< תהילים 41 >
למנצח מזמור לדוד ב אשרי משכיל אל-דל ביום רעה ימלטהו יהוה | 1 |
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
יהוה ישמרהו ויחיהו--יאשר (ואשר) בארץ ואל-תתנהו בנפש איביו | 2 |
Salig den, som handler forstandigt imod den ringe; Herren skal redde ham paa den onde Dag.
יהוה--יסעדנו על-ערש דוי כל-משכבו הפכת בחליו | 3 |
Herren skal bevare ham og holde ham ved Live, han skal blive lyksalig paa Jorden; og du skal ikke give ham hen i hans Fjenders Villie.
אני-אמרתי יהוה חנני רפאה נפשי כי-חטאתי לך | 4 |
Herren skal opholde ham paa Sygesengen; du har hjulpet ham op igen fra hvert Sygeleje.
אויבי--יאמרו רע לי מתי ימות ואבד שמו | 5 |
Jeg sagde: Herre! vær mig naadig, helbred min Sjæl; thi jeg har syndet imod dig.
ואם-בא לראות שוא ידבר--לבו יקבץ-און לו יצא לחוץ ידבר | 6 |
Mine Fjender tale ondt om mig: Naar skal han dog dø og hans Navn forgaa?
יחד--עלי יתלחשו כל-שנאי עלי--יחשבו רעה לי | 7 |
Og dersom een kommer at se mig, taler han Falskhed, hans Hjerte samler paa Uret; gaar han ud udenfor, da taler han derom.
דבר-בליעל יצוק בו ואשר שכב לא-יוסיף לקום | 8 |
Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.
גם-איש שלומי אשר-בטחתי בו-- אוכל לחמי הגדיל עלי עקב | 9 |
De sige: Der hænger en Niddingsdaad fast ved ham, og saasom han ligger, skal han ikke staa op mere.
ואתה יהוה חנני והקימני ואשלמה להם | 10 |
Ogsaa den Mand, som havde Fred med mig, hvem jeg forlod mig paa, som aad mit Brød, han opløftede sin Hæl imod mig.
בזאת ידעתי כי-חפצת בי כי לא-יריע איבי עלי | 11 |
Men du, Herre! vær mig naadig og rejs mig op, saa vil jeg betale dem.
ואני--בתמי תמכת בי ותציבני לפניך לעולם | 12 |
Derpaa kender jeg, at du har Behagelighed til mig, at min Fjende ikke skal faa Glæde over mig.
ברוך יהוה אלהי ישראל--מהעולם ועד העולם אמן ואמן | 13 |
Men mig opholder du og sætter mig for dit Ansigt evindelig i min Oprigtighed. Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! Amen, ja, Amen.