< איוב 8 >
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
עד-אן תמלל-אלה ורוח כביר אמרי-פיך | 2 |
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
האל יעות משפט ואם-שדי יעות-צדק | 3 |
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
אם-בניך חטאו-לו וישלחם ביד-פשעם | 4 |
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
אם-אתה תשחר אל-אל ואל-שדי תתחנן | 5 |
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
אם-זך וישר אתה כי-עתה יעיר עליך ושלם נות צדקך | 6 |
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
והיה ראשיתך מצער ואחריתך ישגה מאד | 7 |
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
כי-שאל-נא לדר רישון וכונן לחקר אבותם | 8 |
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
כי-תמול אנחנו ולא נדע כי צל ימינו עלי-ארץ | 9 |
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
הלא-הם יורוך יאמרו לך ומלבם יוצאו מלים | 10 |
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
היגאה-גמא בלא בצה ישגה-אחו בלי-מים | 11 |
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
עדנו באבו לא יקטף ולפני כל-חציר ייבש | 12 |
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
כן--ארחות כל-שכחי אל ותקות חנף תאבד | 13 |
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
אשר-יקוט כסלו ובית עכביש מבטחו | 14 |
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
ישען על-ביתו ולא יעמד יחזיק בו ולא יקום | 15 |
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
רטב הוא לפני-שמש ועל גנתו ינקתו תצא | 16 |
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
על-גל שרשיו יסבכו בית אבנים יחזה | 17 |
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
אם-יבלענו ממקמו וכחש בו לא ראיתיך | 18 |
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
הן-הוא משוש דרכו ומעפר אחר יצמחו | 19 |
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
הן-אל לא ימאס-תם ולא-יחזיק ביד-מרעים | 20 |
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
עד-ימלה שחוק פיך ושפתיך תרועה | 21 |
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
שנאיך ילבשו-בשת ואהל רשעים איננו | 22 |
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.