< תהילים 129 >

שיר המעלות רבת צררוני מנעורי-- יאמר-נא ישראל 1
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
רבת צררוני מנעורי גם לא-יכלו לי 2
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
על-גבי חרשו חרשים האריכו למענותם (למעניתם) 3
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
יהוה צדיק קצץ עבות רשעים 4
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
יבשו ויסגו אחור-- כל שנאי ציון 5
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
יהיו כחציר גגות-- שקדמת שלף יבש 6
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
שלא מלא כפו קוצר וחצנו מעמר 7
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
ולא אמרו העברים-- ברכת-יהוה אליכם ברכנו אתכם בשם יהוה 8
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.

< תהילים 129 >