< מִשְׁלֵי 28 >
נסו ואין-רדף רשע וצדיקים ככפיר יבטח | 1 |
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
בפשע ארץ רבים שריה ובאדם מבין ידע כן יאריך | 2 |
Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
גבר-רש ועשק דלים-- מטר סחף ואין לחם | 3 |
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
עזבי תורה יהללו רשע ושמרי תורה יתגרו בם | 4 |
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
אנשי-רע לא-יבינו משפט ומבקשי יהוה יבינו כל | 5 |
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
טוב-רש הולך בתמו-- מעקש דרכים והוא עשיר | 6 |
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
נוצר תורה בן מבין ורעה זוללים יכלים אביו | 7 |
Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
מרבה הונו בנשך ובתרבית (ותרבית)-- לחונן דלים יקבצנו | 8 |
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
מסיר אזנו משמע תורה-- גם תפלתו תועבה | 9 |
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
משגה ישרים בדרך רע--בשחותו הוא-יפול ותמימים ינחלו-טוב | 10 |
Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
חכם בעיניו איש עשיר ודל מבין יחקרנו | 11 |
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
בעלץ צדיקים רבה תפארת ובקום רשעים יחפש אדם | 12 |
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
מכסה פשעיו לא יצליח ומודה ועזב ירחם | 13 |
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
אשרי אדם מפחד תמיד ומקשה לבו יפול ברעה | 14 |
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
ארי-נהם ודב שוקק-- מושל רשע על עם-דל | 15 |
En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
נגיד--חסר תבונות ורב מעשקות שנאי (שנא) בצע יאריך ימים | 16 |
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
אדם עשק בדם-נפש-- עד-בור ינוס אל-יתמכו-בו | 17 |
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
הולך תמים יושע ונעקש דרכים יפול באחת | 18 |
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
עבד אדמתו ישבע-לחם ומרדף ריקים ישבע-ריש | 19 |
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
איש אמונות רב-ברכות ואץ להעשיר לא ינקה | 20 |
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
הכר-פנים לא-טוב ועל-פת-לחם יפשע-גבר | 21 |
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
נבהל להון--איש רע עין ולא-ידע כי-חסר יבאנו | 22 |
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
מוכיח אדם אחרי חן ימצא-- ממחליק לשון | 23 |
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
גוזל אביו ואמו--ואמר אין-פשע חבר הוא לאיש משחית | 24 |
Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
רחב-נפש יגרה מדון ובטח על-יהוה ידשן | 25 |
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
בוטח בלבו הוא כסיל והולך בחכמה הוא ימלט | 26 |
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
נותן לרש אין מחסור ומעלים עיניו רב-מארות | 27 |
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
בקום רשעים יסתר אדם ובאבדם ירבו צדיקים | 28 |
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.