< תהילים 50 >
מזמור לאסף אל אלהים יהוה-- דבר ויקרא-ארץ ממזרח-שמש עד-מבאו | 1 |
En Psalme af Asaf. Den Almægtige, Gud Herren har talt og kaldet ad Jorden, fra Solens Opgang indtil dens Nedgang.
מציון מכלל-יפי-- אלהים הופיע | 2 |
Fra Zion, Skønhedens Krone, aabenbarede Gud sig herligt.
יבא אלהינו ואל-יחרש אש-לפניו תאכל וסביביו נשערה מאד | 3 |
Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
יקרא אל-השמים מעל ואל-הארץ לדין עמו | 4 |
Han kalder ad Himmelen oventil og ad Jorden for at dømme sit Folk.
אספו-לי חסידי-- כרתי בריתי עלי-זבח | 5 |
„Samler mig mine hellige, som have sluttet Pagt med mig ved Offer”.
ויגידו שמים צדקו כי-אלהים שפט הוא סלה | 6 |
Og Himlene kundgjorde hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. (Sela)
שמעה עמי ואדברה-- ישראל ואעידה בך אלהים אלהיך אנכי | 7 |
Hør, mit Folk, og jeg vil tale; Israel! og jeg vil vidne imod dig; jeg er Gud, din Gud.
לא על-זבחיך אוכיחך ועולתיך לנגדי תמיד | 8 |
Jeg vil ikke gaa i Rette med dig for dine Slagtofre og for dine Brændofre, som ere altid for mig.
לא-אקח מביתך פר ממכלאתיך עתודים | 9 |
Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde.
כי-לי כל-חיתו-יער בהמות בהררי-אלף | 10 |
Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
ידעתי כל-עוף הרים וזיז שדי עמדי | 11 |
Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.
אם-ארעב לא-אמר לך כי-לי תבל ומלאה | 12 |
Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
האוכל בשר אבירים ודם עתודים אשתה | 13 |
Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?
זבח לאלהים תודה ושלם לעליון נדריך | 14 |
Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!
וקראני ביום צרה אחלצך ותכבדני | 15 |
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.
ולרשע אמר אלהים מה-לך לספר חקי ותשא בריתי עלי-פיך | 16 |
Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,
ואתה שנאת מוסר ותשלך דברי אחריך | 17 |
da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?
אם-ראית גנב ותרץ עמו ועם מנאפים חלקך | 18 |
Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.
פיך שלחת ברעה ולשונך תצמיד מרמה | 19 |
Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.
תשב באחיך תדבר בבן-אמך תתן-דפי | 20 |
Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.
אלה עשית והחרשתי-- דמית היות-אהיה כמוך אוכיחך ואערכה לעיניך | 21 |
Disse Ting har du gjort, og jeg har tiet; du har tænkt, at jeg vel var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine Øjne.
בינו-נא זאת שכחי אלוה פן-אטרף ואין מציל | 22 |
Forstaar dog dette, I, som have glemt Gud! at jeg ikke skal rive bort, og der ingen er, som frier.
זבח תודה יכבדנני ושם דרך--אראנו בישע אלהים | 23 |
Den, som ofrer Taksigelse, han ærer mig, og den, som agter paa Vejen, ham vil jeg lade se Guds Frelse.