< איוב 23 >
וַיַּעַן אִיּוֹב וַיֹּאמַֽר׃ | 1 |
Saa tog Job til Orde og svarede:
גַּם־הַיּוֹם מְרִי שִׂחִי יָדִי כָּבְדָה עַל־אַנְחָתִֽי׃ | 2 |
Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
מִֽי־יִתֵּן יָדַעְתִּי וְאֶמְצָאֵהוּ אָבוֹא עַד־תְּכוּנָתֽוֹ׃ | 3 |
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
אֶעֶרְכָה לְפָנָיו מִשְׁפָּט וּפִי אֲמַלֵּא תוֹכָחֽוֹת׃ | 4 |
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
אֵדְעָה מִלִּים יַעֲנֵנִי וְאָבִינָה מַה־יֹּאמַר־לִֽי׃ | 5 |
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
הַבְּרׇב־כֹּחַ יָרִיב עִמָּדִי לֹא אַךְ־הוּא יָשִׂם בִּֽי׃ | 6 |
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
שָׁם יָשָׁר נוֹכָח עִמּוֹ וַאֲפַלְּטָה לָנֶצַח מִשֹּׁפְטִֽי׃ | 7 |
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
הֵן קֶדֶם אֶהֱלֹךְ וְאֵינֶנּוּ וְאָחוֹר וְֽלֹא־אָבִין לֽוֹ׃ | 8 |
Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
שְׂמֹאול בַּעֲשֹׂתוֹ וְלֹא־אָחַז יַעְטֹף יָמִין וְלֹא אֶרְאֶֽה׃ | 9 |
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
כִּֽי־יָדַע דֶּרֶךְ עִמָּדִי בְּחָנַנִי כַּזָּהָב אֵצֵֽא׃ | 10 |
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
בַּאֲשֻׁרוֹ אָחֲזָה רַגְלִי דַּרְכּוֹ שָׁמַרְתִּי וְלֹא־אָֽט׃ | 11 |
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
מִצְוַת שְׂפָתָיו וְלֹא אָמִישׁ מֵחֻקִּי צָפַנְתִּי אִמְרֵי־פִֽיו׃ | 12 |
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
וְהוּא בְאֶחָד וּמִי יְשִׁיבֶנּוּ וְנַפְשׁוֹ אִוְּתָה וַיָּֽעַשׂ׃ | 13 |
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
כִּי יַשְׁלִים חֻקִּי וְכָהֵנָּה רַבּוֹת עִמּֽוֹ׃ | 14 |
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
עַל־כֵּן מִפָּנָיו אֶבָּהֵל אֶתְבּוֹנֵן וְאֶפְחַד מִמֶּֽנּוּ׃ | 15 |
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
וְאֵל הֵרַךְ לִבִּי וְשַׁדַּי הִבְהִילָֽנִי׃ | 16 |
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
כִּֽי־לֹא נִצְמַתִּי מִפְּנֵי־חֹשֶׁךְ וּמִפָּנַי כִּסָּה־אֹֽפֶל׃ | 17 |
thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.