< ישעה 26 >
ביום ההוא יושר השיר הזה בארץ יהודה עיר עז לנו ישועה ישית חומות וחל | 1 |
Paa hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.
פתחו שערים ויבא גוי צדיק שמר אמנים | 2 |
Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer paa Troskab,
יצר סמוך תצר שלום שלום כי בך בטוח | 3 |
hvis Sind er fast, som vogter paa Fred, thi det stoler paa dig.
בטחו ביהוה עדי עד כי ביה יהוה צור עולמים | 4 |
Stol for evigt paa HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.
כי השח ישבי מרום קריה נשגבה ישפילנה ישפילה עד ארץ יגיענה עד עפר | 5 |
Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.
תרמסנה רגל רגלי עני פעמי דלים | 6 |
De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.
ארח לצדיק מישרים ישר מעגל צדיק תפלס | 7 |
Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.
אף ארח משפטיך יהוה קוינוך--לשמך ולזכרך תאות נפש | 8 |
Ja, vi venter dig, HERRE, paa dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry staar vor Sjæls Attraa.
נפשי אויתך בלילה אף רוחי בקרבי אשחרך כי כאשר משפטיך לארץ--צדק למדו ישבי תבל | 9 |
Min Sjæl attraar dig om Natten, min Aand i mit indre søger dig. Thi naar dine Domme rammer Jorden, lærer de, som bor paa Jorderig, Retfærd.
יחן רשע בל למד צדק בארץ נכחות יעול ובל יראה גאות יהוה | 10 |
Vises der Naade mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENS Højhed.
יהוה רמה ידך בל יחזיון יחזו ויבשו קנאת עם אף אש צריך תאכלם | 11 |
HERRE, din Haand er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!
יהוה תשפת שלום לנו כי גם כל מעשינו פעלת לנו | 12 |
HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os.
יהוה אלהינו בעלונו אדנים זולתך לבד בך נזכיר שמך | 13 |
HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.
מתים בל יחיו--רפאים בל יקמו לכן פקדת ותשמידם ותאבד כל זכר למו | 14 |
Døde bliver ikke levende, Dødninger staar ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.
יספת לגוי יהוה יספת לגוי נכבדת רחקת כל קצוי ארץ | 15 |
Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.
יהוה בצר פקדוך צקון לחש מוסרך למו | 16 |
HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem.
כמו הרה תקריב ללדת תחיל תזעק בחבליה--כן היינו מפניך יהוה | 17 |
Som den frugtsommelige, der er ved at føde, vrider og vaander sig i Veer, saaledes fik vi det, HERRE, fra dig.
הרינו חלנו כמו ילדנו רוח ישועת בל נעשה ארץ ובל יפלו ישבי תבל | 18 |
Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke, og Jordboere fødes ikke til Verden.
יחיו מתיך נבלתי יקומון הקיצו ורננו שכני עפר כי טל אורת טלך וארץ רפאים תפיל | 19 |
Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstaa; de, som hviler i Støvet, skal vaagne og juble. Thi en Lysets Dug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.
לך עמי בא בחדריך וסגר דלתיך (דלתך) בעדך חבי כמעט רגע עד יעבור (יעבר) זעם | 20 |
Mit Folk, gaa ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.
כי הנה יהוה יצא ממקומו לפקד עון ישב הארץ עליו וגלתה הארץ את דמיה ולא תכסה עוד על הרוגיה | 21 |
Thi HERREN gaar ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte.