< Mele a Solomona 5 >

1 U A komo au iloko o ko'u kihapai, e ko'u kaikuwahine, e ka'u wahine; Ua ohi au i ko'u mura mea ala; Ua ai au i ko'u waihona meli me ko'u meli; Ua inu au i ko'u waina me ko'u waiu; E ai, e ko'u poe makamaka, E inu, oia hoi, e inu nui, e ka'u poe i aloha'i.
Jeg kommer i min Have, min Søster, min Brud, jeg plukker min Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min Vin og Mælk. Venner, spis og drik og berus jer i Kærlighed!
2 Ua hiamoe au. ua ala no nae ko'u naau: He leo ka! o ka'u mea i aloha'i e kikeke ana, [me ka i mai, ] E wehe ae no'u, e ko'u kaikuwahine, e ka'u mea i aloha'i, e ka'u manu nunu, e ko'u mea maemae; No ka mea, ua paapu ko'u poo i ka hau, A me ko'u wili lauoho i na paka ua o ka po.
Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber."
3 Ua wehe au i ko'u kapa komo; Pehea la wau e komo hou aku ai ia? Ua holoi au i ko'u mau wawae; Pehea la wau e hoopaumaelo hou aku ai?
Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine Fødder, skal jeg atter snavse dem til?
4 Ua hookomo mai ka'u mea i aloha'i i kona lima ma kahi hakahaka, A haehae ko'u opu nona.
Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hånd, det brusede stærkt i mit Indre.
5 Ua ku au iluna e wehe ae no ka'u mea i aloha'i, A kulu ka mura mai ko'u mau lima aku, A kahe hoi ka mura maemae loa mai ko'u mau manamana lima, Maluna o ka mea e paa ai ka puka.
Jeg stod op og åbned for min Ven; mine Hænder drypped af Myrra, mine Fingre af flydende Myrra, da de rørte ved Låsens Håndtag.
6 Ua wehe ae au no ka'u mea i aloha'i; Aka, o ka'u mea i aloha'i, ua huli ae ia, a hele aku la; Ua lele ko'u oili i kana olelo ana mai; Ua imi au ia ia, aole nae i loaa, Ua kahea aku au ia ia, aole nae i ekemu mai.
Så lukked jeg op for min Ven, men min Ven var gået sin Vej. Jeg var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke.
7 Ua loaa au i ka poe kiai i ko lakou hele ana a puni ke kulanakauhale, Ua pepehi mai lakou ia'u a eha au; O ka poe kiai maluna o ka pa, ua kaili ae lakou i ko'u aahu.
Vægterne, som færdes i Byen, traf mig, de slog og såred mig; Murens Vægtere rev Kappen af mig.
8 Ua kauoha aku au ia oukou, e na kaikamahine o Ierusalema, Ina e loaa ia oukou ka'u mea i aloha'i, E hai aku oukou ia ia, ua mai au i ke aloha.
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre: Såfremt I finder min Ven, hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Kærlighed!
9 Heaha kau mea i aloha'i, mamua o kekahi mea i aloha'i, E ka mea maikai mawaena o na wahine; Heaha kau mea i aloha'i mamua o kekahi mea i aloha'i, I kauoha mai ai oe ia makou pela?
"Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?"
10 O ka'u mea i aloha'i, ua keokeo ia a me ka ulaula hoi, Ua oi nui aku ia mamua o na tausani he umi.
Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder,
11 O kona poo, he gula maemae ia, O kona wili lauoho, na loloa ia, A eleele hoi me he manu koraka la.
hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne,
12 O kona mau maka, ua like ia me ko ka manu nunu ma na kahawai, I holoiia i ka waiu, E noho ana me ka maikai.
hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme,
13 O kona mau papalina, ua like ia me ka mala o na mea ala, A me ka ulaula ala hoi; O kona lehelehe, ua like ia me na lilia e kahe mai ana he mura maemae loa.
hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra,
14 O kona mau lima, ua like ia me na komo lima gula, I paapu i ka topaza. O kona opu, ua like ia me ka niho elepani, I uhiia hoi i ka sapeira.
hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,
15 O kona uha, ua like ia me na kia pohaku keokeo, Ua kukuluia maluna iho o na kumu gula maemae: O kona helehelena, ua like ia me Lebanona, Maikai hoi e like me na laau kedera.
hans Ben er Søjler af Marmor På Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre,
16 O kona waha, he mea ono no ia; Oiaio, he mea makemake nui loa ia oia. Oia ka'u mea i aloha'i, oia ko'u makamaka, E na kaikamahine o Ierusalema.
hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Sådan er min elskede, sådan min Ven, Jerusalems Døtre.

< Mele a Solomona 5 >