< Zekaria 4 >

1 HOI hou mai la ka anela i kamailio me au, a hoala mai la ia'u, e like me ka hoala ana i ke kanaka hiamoe.
Så kom engelen som talte med mig, igjen og vakte mig likesom når en mann vekkes av sin søvn.
2 Ninau mai la ia ia'u, Heaha kau mea e ike nei? I aku la au, Ua nana aku au, aia hoi, he ipukukui gula okoa, a maluna o kona welau he ipu aila, a maluna iho olaila na kukui ehiku a me na ohe ehiku no ua mau kukui ehiku la o kau ana maluna o kona welau.
Og han sa til mig: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en lysestake som er helt igjennem av gull, med sitt oljekar på toppen og sine syv lamper, og med syv rør for hver lampe som er på den,
3 He elua mau laau oliva hoi e kokoke ana ilaila, o kekahi ma ka akau, a o kekahi hoi ma ka hema o ua ipu aila la.
og to oljetrær står ved siden av den, ett på oljekarets høire side og ett på dets venstre side.
4 Ninau aku la hoi au i ka anela i kamailio me au, i aku la, Heaha ke ano o keia mau mea, e kuu haku?
Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?
5 I mai la ka anela i kamailio me au Aole anei oe i ike i ke ano o keia mau mea? I aku la au, Aole, e kuu haku.
og engelen som talte med mig, svarte: Vet du ikke hvad dette er? Jeg sa: Nei, herre!
6 Alaila olelo mai la kela, i mai la ia'u penei, O keia ka olelo a Iehova ia Zerubabela, i ka i ana, Aole ma ka mana, aole ma ka ikaika, aka, ma kuu Uhane, wahi a Iehova o na kaua.
Da tok han til orde og sa til mig: Dette er Herrens ord til Serubabel: Ikke ved makt og ikke ved kraft, men ved min Ånd, sier Herren, hærskarenes Gud.
7 Heaha oe, e ka mauna nui? imua o Zerubabela, he papu: a e lawe mai auanei oia i ka pohaku kumu, me ka hookani olioli ana, He aloha! he aloha ia ia!
Hvem er du, du store fjell som reiser dig foran Serubabel? Bli til en slette! Han skal føre toppstenen frem under høie rop: Nåde, nåde være med den!
8 A hiki hou mai la ka olelo a Iehova io'u nei, i ka i ana,
Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
9 Ua hookumu iho la na lima o Zerubabela i keia hale, a na kona mau lima hoi e hoopaa; a e ike auanei oe, na Iehova o na kaua wau i hoouna mai io oukou la.
Serubabels hender har grunnlagt dette hus, og hans hender skal fullføre det; og du skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder.
10 Nawai la i hoowahawaha i ka la o na mea liilii? E olioli auanei lakou, a e ike hoi i ka pohaku kepau ma ka lima o Zerubabela, o lakou a ehiku. O lakou na maka o Iehova e hele ae ana mai o a ianei ma ka honua a pau.
For hvem vil forakte den ringe begynnelses dag? Med glede ser de syv øine blyloddet i Serubabels hånd, disse Herrens øine som farer omkring over hele jorden.
11 Alaila, ninau aku la au, i aku la ia ia, Heaha ke ano o kela mau oliva elua ma ka lima akau o ka ipukukui, a ma ka lima hema ona?
Da tok jeg til orde og sa til ham: Hvad er disse to oljetrær ved lysestakens høire og venstre side?
12 Ninau hou aku la au, i aku la ia ia, Heaha kela mau lala oliva elua e pili ana me na ohe gula, e hookahe ana i ka aila gula mailoko mai o laua?
Og jeg tok annen gang til orde og sa til ham: Hvad er de to oljegrener tett ved de to gullrenner som gullet strømmer ut av?
13 Ninau mai la kela ia'u, i mai la, Aole oe i ike i keia mau mea? I aku la au, Aole, e ka haku.
Da sa han til mig: Vet du ikke hvad disse er? Jeg svarte: Nei, herre!
14 Alaila i mai la kela, O keia no na kanaka elua i poniia i ka aila e ku kokoke ana ma ka Haku o ka honua a pau.
Da sa han: Det er de to oljesalvede som står hos all jordens herre.

< Zekaria 4 >