< Halelu 49 >
1 E HOOLOHE mai i keia, e na kanaka a pau: E haliu maikai i ka pepeiao, e ka poe a pau e noho ana ma ke ao nei:
Til sangmesteren; av Korahs barn; en salme. Hør dette, alle folk, vend øret til, alle I som bor i verden,
2 Na mea haahaa a me na mea kiekie, Pau pu hoi ka poe waiwai, a me ka poe waiwai ole.
både lave og høie, rike og fattige, alle tilsammen!
3 E olelo aku kuu waha i ke akamai; A ma ka naauao ka manao ana o ko'u naau.
Min munn skal tale visdom, og mitt hjertes tanke er forstand.
4 E haliu aku au i kuu pepeiao i ka olelo nane; E hoomaka au i kuu mele ma ka lira.
Jeg vil bøie mitt øre til tankesprog, jeg vil fremføre min gåtefulle tale til citaren.
5 O ke aha kuu mea e makau ai, i na la ino, E hoopuni mai ai ka poe ku e malu mai ia'u?
Hvorfor skal jeg frykte i de onde dager, når mine forfølgeres ondskap omgir mig,
6 O ka poe hilinai i ko lakou ikaika iho, A i hoomaikai ia lakou iho no ka nui o ko lakou waiwai;
de som setter sin lit til sitt gods og roser sig av sin store rikdom?
7 Aohe mea o lakou e hiki ia ia ke hoopakele i kona hoahanau; Aole hoi e haawi i ka uku hoola i ke Akua nona;
En mann kan ikke utløse en bror, han kan ikke gi Gud løsepenger for ham
8 (No ka mea, o ka hoola ana i ko lakou uhane, he nui ke kumukuai; A ua oki mau loa no ia; )
- for deres livs utløsning er for dyr, og han må avstå derfra til evig tid -
9 I ola mau loa oia, a i ole hoi e ike i ka palaho.
så han skulde bli ved å leve evindelig og ikke se graven.
10 No ka mea, ua ike no ia ua make na kanaka naauao, Pela hoi ua make ka mea naaupo a me ka mea manao ole, A waiho hoi lakou i ko lakou waiwai no na mea e.
Nei, han vil få se den. De vise dør, dåren og den uforstandige omkommer tilsammen og overlater sitt gods til andre.
11 O ko lakou manao oloko e mau loa ko lakou mau hale, A me ko lakou mau wahi e noho ai ia hanauna aku ia hanauna aku: Mamuli o ko lakou inoa iho i kapa ai lakou i ko lakou mau aina.
Deres hjertes eneste tanke er at deres hus skal stå til evig tid, deres boliger fra slekt til slekt; de kaller sine jorder op efter sine navn.
12 Aka, o ke kanaka iloko o ka hanohano, aole i mau; Ua like ia me na holoholona i hoopauia.
Og dog blir et menneske i herlighet ikke stående; han er lik dyrene, som går til grunne.
13 O keia aoao o lakou o ko lakou lapuwale no ia: Aka, ua hoopono ko lakou mau hope i ko lakou mau olelo. (Sila)
Således går det dem som er fulle av selvtillit, og dem som følger dem efter og har behag i deres tale. (Sela)
14 Me he mau hipa la ua waihoia lakou i ka luakupapau: E ai no ka make ia lakou; E lanakila ka poe pono maluna o lakou i ke kakahiaka; A e pau e ko lakou nani iloko o ka luakupapau, mai kona wahi i noho ai. (Sheol )
Som en fårehjord føres de ned i dødsriket, døden vokter dem, og de opriktige hersker over dem, når morgenen bryter frem, og deres skikkelse blir ødelagt av dødsriket, så de ikke har nogen bolig mere. (Sheol )
15 Aka, e hoopakele ke Akua i kuu uhane i ka lima o ka malu o ka make; No ka mea, e hookipa no oia ia'u. (Sila) (Sheol )
Men Gud skal forløse min sjel av dødsrikets vold, for han skal ta mig til sig. (Sela) (Sheol )
16 Mai makau oe i ka waiwai nui ana o kekahi, I ka wa e mahuahua ai ka nani o kona hale;
Frykt ikke når en mann blir rik, når hans huses herlighet blir stor!
17 No ka mea, i kona make ana, aohe mea kana e lawe pu ai; Aole e iho kona nani mamuli ona.
For han skal intet ta med sig når han dør; hans herlighet skal ikke fare ned efter ham.
18 Aka hoi, i kona ola ana, ua hoomaikai oia i kona uhane; A e mahalo ae na kanaka ia oe i kou wa e hana maikai ai ia oe iho.
Om han enn velsigner sin sjel i sitt liv, og de priser dig fordi du gjør dig til gode,
19 E hele no oia i ka hanauna o kona mau makua; Aole lakou e ike i ka malamalama.
så skal du dog komme til dine fedres slekt; de ser ikke lyset evindelig.
20 O ke kanaka iloko o ka hanohano, me ka naauao ole, Ua like ia me na holoholona i hookiia.
Et menneske i herlighet, som ikke har forstand, er lik dyrene, som går til grunne.