< ויקרא 24 >
Og Herren talede til Mose og sagde:
צו את בני ישראל ויקחו אליך שמן זית זך כתית--למאור להעלת נר תמיד | 2 |
Byd Israels Børn, at de skulle tage til dig ren stødt Olivenolie til Lysningen, til at holde Lampen stedse tændt.
מחוץ לפרכת העדת באהל מועד יערך אתו אהרן מערב עד בקר לפני יהוה--תמיד חקת עולם לדרתיכם | 3 |
Uden for Vidnesbyrdets Forhæng, i Forsamlingens Paulun, skal Aron berede den til at lyse fra Aften til Morgen stedse for Herrens Ansigt, til en evig Skik hos eders Efterkommere.
על המנרה הטהרה יערך את הנרות לפני יהוה תמיד | 4 |
Paa den rene Lysestage skal han berede Lamperne stedse for Herrens Ansigt.
ולקחת סלת--ואפית אתה שתים עשרה חלות שני עשרנים יהיה החלה האחת | 5 |
Og du skal tage Mel og bage deraf tolv Kager; een Kage skal være to Tiendeparter af en Efa.
ושמת אותם שתים מערכות שש המערכת על השלחן הטהר לפני יהוה | 6 |
Og du skal lægge dem i to Rader, seks i hver Rad, paa det rene Bord for Herrens Ansigt.
ונתת על המערכת לבנה זכה והיתה ללחם לאזכרה אשה ליהוה | 7 |
Og du skal lægge ren Virak paa hver Rad, og den skal være for Brødet til et Ihukommelsesoffer, et Ildoffer for Herren.
ביום השבת ביום השבת יערכנו לפני יהוה--תמיד מאת בני ישראל ברית עולם | 8 |
Paa hver Sabbatsdag skal man berede det, stedse for Herrens Ansigt; af Israels Børn skal dette ydes til en evig Pagt.
והיתה לאהרן ולבניו ואכלהו במקום קדש כי קדש קדשים הוא לו מאשי יהוה--חק עולם | 9 |
Og det skal høre Aron og hans Sønner til, og de skulle æde det paa et helligt Sted; thi det er ham en højhellig Ting af Herrens Ildofre, til en evig Rettighed.
ויצא בן אשה ישראלית והוא בן איש מצרי בתוך בני ישראל וינצו במחנה בן הישראלית ואיש הישראלי | 10 |
Men der gik en israelitisk Kvindes Søn, og han var en ægyptisk Mands Søn, ud midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Kvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Lejren.
ויקב בן האשה הישראלית את השם ויקלל ויביאו אתו אל משה ושם אמו שלמית בת דברי למטה דן | 11 |
Og den israelitiske Kvindes Søn talede ilde om Navnet og bandede, da førte de ham til Mose; men hans Moders Navn var Selomith, Dibri Datter, af Dans Stamme.
ויניחהו במשמר לפרש להם על פי יהוה | 12 |
Og de satte ham i Forvaring for at indhente Forklaring efter Herrens Mund.
וידבר יהוה אל משה לאמר | 13 |
Og Herren talede til Mose og sagde:
הוצא את המקלל אל מחוץ למחנה וסמכו כל השמעים את ידיהם על ראשו ורגמו אתו כל העדה | 14 |
Før den, som har bandet, hen uden for Lejren, og alle de, som det hørte, skulle lægge deres Hænder paa hans Hoved, og hele Menigheden skal stene ham.
ואל בני ישראל תדבר לאמר איש איש כי יקלל אלהיו ונשא חטאו | 15 |
Og du skal tale til Israels Børn og sige: Hvo som helst der bander sin Gud, han skal bære sin Synd.
ונקב שם יהוה מות יומת רגום ירגמו בו כל העדה כגר כאזרח--בנקבו שם יומת | 16 |
Og hvo som taler ilde om Herrens Navn, skal dødes, hele Menigheden skal stene ham; saavel den fremmede, som den indfødte, naar han taler ilde om Navnet, da skal han dødes.
ואיש כי יכה כל נפש אדם--מות יומת | 17 |
Og naar nogen slaar noget Menneske ihjel, da skal han dødes.
ומכה נפש בהמה ישלמנה--נפש תחת נפש | 18 |
Men hvo der slaar et Stykke Kvæg ihjel, skal betale det Stykke for Stykke.
ואיש כי יתן מום בעמיתו--כאשר עשה כן יעשה לו | 19 |
Og den, som gør Lyde paa sin Næste, ved ham skal gøres saaledes, som han har gjort:
שבר תחת שבר עין תחת עין שן תחת שן--כאשר יתן מום באדם כן ינתן בו | 20 |
Bræk for Bræk, Øje for Øje, Tand for Tand; ligesom han har gjort Lyde paa et Menneske, saaledes skal der gøres paa ham.
ומכה בהמה ישלמנה ומכה אדם יומת | 21 |
Og hvo som ihjelslaar et Dyr, skal betale det; men hvo der slaar et Menneske ihjel, skal dødes.
משפט אחד יהיה לכם כגר כאזרח יהיה כי אני יהוה אלהיכם | 22 |
Een Ret skal være for eder; som den fremmede, saa skal den indfødte være; thi jeg er Herren eders Gud.
וידבר משה אל בני ישראל ויוציאו את המקלל אל מחוץ למחנה וירגמו אתו אבן ובני ישראל עשו כאשר צוה יהוה את משה | 23 |
Og Mose talede til Israels Børn, og de udførte den, som havde bandet, uden for Lejren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom Herren havde befalet Mose.