< תהילים 121 >

שִׁיר לַֽמַּעֲלוֹת אֶשָּׂא עֵינַי אֶל־הֶהָרִים מֵאַיִן יָבֹא עֶזְרִֽי׃ 1
En sang ved festreisene. Jeg løfter mine øine op til fjellene; hvor skal min hjelp komme fra?
עֶזְרִי מֵעִם יְהֹוָה עֹשֵׂה שָׁמַיִם וָאָֽרֶץ׃ 2
Min hjelp kommer fra Herren, himmelens og jordens skaper.
אַל־יִתֵּן לַמּוֹט רַגְלֶךָ אַל־יָנוּם שֹׁמְרֶֽךָ׃ 3
Han skal ingenlunde la din fot vakle, din vokter skal ingenlunde slumre.
הִנֵּה לֹֽא־יָנוּם וְלֹא יִישָׁן שׁוֹמֵר יִשְׂרָאֵֽל׃ 4
Se, han slumrer ikke og sover ikke, Israels vokter.
יְהֹוָה שֹׁמְרֶךָ יְהֹוָה צִלְּךָ עַל־יַד יְמִינֶֽךָ׃ 5
Herren er din vokter, Herren er din skygge ved din høire hånd.
יוֹמָם הַשֶּׁמֶשׁ לֹֽא־יַכֶּכָּה וְיָרֵחַ בַּלָּֽיְלָה׃ 6
Solen skal ikke stikke dig om dagen, ei heller månen om natten.
יְֽהֹוָה יִשְׁמׇרְךָ מִכׇּל־רָע יִשְׁמֹר אֶת־נַפְשֶֽׁךָ׃ 7
Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din sjel.
יְֽהֹוָה יִשְׁמׇר־צֵאתְךָ וּבוֹאֶךָ מֵעַתָּה וְעַד־עוֹלָֽם׃ 8
Herren skal bevare din utgang og din inngang fra nu av og inntil evig tid.

< תהילים 121 >