< תהילים 109 >
למנצח לדוד מזמור אלהי תהלתי אל-תחרש | 1 |
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
כי פי רשע ופי-מרמה--עלי פתחו דברו אתי לשון שקר | 2 |
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
ודברי שנאה סבבוני וילחמוני חנם | 3 |
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
תחת-אהבתי ישטנוני ואני תפלה | 4 |
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
וישימו עלי רעה תחת טובה ושנאה תחת אהבתי | 5 |
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
הפקד עליו רשע ושטן יעמד על-ימינו | 6 |
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
בהשפטו יצא רשע ותפלתו תהיה לחטאה | 7 |
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
יהיו-ימיו מעטים פקדתו יקח אחר | 8 |
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
יהיו-בניו יתומים ואשתו אלמנה | 9 |
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
ונוע ינועו בניו ושאלו ודרשו מחרבותיהם | 10 |
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
ינקש נושה לכל-אשר-לו ויבזו זרים יגיעו | 11 |
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
אל-יהי-לו משך חסד ואל-יהי חונן ליתומיו | 12 |
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
יהי-אחריתו להכרית בדור אחר ימח שמם | 13 |
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
יזכר עון אבתיו--אל-יהוה וחטאת אמו אל-תמח | 14 |
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
יהיו נגד-יהוה תמיד ויכרת מארץ זכרם | 15 |
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
יען-- אשר לא זכר עשות חסד וירדף איש-עני ואביון--ונכאה לבב למותת | 16 |
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
ויאהב קללה ותבואהו ולא-חפץ בברכה ותרחק ממנו | 17 |
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
וילבש קללה כמדו ותבא כמים בקרבו וכשמן בעצמותיו | 18 |
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
תהי-לו כבגד יעטה ולמזח תמיד יחגרה | 19 |
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
זאת פעלת שטני מאת יהוה והדברים רע על-נפשי | 20 |
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
ואתה יהוה אדני-- עשה-אתי למען שמך כי-טוב חסדך הצילני | 21 |
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
כי-עני ואביון אנכי ולבי חלל בקרבי | 22 |
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
כצל-כנטותו נהלכתי ננערתי כארבה | 23 |
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
ברכי כשלו מצום ובשרי כחש משמן | 24 |
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
ואני הייתי חרפה להם יראוני יניעון ראשם | 25 |
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
עזרני יהוה אלהי הושיעני כחסדך | 26 |
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
וידעו כי-ידך זאת אתה יהוה עשיתה | 27 |
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
יקללו-המה ואתה תברך קמו ויבשו--ועבדך ישמח | 28 |
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
ילבשו שוטני כלמה ויעטו כמעיל בשתם | 29 |
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
אודה יהוה מאד בפי ובתוך רבים אהללנו | 30 |
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
כי-יעמד לימין אביון-- להושיע משפטי נפשו | 31 |
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.