< תהילים 36 >
למנצח לעבד-יהוה לדוד ב נאם-פשע לרשע בקרב לבי אין-פחד אלהים לנגד עיניו | 1 |
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David.
כי-החליק אליו בעיניו למצא עונו לשנא | 2 |
Synden taler til den gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
דברי-פיו און ומרמה חדל להשכיל להיטיב | 3 |
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
און יחשב--על-משכבו יתיצב על-דרך לא-טוב רע לא ימאס | 4 |
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
יהוה בהשמים חסדך אמונתך עד-שחקים | 5 |
paa sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
צדקתך כהררי-אל--משפטיך תהום רבה אדם ובהמה תושיע יהוה | 6 |
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed naar til Skyerne,
מה-יקר חסדך אלהים ובני אדם--בצל כנפיך יחסיון | 7 |
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
ירוין מדשן ביתך ונחל עדניך תשקם | 8 |
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
כי-עמך מקור חיים באורך נראה-אור | 9 |
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
משך חסדך לידעיך וצדקתך לישרי-לב | 10 |
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
אל-תבואני רגל גאוה ויד-רשעים אל-תנדני | 11 |
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
שם נפלו פעלי און דחו ולא-יכלו קום | 12 |
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Haand ej jage mig bort. Se, Udaadsmændene falder, slaas ned, saa de ikke kan rejse sig.