< Halelu 144 >
1 E HOOMAIKAIIA o Iehova, ko'u pohaku, Ka mea i ao mai i ko'u mau lima e hoouka, A me ko'u mau manamana lima e kana.
Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,
2 O ko'u mea aloha, a me ko'u puukaua; O ko'u puuhonua, a me ko'u mea e pakele ai; O ko'u palekaua, ka mea a'u e hiliuai ai; Ka mea i hoopio mai i ko'u poe kanaka malalo iho o'u.
min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!
3 E Iehova, heaha ke kanaka, i ike mai ai oe ia ia? A me ke keiki a ke kanaka i manao ai oe la ia?
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?
4 Ua like ke kanaka me ka mahu; A o kona mau la hoi me he aka la i hele aku.
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.
5 E Iehova, e hookulou mai oe i na lani a iho mai ilalo; E hoopa i na kuahiwi, a e pii aku ka uwahi.
HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;
6 E hooanapu mai i ka uwila, a e hoopuehu ia lakou: E pana aku i kou mau pua, a e luku ia lakou.
slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
7 E kikoo mai oe i kou lima mai luna mai; A e unuhi mai ia'u a e hoopakele hoi ia'u maloko aku o na wai nui, Mai ka lima aku hoi o na keiki malihini;
udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
8 Ka poe olelo wahahee ma ka lakou waha, A o ko lakou lima akau, he lima akau hoopunipuni.
fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.
9 E ke Akua, e oli aku au i ke oli hou ia oe, Ma ka violaumi he umi na kaula, e hoolea aku ai au ia oe.
Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,
10 Nana no e haawi mai i ke ola no na'lii; Nana no i hoopakele ia Davida i kana kauwa, I ka pahi kaua o ka hewa.
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11 E unuhi mai oe ia'u, a e hoopakele mai hoi ia'u, I ka lima o na keiki malihini, Ka poe mea waha olelo wahahee, A o ko lakou lima akau, he lima akau hoopunipuni;
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.
12 I like ka kakou poe keikikane me na mea kanu, I ulu a nui i ko lakou manawa opiopio: I like hoi ka kakou poe kaikamahine me na pohaku kihi, I anaiia ma ke ano o ka luakini;
I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
13 I piha hoi ko lakou halepapaa, E haawi mai ana i mea o kela ano, keia ano; I hanau mai ai ka kakou poe hipa ma na tausani, Ma ka umi tausani hoi ma na alanui.
vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,
14 I hapai hoi ka kakou poe bipi; I komo ole kekahi iloko, aole hoi e puka iwaho, A i ole hoi he mea ohumu, ma ko lakou mau alanui,
fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.
15 Pomaikai ka lahuikanaka i noho pela; Pomaikai no ka lahuikanaka mamuli o Iehova, ko kakou Akua.
Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!