< תהילים 129 >
שיר המעלות רבת צררוני מנעורי-- יאמר-נא ישראל | 1 |
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
רבת צררוני מנעורי גם לא-יכלו לי | 2 |
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
על-גבי חרשו חרשים האריכו למענותם (למעניתם) | 3 |
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
יהוה צדיק קצץ עבות רשעים | 4 |
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
יבשו ויסגו אחור-- כל שנאי ציון | 5 |
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
יהיו כחציר גגות-- שקדמת שלף יבש | 6 |
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
שלא מלא כפו קוצר וחצנו מעמר | 7 |
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
ולא אמרו העברים-- ברכת-יהוה אליכם ברכנו אתכם בשם יהוה | 8 |
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.