איוב 11

1 וַיַּעַן צֹפַר הַֽנַּעֲמָתִי וַיֹּאמַֽר׃

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

2 הֲרֹב דְּבָרִים לֹא יֵעָנֶה וְאִם־אִישׁ שְׂפָתַיִם יִצְדָּֽק׃

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

3 בַּדֶּיךָ מְתִים יַחֲרִישׁוּ וַתִּלְעַג וְאֵין מַכְלִֽם׃

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

4 וַתֹּאמֶר זַךְ לִקְחִי וּבַר הָיִיתִי בְעֵינֶֽיךָ׃

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

5 וְֽאוּלָם מִֽי־יִתֵּן אֱלוֹהַּ דַּבֵּר וְיִפְתַּח שְׂפָתָיו עִמָּֽךְ׃

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

6 וְיַגֶּד־לְךָ ׀ תַּעֲלֻמוֹת חׇכְמָה כִּֽי־כִפְלַיִם לְֽתוּשִׁיָּה וְדַע כִּֽי־יַשֶּׁה לְךָ אֱלוֹהַּ מֵעֲוֺנֶֽךָ׃

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

7 הַחֵקֶר אֱלוֹהַּ תִּמְצָא אִם עַד־תַּכְלִית שַׁדַּי תִּמְצָֽא׃

Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

8 גׇּבְהֵי שָׁמַיִם מַה־תִּפְעָל עֲמֻקָּה מִשְּׁאוֹל מַה־תֵּדָֽע׃ (Sheol h7585)

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)

9 אֲרֻכָּה מֵאֶרֶץ מִדָּהּ וּרְחָבָה מִנִּי־יָֽם׃

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

10 אִם־יַחֲלֹף וְיַסְגִּיר וְיַקְהִיל וּמִי יְשִׁיבֶֽנּוּ׃

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

11 כִּי־הוּא יָדַע מְתֵי־שָׁוְא וַיַּרְא־אָוֶן וְלֹא יִתְבּוֹנָֽן׃

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

12 וְאִישׁ נָבוּב יִלָּבֵב וְעַיִר פֶּרֶא אָדָם יִוָּלֵֽד׃

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

13 אִם־אַתָּה הֲכִינוֹתָ לִבֶּךָ וּפָרַשְׂתָּ אֵלָיו כַּפֶּֽיךָ׃

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

14 אִם־אָוֶן בְּיָדְךָ הַרְחִיקֵהוּ וְאַל־תַּשְׁכֵּן בְּאֹהָלֶיךָ עַוְלָֽה׃

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

15 כִּי־אָז ׀ תִּשָּׂא פָנֶיךָ מִמּוּם וְהָיִיתָ מֻצָק וְלֹא תִירָֽא׃

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

16 כִּֽי־אַתָּה עָמָל תִּשְׁכָּח כְּמַיִם עָבְרוּ תִזְכֹּֽר׃

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

17 וּֽמִצׇּהֳרַיִם יָקוּם חָלֶד תָּעֻפָה כַּבֹּקֶר תִּהְיֶֽה׃

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

18 וּֽבָטַחְתָּ כִּֽי־יֵשׁ תִּקְוָה וְחָפַרְתָּ לָבֶטַח תִּשְׁכָּֽב׃

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

19 וְֽרָבַצְתָּ וְאֵין מַחֲרִיד וְחִלּוּ פָנֶיךָ רַבִּֽים׃

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

20 וְעֵינֵי רְשָׁעִים תִּכְלֶינָה וּמָנוֹס אָבַד מִנְהֶם וְתִקְוָתָם מַֽפַּֽח־נָֽפֶשׁ׃

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!