< איוב 23 >
Men Job svarede og sagde:
גם-היום מרי שחי ידי כבדה על-אנחתי | 2 |
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
מי-יתן ידעתי ואמצאהו אבוא עד-תכונתו | 3 |
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
אערכה לפניו משפט ופי אמלא תוכחות | 4 |
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
אדעה מלים יענני ואבינה מה-יאמר לי | 5 |
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
הברב-כח יריב עמדי לא אך-הוא ישם בי | 6 |
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
שם--ישר נוכח עמו ואפלטה לנצח משפטי | 7 |
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
הן קדם אהלך ואיננו ואחור ולא-אבין לו | 8 |
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
שמאול בעשתו ולא-אחז יעטף ימין ולא אראה | 9 |
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
כי-ידע דרך עמדי בחנני כזהב אצא | 10 |
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
באשרו אחזה רגלי דרכו שמרתי ולא-אט | 11 |
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
מצות שפתיו ולא אמיש מחקי צפנתי אמרי-פיו | 12 |
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
והוא באחד ומי ישיבנו ונפשו אותה ויעש | 13 |
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
כי ישלים חקי וכהנה רבות עמו | 14 |
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
על-כן מפניו אבהל אתבונן ואפחד ממנו | 15 |
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
ואל הרך לבי ושדי הבהילני | 16 |
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
כי-לא נצמתי מפני-חשך ומפני כסה-אפל | 17 |
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.