Roma 4
1 A LAILA, heaha la ka kakou mea e olelo ai, ua loaa ia Aberahama ko kakou makua ma ke kino?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 A, ina ua hoaponoia mai o Aberahama ma na hana, he mea kana e kaena ai, aole nae imua o ke Akua.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Heaha ka mea a ka palapala hemolele i olelo mai ai? Ua manaoio o Aberahama i ko Akua, a ua hooliloia hoi ia i pono nona.
Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
4 A o ka mea e hana ana, aole i manaoia kona uku no ka lokomaikai ia, aka, no ka aie.
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
5 Aka, o ka mea hana ole, a i manaoio aku i ka mea nana e hoapono mai i ka mea pono ole, ua hooliloia mai kona manaoio i pono nona.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 Pela no hoi o Davida i olelo mai ai i ka pomaikai ana o ke kanaka, ia ia ko ke Akua hoolilo ana i ka pono me ka hana ole;
ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 Pomaikai ka poe i kalaia ko lakou hala, a i uhiia ko lakou hewa:
„Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 Pomaikai ke kanaka ke hoopili ole ka Haku i ka hewa ia ia.
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
9 Maluna o ka poe i okipoepoeia wale no anei keia pomaikai? A maluna anei o ka poe okipoepoe ole ia kekahi? No ka mea, ke olelo nei makou, ua hooliloia ka manaoio i pono no Aberahama.
Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 Ihea la ia i hooliloia'i? I kona noho okipoepoeia anei? a i kona noho okipoepoe ole ia anei? Aole i kona noho okipoepoeia, aka, i kona noho okipoepoe ole ia.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
11 A ua loaa ia ia ke okipoepoeia i hoailona no ka pono o kona manaoio ana i kona wa i okipoepoe ole ia'i; i lilo ai oia i makua no ka poe a pau e manaoio ana me ke okipoepoe ole ia, i hooliloia'i ka pono ia lakou;
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 A i makua no ka poe i okipoepoeia kekahi, aole ka poe i okipoepoe wale ia no, aka, o hele ana hoi ma na kapuwai o ko kakou makua o Aberahama i kona noho okipoepoe ole ia.
og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
13 No ka mea, o ka olelo mai ia Aberahama a i kana mamo, e lilo ia i hooilina no ke ao nei, aole ia ma ke kanawai, aka, ma ka pono o ka manaoio.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 No ka mea, ina i lilo ka poe ma ke kanawai i poe hooilina, ina ua lilo ka manaoio i mea ole, a ua ole no hoi ka mea i oleloia mai:
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 No ka mea, o ke kanawai ke kumu o ka inaina; no ka mea, ma kahi kanawai ole, aole he ae ana maluna.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 Nolaila, ma ka manaoio ia, i haawi lokomaikai ia mai ia; i oiaio ai ka olelo hoopomaikai na ka poe mamo a pau, aole na na mea ma ke kanawai wale no, aka, na na mea hoi ma ka manaoio o Aberahama; oia ka makua o kakou a pau,
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 (E like me ka mea i palapalaia, Ua hoolilo au ia oe i makua no na lahuikanaka he nui no, ) imua o ke alo o ke Akua ana i manaoio ai, ka mea i haawi i ke ola no ka poe make, a i olelo hoi i na mea i hana ole ia, me he mau mea la i hanaia.
(som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Oia ka mea, imua o ka manaolana, i paulele ai me ka manaolana, e lilo ia i makua no na lahuikanaka he nui no; e like me ka mea i oleloia, Pela no kau poe mamo.
Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
19 A i kona nawaliwali ole ana ma ka manaoio, aole ia i manao i kona kino iho me he mea make la, i kona kokoke ana i ka haneri o kona mau makahiki, aole hoi i ka make o ka opu o Sara:
og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
20 Aole hoi ia i kanalua i ka olelo ana mai a ke Akua, ma ka hoomaloka; aka, ua ikaika ia ma ka manaoio, e hoonani ana i ke Akua;
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 A ua maopopo lea kona manao e hiki no ia ia ke hooko mai i ka mea ana i olelo mai ai.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
22 No ia mea, ua hooliloia ia i pono nona.
Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
23 Aole nona wale no i palapalaia'i, ua hooliloia ia nona:
Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 Aka, no kakou kekahi, ka poe e hooliloia mai ai ia, ka poe e manao ana i ka mea nana i hoala mai ia Iesu ko kakou Haku mai waena mai o ka poe make,
men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 Ka mea i haawiia no ko kakou hewa, a ua hoala hou ia mai i hoapanoia'i kakou.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
