Halelu 77

1 KAHEA aku la au i ke Akua ma ko'u leo, Ma ko'u leo i ke Akua, a hoolohe mai la ia ia'u.

Til sangmesteren, for Jedutun; av Asaf; en salme. Min røst er til Gud, og jeg vil rope; min røst er til Gud, og han vil vende øret til mig.

2 I ko'u la i popilikia ai, nonoi aku la au i ka Haku: Kikoo aku la kuu lima i ka po, aole i haule: Hoole iho la kuu naau, aole ia e hoomahaia.

På min nøds dag søker jeg Herren; min hånd er utrakt om natten og blir ikke trett, min sjel vil ikke la sig trøste.

3 Hoomanao aku la au i ke Akua, a kupikipikio iho la; Noonoo aku la au, a maule iho la kuu naau. (Sila)

Jeg vil komme Gud i hu og sukke; jeg vil gruble, og min ånd vansmekter. (Sela)

4 Ua paa ia oe na alu o ko'u mau maka: Ua lauwiliia hoi au, aole hiki ke olelo aku.

Du holder mine øine oppe i nattevaktene; jeg er urolig og taler ikke.

5 Noonoo no au i na la kahiko, I na makahiki hoi o ka wa mamua loa aku.

Jeg tenker på fordums dager, på de lengst fremfarne år.

6 Hoomanao iho la au i kuu mele i ka po: Me kuu naau wau i kukakuka iho ai; Huli ikaika hoi ko'u manao.

Jeg vil komme i hu mitt strengespill om natten, i mitt hjerte vil jeg gruble, og min ånd ransaker.

7 E kipaku anei ka Haku i ka manawa pau ole? Aole anei ia e maliu hou mai?

Vil da Herren forkaste i all evighet, og vil han ikke mere bli ved å vise nåde?

8 Ua pauhia anei kona lokomaikai? Ua hala mau loa aku anei kana olelo?

Er det for all tid ute med hans miskunnhet? er hans løfte blitt til intet slekt efter slekt?

9 Ua hoopoina anei ke Akua i ka lokomaikai? Ua puliki anei oia i kona aloha iloko o ka huhu? (Sila)

Har Gud glemt å være nådig? Har han i vrede tillukket sin barmhjertighet? (Sela)

10 I aku la au, o ko'u nawaliwali keia, O na makahiki o ka lima akau o ka Mea kiekie loa.

Jeg sier: Dette er min plage, det er år fra den Høiestes høire hånd.

11 E hoomanao aku au i na hana mana a Iehova: E hoomanaoio no hoi au i na mea kupanaha au, i ka wa kahiko.

Jeg vil forkynne Herrens gjerninger; for jeg vil komme dine under i hu fra fordums tid.

12 E noonoo aku au i kau hana a pau, A e manao nui hoi i kau mau haua mana.

Og jeg vil eftertenke alt ditt verk, og på dine store gjerninger vil jeg grunde.

13 Aia kou aoao, e ke Akua, ma kahi hoano, Owai la ke Akua nui e like me ke Akua?

Gud! Din vei er i hellighet; hvem er en gud stor som Gud?

14 O oe ke Akua nana i hana na mea mana: Ua hoike mai no hoi oe i kou ikaika mawaena o na kanaka.

Du er den Gud som gjør under; du har kunngjort din styrke blandt folkene.

15 I kou lima iho no oe i panai ai i kou poe kanaka, I na mamo a Iseraela, a me Iosepa. (Sila)

Du har forløst ditt folk med velde, Jakobs og Josefs barn. (Sela)

16 Ike aku la na wai ia oe, e ke Akua; Ike aku la na wai ia oe, a haalulu iho la: Kupikipikio no hoi na hohonu.

Vannene så dig, Gud, vannene så dig, de bevet, ja avgrunnene skalv.

17 Ninini mai la hoi na ao i ka wai: Hoohekili mai la hoi na ao; Hoholo ae la na uila ou.

Skyene utøste vann, himlene lot sin røst høre, ja dine piler fløi hit og dit.

18 Maloko o ka puahiohio ka leo o kou hekili: Hoomalamalama mai la na uila i ka honua: Naue iho la ka honua me ka haalulu.

Din tordens røst lød i stormhvirvelen, lyn lyste op jorderike, jorden bevet og skalv.

19 Aia kou kuamoo ma ka moana, A o kou alanui hoi ma na wai nui; Aole i ikeia kou mau kapuwai.

Gjennem havet gikk din vei, og dine stier gjennem store vann, og dine fotspor blev ikke kjent.

20 Alakai aku no oe i kou poe me he ohana hipa la, Ma ka lima o Mose, ma laua o Aarona.

Du førte ditt folk som en hjord ved Moses' og Arons hånd.