< Halelu 95 >
1 I NA kakou, e kahea olioli aku ia Iehova; A e hooho hauoli hoi i ka pohaku o ko kakou hoola.
Kom, la oss juble for Herren, la oss rope med fryd for vår frelses klippe!
2 E hele kakou imua o kona alo me ka hoalohaloha aku, E kahea olioli aku kakou ia ia ma na himeni.
La oss trede frem for hans åsyn med pris, la oss juble for ham med salmer!
3 No ka mea, he Akua nui o Iehova, He alii nui hoi maluna o na'kua a pau.
For Herren er en stor Gud og en stor konge over alle guder,
4 Aia ma kona lima na wahi hohonu o ka honua; Nana hoi na waiwai o na kuahiwi.
han som har jordens dyp i sin hånd og fjellenes høider i eie,
5 Nana no ka moana, a nana ia i hana; A na kona lima hoi i hooponopono i ka aina maloo.
han som eier havet, for han har skapt det, og hans hender har gjort det tørre land.
6 E hele mai kakou, e kulou hoomana, a e moe hoi; A e kukuli iho imua o Iehova nana kakou i hana.
Kom, la oss kaste oss ned og bøie kne, la oss knele for Herrens, vår skapers åsyn!
7 No ka mea, oia no ko kakou Akua, A o kakou na kanaka ana i hanai ai, A me na hipa hoi o kona lima; i keia la, Ke hoolohe oukou i kona leo,
For han er vår Gud, og vi er det folk han før, og den hjord hans hånd leder. Vilde I dog idag høre hans røst!
8 Mai hoopaakiki i ko oukou naau, me ia ka hoonaukiuki ana, I ka la i hoaoia'i ma ka waonahele;
Forherd ikke eders hjerte, likesom ved Meriba, likesom på Massadagen i ørkenen,
9 I ka wa i hoao mai ai ko oukou kupuna ia'u, A hoao mai hoi ia'u, a ike iho la i Ka'u hana.
hvor eders fedre fristet mig! De satte mig på prøve, de som dog hadde sett min gjerning.
10 Hookahi kanaha makahiki o ia hanauna i hoehaeha mai ai ia'u, A i iho la au, he poe kanaka keia i lalau ma ka naau, Aole hoi lakou i ike i ko'u mau aoao.
Firti år vemmedes jeg ved den slekt, og jeg sa: De er et folk med forvillet hjerte, og de kjenner ikke mine veier.
11 Nolaila hoohiki iho la au i ko'u huhu, Aole lakou e komo iloko o ko'u wahi e hoomaha'i.
Så svor jeg i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.