< תהילים 120 >
שיר המעלות אל-יהוה בצרתה לי-- קראתי ויענני | 1 |
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
יהוה--הצילה נפשי משפת-שקר מלשון רמיה | 2 |
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
מה-יתן לך ומה-יסיף לך-- לשון רמיה | 3 |
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
חצי גבור שנונים עם גחלי רתמים | 4 |
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
אויה-לי כי-גרתי משך שכנתי עם-אהלי קדר | 5 |
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
רבת שכנה-לה נפשי-- עם שונא שלום | 6 |
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
אני-שלום וכי אדבר המה למלחמה | 7 |
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.