< מִשְׁלֵי 22 >
נבחר שם מעשר רב מכסף ומזהב חן טוב | 1 |
Hellere godt Navn end megen Rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld.
עשיר ורש נפגשו עשה כלם יהוה | 2 |
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
ערום ראה רעה ויסתר (ונסתר) ופתיים עברו ונענשו | 3 |
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse gaar videre og bøder.
עקב ענוה יראת יהוה עשר וכבוד וחיים | 4 |
Lønnen for Ydmyghed og HERRENS Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
צנים פחים בדרך עקש שומר נפשו ירחק מהם | 5 |
Paa den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, maa man holde sig fra dem.
חנך לנער על-פי דרכו-- גם כי-יזקין לא-יסור ממנה | 6 |
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
עשיר ברשים ימשול ועבד לוה לאיש מלוה | 7 |
Over Fattigfolk raader den rige, Laantager bliver Laangivers Træl.
זורע עולה יקצור- (יקצר-) און ושבט עברתו יכלה | 8 |
Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.
טוב-עין הוא יברך כי-נתן מלחמו לדל | 9 |
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
גרש לץ ויצא מדון וישבת דין וקלון | 10 |
Driv Spotteren ud, saa gaar Trætten med, og Hiv og Smæden faar Ende.
אהב טהור- (טהר-) לב-- חן שפתיו רעהו מלך | 11 |
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde paa Læben er man Kongens Ven.
עיני יהוה נצרו דעת ויסלף דברי בגד | 12 |
HERRENS Øjne agter paa Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
אמר עצל ארי בחוץ בתוך רחבות ארצח | 13 |
Den lade siger: »En Løve paa Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel paa Torvet.«
שוחה עמקה פי זרות זעום יהוה יפול- (יפל-) שם | 14 |
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred paa, falder deri.
אולת קשורה בלב-נער שבט מוסר ירחיקנה ממנו | 15 |
Daarskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal fjerne den fra ham.
עשק דל להרבות לו-- נתן לעשיר אך-למחסור | 16 |
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig.
הט אזנך--ושמע דברי חכמים ולבך תשית לדעתי | 17 |
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
כי-נעים כי-תשמרם בבטנך יכנו יחדו על-שפתיך | 18 |
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede paa Læben.
להיות ביהוה מבטחך-- הודעתיך היום אף-אתה | 19 |
For at din Lid skal staa til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
הלא כתבתי לך שלשום (שלשים)-- במעצות ודעת | 20 |
Alt i Gaar optegned jeg til dig, alt i Forgaars Raad og Kundskab
להודיעך--קשט אמרי אמת להשיב אמרים אמת לשלחיך | 21 |
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, naar du spørges.
אל-תגזל-דל כי דל-הוא ואל-תדכא עני בשער | 22 |
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
כי-יהוה יריב ריבם וקבע את-קבעיהם נפש | 23 |
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
אל-תתרע את-בעל אף ואת-איש חמות לא תבוא | 24 |
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgaas ikke vredladen Mand,
פן-תאלף ארחתו ולקחת מוקש לנפשך | 25 |
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
אל-תהי בתקעי-כף בערבים משאות | 26 |
Hør ikke til dem, der giver Haandslag, dem, som borger for Gæld!
אם-אין-לך לשלם-- למה יקח משכבך מתחתיך | 27 |
Saafremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
אל-תסג גבול עולם-- אשר עשו אבותיך | 28 |
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
חזית איש מהיר במלאכתו-- לפני-מלכים יתיצב בל-יתיצב לפני חשכים | 29 |
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.