Halelu 94
1 E KE Akua nona ka hoopai ana, e Iehova; E ke Akua nona ka hoopai ana, e hoomalamalama mai.
Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, åpenbar dig i herlighet!
2 E ku mai hoi oe, e ka lunakanawai o ka honua; E hoopai oe i ka poe hookiekie.
Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!
3 Pehea la ka loihi, e Iehova, o ka poe hewa? Pehea la ka loihi o ka akola ana mai o ka poe hewa?
Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?
4 Pane mai no lakou me ka olelo iho i na mea howa, Kaena wale ka poe hana hewa a pau.
De utgyder en strøm av ord, de fører frekk tale; alle de som gjør urett, taler store ord.
5 Ua paopao mai no lakou i kou poo kanaka, e Iehova. A ua hookaumaha hoi i kou hooilina.
Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.
6 Pepehi no lakou i ka wahinekanemake, a me ka malihini, A ulupa hoi i na keiki makua ole.
Enken og den fremmede slår de ihjel, og farløse myrder de.
7 Olelo no hoi lakou, Aole e ike mai o Iehova, Aole e manao mai ke Akua o Iakoba.
Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.
8 E hoomaopopo oukou, e ka poe manao ole iwaena o na kanaka; O oukou hoi ka poe naaupo, Pehea la ka loihi a lilo oukou i poe naauao?
Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I dårer, når vil I bli kloke?
9 O ka mea i hana mai i ka pepeiao, Aole anei e lohe mai ia? O ka mea i hooponopono i ka maka, Aole anei oia e ike mai?
Mon han som planter øret, ikke skulde høre? Mon han som skaper øiet, ikke skulde se?
10 O ka mea hahau i ko na aina e, Aole auei oia e hoopai mai? O ka mea hoi i ao mai i kanaka i ka ike?
Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?
11 Ua ike mai no o Iehova i ka manao o kanaka, He lapuwale ia.
Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.
12 Pomaikai ke kanaka au e ao mai ai, e Iehova, A hoonaauao hoi ma kou kanawai;
Salig er den mann som du, Herre, refser og gir lærdom av din lov
13 I hoomaha'i oe ia ia mai na la o ka ino, A eliia ka lua no ka poe hewa.
for å gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.
14 Aole haalele o Iehova i kona poe kanaka, Aole hoi e kuu wale aku i kona hooilina iho.
For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;
15 E hiki hou mai no ka hooponopono ana ma ka pololei; A malaila no e hahai aku ai ka poe a pau i pono ma ka naau.
for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.
16 Owai la ka mea e ala mai no'u e ku e i ka poe hewa? Owai hoi ka mea e ku mai iluna nou, e ku e i ka poe lawehala?
Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gjør urett?
17 Ina aole o Iehova i kokua mai ia'u, Ina ua kokoke e noho kuu uhane ma kahi ekemu ole.
Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i dødsrikets stillhet.
18 Ia'u i olelo ai, Ua pahee ko'u wawae. Alaila, na kou lokomaikai, e Iehova, i hooikaika ia'u.
Når jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!
19 I ka nui loa o ko'u mau manao iloko o'u, O kou aloha ka mea e hoohauoli ai i ko'u uhane.
Når mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din trøst min sjel.
20 E kukakuka pa anei ka nohoalii o ka hewa me oe? Ka mea hoi i hana i ke kolohe ma ke kanawai?
Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?
21 Alu mai la lakou i ka uhane o ka poe pono, A hoohewa lakou i ke koko hala ole.
De slår sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod dømmer de skyldig.
22 O Iehova no ko'u wahi kiekie, a me ko'u Akua, O ko'u pohaku puuhonua hoi.
Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.
23 E hoopai mai oia i ko lakou hewa maluna o lakou, A e hooki hoi oia ia lakou maloko o ko lakou hewa; Na Iehova, ko kakou Akua, e hooki ia lakou.
Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren vår Gud skal utrydde dem.
