< מִשְׁלֵי 18 >
לתאוה יבקש נפרד בכל-תושיה יתגלע | 1 |
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
לא-יחפץ כסיל בתבונה כי אם-בהתגלות לבו | 2 |
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
בבוא-רשע בא גם-בוז ועם-קלון חרפה | 3 |
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
מים עמקים דברי פי-איש נחל נבע מקור חכמה | 4 |
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
שאת פני-רשע לא-טוב-- להטות צדיק במשפט | 5 |
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
שפתי כסיל יבאו בריב ופיו למהלמות יקרא | 6 |
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
פי-כסיל מחתה-לו ושפתיו מוקש נפשו | 7 |
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
דברי נרגן כמתלהמים והם ירדו חדרי-בטן | 8 |
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
גם מתרפה במלאכתו-- אח הוא לבעל משחית | 9 |
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
מגדל-עז שם יהוה בו-ירוץ צדיק ונשגב | 10 |
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
הון עשיר קרית עזו וכחומה נשגבה במשכתו | 11 |
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
לפני-שבר יגבה לב-איש ולפני כבוד ענוה | 12 |
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
משיב דבר בטרם ישמע-- אולת היא-לו וכלמה | 13 |
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
רוח-איש יכלכל מחלהו ורוח נכאה מי ישאנה | 14 |
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
לב נבון יקנה-דעת ואזן חכמים תבקש-דעת | 15 |
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
מתן אדם ירחיב לו ולפני גדלים ינחנו | 16 |
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
צדיק הראשון בריבו יבא- (ובא-) רעהו וחקרו | 17 |
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
מדינים ישבית הגורל ובין עצומים יפריד | 18 |
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
אח--נפשע מקרית-עז ומדונים (ומדינים) כבריח ארמון | 19 |
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
מפרי פי-איש תשבע בטנו תבואת שפתיו ישבע | 20 |
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
מות וחיים ביד-לשון ואהביה יאכל פריה | 21 |
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
מצא אשה מצא טוב ויפק רצון מיהוה | 22 |
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
תחנונים ידבר-רש ועשיר יענה עזות | 23 |
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
איש רעים להתרעע ויש אהב דבק מאח | 24 |
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.