< מִשְׁלֵי 22 >
נִבְחָר שֵׁם מֵעֹשֶׁר רָב מִכֶּסֶף וּמִזָּהָב חֵן טֽוֹב׃ | 1 |
Et godt navn er mere verdt enn stor rikdom; å være godt likt er bedre enn sølv og gull.
עָשִׁיר וָרָשׁ נִפְגָּשׁוּ עֹשֵׂה כֻלָּם יְהֹוָֽה׃ | 2 |
Rik og fattig møtes; Herren har skapt dem begge.
עָרוּם ׀ רָאָה רָעָה (ויסתר) [וְנִסְתָּר] וּפְתָיִים עָבְרוּ וְֽנֶעֱנָֽשׁוּ׃ | 3 |
Den kloke ser ulykken og skjuler sig, men de uerfarne går videre og må bøte.
עֵקֶב עֲנָוָה יִרְאַת יְהֹוָה עֹשֶׁר וְכָבוֹד וְחַיִּֽים׃ | 4 |
Lønn for saktmodighet og gudsfrykt er rikdom og ære og liv.
צִנִּים פַּחִים בְּדֶרֶךְ עִקֵּשׁ שׁוֹמֵר נַפְשׁוֹ יִרְחַק מֵהֶֽם׃ | 5 |
Torner og snarer er der på den falskes vei; den som varer sitt liv, holder sig borte fra dem.
חֲנֹךְ לַנַּעַר עַל־פִּי דַרְכּוֹ גַּם כִּי־יַזְקִין לֹֽא־יָסוּר מִמֶּֽנָּה׃ | 6 |
Lær den unge den vei han skal gå! Så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel.
עָשִׁיר בְּרָשִׁים יִמְשׁוֹל וְעֶבֶד לֹוֶה לְאִישׁ מַלְוֶֽה׃ | 7 |
Den rike hersker over de fattige, og låntageren blir långiverens træl.
זוֹרֵעַ עַוְלָה (יקצור) [יִקְצׇר־]אָוֶן וְשֵׁבֶט עֶבְרָתוֹ יִכְלֶֽה׃ | 8 |
Den som sår urett, skal høste ondt, og med hans vredes ris skal det være forbi.
טֽוֹב־עַיִן הוּא יְבֹרָךְ כִּֽי־נָתַן מִלַּחְמוֹ לַדָּֽל׃ | 9 |
Den som har et godt hjerte, blir velsignet fordi han gav den fattige av sitt brød.
גָּרֵֽשׁ לֵץ וְיֵצֵא מָדוֹן וְיִשְׁבֹּת דִּין וְקָלֽוֹן׃ | 10 |
Jag spotteren bort! Så går tretten med, og kiv og skam hører op.
אֹהֵב (טהור) [טְהׇר־]לֵב חֵן שְׂפָתָיו רֵעֵהוּ מֶֽלֶךְ׃ | 11 |
Den som elsker hjertets renhet, og hvis tale er tekkelig, han har kongen til venn.
עֵינֵי יְהֹוָה נָצְרוּ דָעַת וַיְסַלֵּף דִּבְרֵי בֹגֵֽד׃ | 12 |
Herrens øine verner den forstandige, men han gjør den troløses ord til intet.
אָמַר עָצֵל אֲרִי בַחוּץ בְּתוֹךְ רְחֹבוֹת אֵרָצֵֽחַ׃ | 13 |
Den late sier: Det er en løve der ute, jeg kunde bli drept midt på gaten.
שׁוּחָה עֲמֻקָּה פִּי זָרוֹת זְעוּם יְהֹוָה (יפול) [יִפׇּל־]שָֽׁם׃ | 14 |
Fremmed kvinnes munn er en dyp grav; den Herren er vred på, faller i den.
אִוֶּלֶת קְשׁוּרָה בְלֶב־נָעַר שֵׁבֶט מוּסָר יַרְחִיקֶנָּה מִמֶּֽנּוּ׃ | 15 |
Dårskap er bundet fast til den unges hjerte; tuktens ris driver den bort.
