מִשְׁלֵי 4

1 שִׁמְעוּ בָנִים מוּסַר אָב וְהַקְשִׁיבוּ לָדַעַת בִּינָֽה׃

Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;

2 כִּי לֶקַח טוֹב נָתַתִּי לָכֶם תּוֹרָתִי אַֽל־תַּעֲזֹֽבוּ׃

thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.

3 כִּֽי־בֵן הָיִיתִי לְאָבִי רַךְ וְיָחִיד לִפְנֵי אִמִּֽי׃

Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,

4 וַיֹּרֵנִי וַיֹּאמֶר לִי יִֽתְמׇךְ־דְּבָרַי לִבֶּךָ שְׁמֹר מִצְוֺתַי וֶחְיֵֽה׃

lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;

5 קְנֵה חׇכְמָה קְנֵה בִינָה אַל־תִּשְׁכַּח וְאַל־תֵּט מֵאִמְרֵי־פִֽי׃

køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;

6 אַל־תַּעַזְבֶהָ וְתִשְׁמְרֶךָּ אֱהָבֶהָ וְתִצְּרֶֽךָּ׃

slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!

7 רֵאשִׁית חׇכְמָה קְנֵה חׇכְמָה וּבְכׇל־קִנְיָנְךָ קְנֵה בִינָֽה׃

Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;

8 סַלְסְלֶהָ וּֽתְרוֹמְמֶךָּ תְּכַבֵּדְךָ כִּי תְחַבְּקֶֽנָּה׃

hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;

9 תִּתֵּן לְרֹאשְׁךָ לִוְיַת־חֵן עֲטֶרֶת תִּפְאֶרֶת תְּמַגְּנֶֽךָּ׃

den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.

10 שְׁמַע בְּנִי וְקַח אֲמָרָי וְיִרְבּוּ לְךָ שְׁנוֹת חַיִּֽים׃

Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.

11 בְּדֶרֶךְ חׇכְמָה הֹרֵיתִיךָ הִדְרַכְתִּיךָ בְּמַעְגְּלֵי־יֹֽשֶׁר׃

Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;

12 בְּֽלֶכְתְּךָ לֹא־יֵצַר צַעֲדֶךָ וְאִם־תָּרוּץ לֹא תִכָּשֵֽׁל׃

når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;

13 הַחֲזֵק בַּמּוּסָר אַל־תֶּרֶף נִצְּרֶהָ כִּי־הִיא חַיֶּֽיךָ׃

hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

14 בְּאֹרַח רְשָׁעִים אַל־תָּבֹא וְאַל־תְּאַשֵּׁר בְּדֶרֶךְ רָעִֽים׃

Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.

15 פְּרָעֵהוּ אַל־תַּעֲבׇר־בּוֹ שְׂטֵה מֵעָלָיו וַעֲבֹֽר׃

sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;

16 כִּי לֹא יִֽשְׁנוּ אִם־לֹא יָרֵעוּ וְֽנִגְזְלָה שְׁנָתָם אִם־לֹא (יכשולו) [יַכְשִֽׁילוּ]׃

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

17 כִּי לָחֲמוּ לֶחֶם רֶשַׁע וְיֵין חֲמָסִים יִשְׁתּֽוּ׃

Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.

18 וְאֹרַח צַדִּיקִים כְּאוֹר נֹגַהּ הוֹלֵךְ וָאוֹר עַד־נְכוֹן הַיּֽוֹם׃

men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:

19 דֶּרֶךְ רְשָׁעִים כָּאֲפֵלָה לֹא יָדְעוּ בַּמֶּה יִכָּשֵֽׁלוּ׃

Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,

20 בְּנִי לִדְבָרַי הַקְשִׁיבָה לַאֲמָרַי הַט־אׇזְנֶֽךָ׃

Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;

21 אַל־יַלִּיזוּ מֵעֵינֶיךָ שׇׁמְרֵם בְּתוֹךְ לְבָבֶֽךָ׃

det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;

22 כִּֽי־חַיִּים הֵם לְמֹצְאֵיהֶם וּֽלְכׇל־בְּשָׂרוֹ מַרְפֵּֽא׃

thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

23 מִֽכׇּל־מִשְׁמָר נְצֹר לִבֶּךָ כִּֽי־מִמֶּנּוּ תּוֹצְאוֹת חַיִּֽים׃

Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.

24 הָסֵר מִמְּךָ עִקְּשׁוּת פֶּה וּלְזוּת שְׂפָתַיִם הַרְחֵק מִמֶּֽךָּ׃

Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.

25 עֵינֶיךָ לְנֹכַח יַבִּיטוּ וְעַפְעַפֶּיךָ יַיְשִׁרוּ נֶגְדֶּֽךָ׃

Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

26 פַּלֵּס מַעְגַּל רַגְלֶךָ וְֽכׇל־דְּרָכֶיךָ יִכֹּֽנוּ׃

gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;

27 אַֽל־תֵּט־יָמִין וּשְׂמֹאול הָסֵר רַגְלְךָ מֵרָֽע׃

bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!