Halelu 49
1 E HOOLOHE mai i keia, e na kanaka a pau: E haliu maikai i ka pepeiao, e ka poe a pau e noho ana ma ke ao nei:
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Na mea haahaa a me na mea kiekie, Pau pu hoi ka poe waiwai, a me ka poe waiwai ole.
både høj og lav, både rig og fattig!
3 E olelo aku kuu waha i ke akamai; A ma ka naauao ka manao ana o ko'u naau.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 E haliu aku au i kuu pepeiao i ka olelo nane; E hoomaka au i kuu mele ma ka lira.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
5 O ke aha kuu mea e makau ai, i na la ino, E hoopuni mai ai ka poe ku e malu mai ia'u?
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 O ka poe hilinai i ko lakou ikaika iho, A i hoomaikai ia lakou iho no ka nui o ko lakou waiwai;
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
7 Aohe mea o lakou e hiki ia ia ke hoopakele i kona hoahanau; Aole hoi e haawi i ka uku hoola i ke Akua nona;
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
8 (No ka mea, o ka hoola ana i ko lakou uhane, he nui ke kumukuai; A ua oki mau loa no ia; )
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
9 I ola mau loa oia, a i ole hoi e ike i ka palaho.
og aldrig få Graven at se;
10 No ka mea, ua ike no ia ua make na kanaka naauao, Pela hoi ua make ka mea naaupo a me ka mea manao ole, A waiho hoi lakou i ko lakou waiwai no na mea e.
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
11 O ko lakou manao oloko e mau loa ko lakou mau hale, A me ko lakou mau wahi e noho ai ia hanauna aku ia hanauna aku: Mamuli o ko lakou inoa iho i kapa ai lakou i ko lakou mau aina.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Aka, o ke kanaka iloko o ka hanohano, aole i mau; Ua like ia me na holoholona i hoopauia.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
13 O keia aoao o lakou o ko lakou lapuwale no ia: Aka, ua hoopono ko lakou mau hope i ko lakou mau olelo. (Sila)
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Me he mau hipa la ua waihoia lakou i ka luakupapau: E ai no ka make ia lakou; E lanakila ka poe pono maluna o lakou i ke kakahiaka; A e pau e ko lakou nani iloko o ka luakupapau, mai kona wahi i noho ai. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 Aka, e hoopakele ke Akua i kuu uhane i ka lima o ka malu o ka make; No ka mea, e hookipa no oia ia'u. (Sila) (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Mai makau oe i ka waiwai nui ana o kekahi, I ka wa e mahuahua ai ka nani o kona hale;
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
17 No ka mea, i kona make ana, aohe mea kana e lawe pu ai; Aole e iho kona nani mamuli ona.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Aka hoi, i kona ola ana, ua hoomaikai oia i kona uhane; A e mahalo ae na kanaka ia oe i kou wa e hana maikai ai ia oe iho.
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
19 E hele no oia i ka hanauna o kona mau makua; Aole lakou e ike i ka malamalama.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
20 O ke kanaka iloko o ka hanohano, me ka naauao ole, Ua like ia me na holoholona i hookiia.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
