מִשְׁלֵי 2
| בְּנִי אִם־תִּקַּח אֲמָרָי וּמִצְוֺתַי תִּצְפֹּן אִתָּֽךְ׃ | 1 |
Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Rud hos dig,
| לְהַקְשִׁיב לַחׇכְמָה אׇזְנֶךָ תַּטֶּה לִבְּךָ לַתְּבוּנָֽה׃ | 2 |
saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;
| כִּי אִם לַבִּינָה תִקְרָא לַתְּבוּנָה תִּתֵּן קוֹלֶֽךָ׃ | 3 |
ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;
| אִם־תְּבַקְשֶׁנָּה כַכָּסֶף וְֽכַמַּטְמוֹנִים תַּחְפְּשֶֽׂנָּה׃ | 4 |
dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:
| אָז תָּבִין יִרְאַת יְהֹוָה וְדַעַת אֱלֹהִים תִּמְצָֽא׃ | 5 |
Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.
| כִּֽי־יְהֹוָה יִתֵּן חׇכְמָה מִפִּיו דַּעַת וּתְבוּנָֽה׃ | 6 |
Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.
| (וצפן) [יִצְפֹּן] לַיְשָׁרִים תּוּשִׁיָּה מָגֵן לְהֹלְכֵי תֹֽם׃ | 7 |
Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,
| לִנְצֹר אׇרְחוֹת מִשְׁפָּט וְדֶרֶךְ חֲסִידָו יִשְׁמֹֽר׃ | 8 |
saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.
| אָז תָּבִין צֶדֶק וּמִשְׁפָּט וּמֵישָׁרִים כׇּל־מַעְגַּל־טֽוֹב׃ | 9 |
Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.
| כִּֽי־תָבוֹא חׇכְמָה בְלִבֶּךָ וְדַעַת לְֽנַפְשְׁךָ יִנְעָֽם׃ | 10 |
Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.
| מְזִמָּה תִּשְׁמֹר עָלֶיךָ תְּבוּנָה תִנְצְרֶֽכָּה׃ | 11 |
Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig
| לְהַצִּילְךָ מִדֶּרֶךְ רָע מֵאִישׁ מְדַבֵּר תַּהְפֻּכֽוֹת׃ | 12 |
for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;
| הַעֹזְבִים אׇרְחוֹת יֹשֶׁר לָלֶכֶת בְּדַרְכֵי־חֹֽשֶׁךְ׃ | 13 |
fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;
| הַשְּׂמֵחִים לַעֲשׂוֹת רָע יָגִילוּ בְּֽתַהְפֻּכוֹת רָֽע׃ | 14 |
dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;
| אֲשֶׁר אׇרְחֹתֵיהֶם עִקְּשִׁים וּנְלוֹזִים בְּמַעְגְּלוֹתָֽם׃ | 15 |
dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;
| לְהַצִּילְךָ מֵאִשָּׁה זָרָה מִנׇּכְרִיָּה אֲמָרֶיהָ הֶחֱלִֽיקָה׃ | 16 |
for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,
| הַֽעֹזֶבֶת אַלּוּף נְעוּרֶיהָ וְאֶת־בְּרִית אֱלֹהֶיהָ שָׁכֵֽחָה׃ | 17 |
hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;
| כִּי שָׁחָה אֶל־מָוֶת בֵּיתָהּ וְאֶל־רְפָאִים מַעְגְּלֹתֶֽיהָ׃ | 18 |
thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;
| כׇּל־בָּאֶיהָ לֹא יְשׁוּבוּן וְלֹֽא־יַשִּׂיגוּ אׇרְחוֹת חַיִּֽים׃ | 19 |
alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —
| לְמַעַן תֵּלֵךְ בְּדֶרֶךְ טוֹבִים וְאׇרְחוֹת צַדִּיקִים תִּשְׁמֹֽר׃ | 20 |
paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.
| כִּֽי־יְשָׁרִים יִשְׁכְּנוּ־אָרֶץ וּתְמִימִים יִוָּתְרוּ בָֽהּ׃ | 21 |
Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;
| וּרְשָׁעִים מֵאֶרֶץ יִכָּרֵתוּ וּבוֹגְדִים יִסְּחוּ מִמֶּֽנָּה׃ | 22 |
men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.
