Halelu 2

1 NO ke aha la e kupikipikio ai ko ka aina e? A e noonoo ai ka poe kanaka i ka mea lapuwale?

Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?

2 Ua ku e aku na'lii o ka honua, Ua ohumu pu aku no hoi na luna, Ia Iehova, a i kona Mea i poniia,

Jordens Konger rejse sig, og Fyrsterne raadslaa tilsammen imod Herren og imod hans salvede:

3 E moku aku kakou i ka laua mau mea paa, A e hoolei aku hoi mai o kakou aku nei i ka laua mau kaula.

„Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!‟

4 O ka Mea e noho ana ma ka lani, e aka mai no ia: A e hoomahua mai no hoi o ka Haku ia lakou.

Han, som bor i Himlene, ler; Herren spotter dem.

5 Alaila e olelo mai oia ia lakou i kona inaina, A e hoomakaua mai hoi ia lakou i kona huhu nui.

Da skal han tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Harme:

6 Ua poni ae nei au i ka'u Alii maluna o Ziona, Maluna iho o ko'u mauna hoano.

„Jeg har dog indsat min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.‟

7 E hai aku au i ke kauoha: Ua olelo mai la o Iehova ia'u, O oe no ka'u Keiki; I keia la no, ua hoohanau aku wau ia oe.

Jeg vil fortælle om et beskikket Raad; Herren sagde til mig: Du er min Søn; jeg fødte dig i Dag.

8 E noi mai oe ia'u, a e haawi aku au ia oe I na lahuikanaka i hooilina nou, A i waiwai hoi nou na welelau o ka honua.

Begær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til din Arv og Jordens Grænser til din Ejendom.

9 E uhai oe ia lakou me ke kookoo hao: E ulupa hoi oe ia lakou me he ipulepo la.

Du skal sønderslaa dem med et Jernspir, ligesom Pottemagerkar skal du sønderbryde dem.

10 No ia hoi, e hoonaauao oukou, e na alii; E aoia'ku no hoi oukou, e na lunakanawai o ka honua.

Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

11 E malama ia Iehova me ka weliweli, E hauoli hoi oukou me ka haalulu.

Tjener Herren med Frygt og fryder eder med Bæven!

12 E honi aku i ke Keiki, o huhu mai ia, O make hoi oukou ia aoao, ke hoa iki ia mai kona inaina. Pomaikai wale ka poe a pau i hilinai aku ia ia.

Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!