איוב 12
| וַיַּעַן אִיּוֹב וַיֹּאמַֽר׃ | 1 |
Så tog Job til Orde og svarede:
| אׇמְנָם כִּי אַתֶּם־עָם וְעִמָּכֶם תָּמוּת חׇכְמָֽה׃ | 2 |
"Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
| גַּם־לִי לֵבָב ׀ כְּֽמוֹכֶם לֹא־נֹפֵל אָנֹכִי מִכֶּם וְאֶת־מִי־אֵין כְּמוֹ־אֵֽלֶּה׃ | 3 |
Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
| שְׂחֹק לְרֵעֵהוּ ׀ אֶהְיֶה קֹרֵא לֶאֱלוֹהַּ וַֽיַּעֲנֵהוּ שְׂחוֹק צַדִּיק תָּמִֽים׃ | 4 |
Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
| לַפִּיד בּוּז לְעַשְׁתּוּת שַׁאֲנָן נָכוֹן לְמוֹעֲדֵי רָֽגֶל׃ | 5 |
I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
| יִשְׁלָיוּ אֹהָלִים ׀ לְשֹׁדְדִים וּֽבַטֻּחוֹת לְמַרְגִּיזֵי אֵל לַאֲשֶׁר הֵבִיא אֱלוֹהַּ בְּיָדֽוֹ׃ | 6 |
I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
| וְֽאוּלָם שְׁאַל־נָא בְהֵמוֹת וְתֹרֶךָּ וְעוֹף הַשָּׁמַיִם וְיַגֶּד־לָֽךְ׃ | 7 |
Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
| אוֹ שִׂיחַ לָאָרֶץ וְתֹרֶךָּ וִיסַפְּרוּ לְךָ דְּגֵי הַיָּֽם׃ | 8 |
se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
| מִי לֹא־יָדַע בְּכׇל־אֵלֶּה כִּי יַד־יְהֹוָה עָשְׂתָה זֹּֽאת׃ | 9 |
Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
| אֲשֶׁר בְּיָדוֹ נֶפֶשׁ כׇּל־חָי וְרוּחַ כׇּל־בְּשַׂר־אִֽישׁ׃ | 10 |
han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
| הֲלֹא־אֹזֶן מִלִּין תִּבְחָן וְחֵךְ אֹכֶל יִטְעַם־לֽוֹ׃ | 11 |
Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
| בִּישִׁישִׁים חׇכְמָה וְאֹרֶךְ יָמִים תְּבוּנָֽה׃ | 12 |
Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
| עִמּוֹ חׇכְמָה וּגְבוּרָה לוֹ עֵצָה וּתְבוּנָֽה׃ | 13 |
Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
| הֵן יַהֲרוֹס וְלֹא יִבָּנֶה יִסְגֹּר עַל־אִישׁ וְלֹא יִפָּתֵֽחַ׃ | 14 |
Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
| הֵן יַעְצֹר בַּמַּיִם וְיִבָשׁוּ וִישַׁלְּחֵם וְיַהַפְכוּ אָֽרֶץ׃ | 15 |
han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
| עִמּוֹ עֹז וְתוּשִׁיָּה לוֹ שֹׁגֵג וּמַשְׁגֶּֽה׃ | 16 |
Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
| מוֹלִיךְ יוֹעֲצִים שׁוֹלָל וְֽשֹׁפְטִים יְהוֹלֵֽל׃ | 17 |
Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
| מוּסַר מְלָכִים פִּתֵּחַ וַיֶּאְסֹר אֵזוֹר בְּמׇתְנֵיהֶֽם׃ | 18 |
han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
| מוֹלִיךְ כֹּהֲנִים שׁוֹלָל וְאֵתָנִים יְסַלֵּֽף׃ | 19 |
Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
| מֵסִיר שָׂפָה לְנֶאֱמָנִים וְטַעַם זְקֵנִים יִקָּֽח׃ | 20 |
han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
| שׁוֹפֵךְ בּוּז עַל־נְדִיבִים וּמְזִיחַ אֲפִיקִים רִפָּֽה׃ | 21 |
han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
| מְגַלֶּה עֲמֻקוֹת מִנִּי־חֹשֶׁךְ וַיֹּצֵא לָאוֹר צַלְמָֽוֶת׃ | 22 |
han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
| מַשְׂגִּיא לַגּוֹיִם וַֽיְאַבְּדֵם שֹׁטֵחַ לַגּוֹיִם וַיַּנְחֵֽם׃ | 23 |
gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
| מֵסִיר לֵב רָאשֵׁי עַם־הָאָרֶץ וַיַּתְעֵם בְּתֹהוּ לֹא־דָֽרֶךְ׃ | 24 |
han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
| יְמַֽשְׁשׁוּ־חֹשֶׁךְ וְלֹא־אוֹר וַיַּתְעֵם כַּשִּׁכּֽוֹר׃ | 25 |
de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
