 130

1 שִׁיר הַֽמַּעֲלוֹת מִמַּעֲמַקִּים קְרָאתִיךָ יְהֹוָֽה׃

En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

2 אֲדֹנָי שִׁמְעָה בְקוֹלִי תִּהְיֶינָה אׇזְנֶיךָ קַשֻּׁבוֹת לְקוֹל תַּחֲנוּנָֽי׃

Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

3 אִם־עֲוֺנוֹת תִּשְׁמׇר־יָהּ אֲדֹנָי מִי יַעֲמֹֽד׃

Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

4 כִּֽי־עִמְּךָ הַסְּלִיחָה לְמַעַן תִּוָּרֵֽא׃

For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

5 קִוִּיתִי יְהֹוָה קִוְּתָה נַפְשִׁי וְֽלִדְבָרוֹ הוֹחָֽלְתִּי׃

Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

6 נַפְשִׁי לַאדֹנָי מִשֹּׁמְרִים לַבֹּקֶר שֹׁמְרִים לַבֹּֽקֶר׃

Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

7 יַחֵל יִשְׂרָאֵל אֶל־יְהֹוָה כִּֽי־עִם־יְהֹוָה הַחֶסֶד וְהַרְבֵּה עִמּוֹ פְדֽוּת׃

Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

8 וְהוּא יִפְדֶּה אֶת־יִשְׂרָאֵל מִכֹּל עֲוֺנֹתָֽיו׃

og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.