< מִשְׁלֵי 25 >
גם-אלה משלי שלמה-- אשר העתיקו אנשי חזקיה מלך-יהודה | 1 |
Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.
כבד אלהים הסתר דבר וכבד מלכים חקר דבר | 2 |
Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.
שמים לרום וארץ לעמק ולב מלכים אין חקר | 3 |
Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.
הגו סיגים מכסף ויצא לצרף כלי | 4 |
Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;
הגו רשע לפני-מלך ויכון בצדק כסאו | 5 |
når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.
אל-תתהדר לפני-מלך ובמקום גדלים אל-תעמד | 6 |
Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;
כי טוב אמר-לך עלה-הנה מהשפילך לפני נדיב--אשר ראו עיניך | 7 |
det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,
אל-תצא לרב מהר פן מה-תעשה באחריתה--בהכלים אתך רעך | 8 |
skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?
ריבך ריב את-רעך וסוד אחר אל-תגל | 9 |
Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed
פן-יחסדך שמע ודבתך לא תשוב | 10 |
thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.
תפוחי זהב במשכיות כסף-- דבר דבר על-אפניו | 11 |
Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.
נזם זהב וחלי-כתם-- מוכיח חכם על-אזן שמעת | 12 |
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
כצנת שלג ביום קציר--ציר נאמן לשלחיו ונפש אדניו ישיב | 13 |
Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
נשיאים ורוח וגשם אין-- איש מתהלל במתת-שקר | 14 |
Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.
בארך אפים יפתה קצין ולשון רכה תשבר-גרם | 15 |
Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.
דבש מצאת אכל דיך פן-תשבענו והקאתו | 16 |
Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.
הקר רגלך מבית רעך פן-ישבעך ושנאך | 17 |
Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.
מפיץ וחרב וחץ שנון-- איש ענה ברעהו עד שקר | 18 |
Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.
שן רעה ורגל מועדת-- מבטח בוגד ביום צרה | 19 |
Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.
מעדה-בגד ביום קרה--חמץ על-נתר ושר בשרים על לב-רע | 20 |
Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.
אם-רעב שנאך האכלהו לחם ואם-צמא השקהו מים | 21 |
Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;
כי גחלים--אתה חתה על-ראשו ויהוה ישלם-לך | 22 |
da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.
רוח צפון תחולל גשם ופנים נזעמים לשון סתר | 23 |
Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
טוב שבת על-פנת-גג-- מאשת מדונים (מדינים) ובית חבר | 24 |
Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.
מים קרים על-נפש עיפה ושמועה טובה מארץ מרחק | 25 |
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
מעין נרפש ומקור משחת-- צדיק מט לפני-רשע | 26 |
Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.
אכל דבש הרבות לא-טוב וחקר כבדם כבוד | 27 |
Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.
עיר פרוצה אין חומה-- איש אשר אין מעצר לרוחו | 28 |
Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.