עֹשֵֽׁק דָּל לְהַרְבּוֹת לוֹ נֹתֵן לְעָשִׁיר אַךְ־לְמַחְסֽוֹר׃ | 16 |
Å undertrykke den fattige tjener bare til å øke hans gods; å gi til den rike volder ham bare tap.
הַט אׇזְנְךָ וּשְׁמַע דִּבְרֵי חֲכָמִים וְלִבְּךָ תָּשִׁית לְדַעְתִּֽי׃ | 17 |
Bøi ditt øre til og hør på vismenns ord og vend ditt hjerte til min kunnskap!
כִּֽי־נָעִים כִּֽי־תִשְׁמְרֵם בְּבִטְנֶךָ יִכֹּנוּ יַחְדָּו עַל־שְׂפָתֶֽיךָ׃ | 18 |
For det er godt at du bevarer dem i ditt indre, og at de alle henger fast ved dine leber.
לִֽהְיוֹת בַּיהֹוָה מִבְטַחֶךָ הוֹדַעְתִּיךָ הַיּוֹם אַף־אָֽתָּה׃ | 19 |
Forat du skal sette din lit til Herren, lærer jeg dig idag, nettop dig.
הֲלֹא כָתַבְתִּֽי לְךָ (שלשום) [שָׁלִישִׁים] בְּמֹעֵצוֹת וָדָֽעַת׃ | 20 |
Har jeg ikke skrevet for dig kjernesprog med råd og kunnskap
לְהוֹדִֽיעֲךָ קֹשְׁטְ אִמְרֵי אֱמֶת לְהָשִׁיב אֲמָרִים אֱמֶת לְשֹׁלְחֶֽיךָ׃ | 21 |
for å kunngjøre dig det som rett er, sannhets ord, så du kan svare dem som sender dig, med sanne ord?
אַֽל־תִּגְזׇל־דָּל כִּי דַל־הוּא וְאַל־תְּדַכֵּא עָנִי בַשָּֽׁעַר׃ | 22 |
Røv ikke fra en fattig, fordi han er fattig, og tred ikke armingen ned i byporten!
כִּֽי־יְהֹוָה יָרִיב רִיבָם וְקָבַע אֶת־קֹבְעֵיהֶם נָֽפֶשׁ׃ | 23 |
For Herren skal føre deres sak, og han skal ta deres liv som tar noget fra dem.
אַל־תִּתְרַע אֶת־בַּעַל אָף וְאֶת־אִישׁ חֵמוֹת לֹא תָבֽוֹא׃ | 24 |
Hold dig ikke til venns med en som er snar til vrede, og gi dig ikke i lag med en hastig mann,
פֶּן־תֶּאֱלַף אֹרְחֹתָו וְלָקַחְתָּ מוֹקֵשׁ לְנַפְשֶֽׁךָ׃ | 25 |
forat du ikke skal lære dig til å gå på hans veier og få satt en snare for ditt liv!
אַל־תְּהִי בְתֹֽקְעֵי־כָף בַּעֹרְבִים מַשָּׁאֽוֹת׃ | 26 |
Vær ikke blandt dem som gir håndslag, dem som borger for gjeld!
אִם־אֵֽין־לְךָ לְשַׁלֵּם לָמָּה יִקַּח מִשְׁכָּבְךָ מִתַּחְתֶּֽיךָ׃ | 27 |
Når du intet har å betale med, hvorfor skal de da ta din seng bort under dig?
אַל־תַּסֵּג גְּבוּל עוֹלָם אֲשֶׁר עָשׂוּ אֲבוֹתֶֽיךָ׃ | 28 |
Flytt ikke det gamle grenseskjell som dine fedre har satt!
חָזִיתָ אִישׁ ׀ מָהִיר בִּמְלַאכְתּוֹ לִֽפְנֵי־מְלָכִים יִתְיַצָּב בַּל־יִתְיַצֵּב לִפְנֵי חֲשֻׁכִּֽים׃ | 29 |
Ser du en mann som er duelig i sin gjerning - han kan komme til å tjene konger; han kommer ikke til å tjene småfolk.