Halelu 106
1 E HALELU aku ia Iehova. E mililani aku ia Iehova, no ka mea ua maikai ia; Ua mau loa hoi kona lokomaikai.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Owai la ka mea e hai mai i na mea nui a Iehova? A e hoike mai hoi i kona hanohano a pau?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Pomaikai ka poe malama i ka hoopono, A hana i ka pololei i na manawa a pau.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 E hoomanao mai oe ia'u, e Iehova, Me au e aloha'i i kou poe kanaka; E haawi mai no hoi ia'u i kou hoola ana.
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 I ike aku au i ka maikai o kou poe i waeia, I lealea hoi au ma ka lealea ana o kou lahuikanaka, I kaena hoi au ma kou poe hooilina.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Ua hewa pu no makou me ko makou poe kupuna, Ua lawehala hoi, a ua hana kolohe.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 O ko makou poe kupuna ma Aigupita, Aole lakou i hoomaopopo i kau mau hana mana; Aole hoi lakou i hoomanao i ka nui o kou lokomaikai; A hoonaukiuki aku la ma ke kai, ma ke Kaiula hoi.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Aka, no kona inoa, hoola mai oia ia lakou, I hoike mai ai oia i kona mana.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 Papa mai la oia i ke Kaiula, a maloo iho la ia; Alakai ae la oia ia lakou ma ka hohonu me he nahelehele la.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 Hoola mai la oia ia lakou mai ka lima mai o ka poe inaina, A hoola panai hoi ia lakou mai ka lima mai o ka enemi.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 Popoi mai la na wai i ko lakou poe enemi; Aole i hookoeia kekahi o lakou.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Alaila, hooiaio lakou i kana mau olelo, A oli iho la i mau halelu nona.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 Poina koke ia lakou kana mau hana, Aole lakou i kakali i kana ao ana.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Kuko nui no lakou ma ka waonahele, A hoao lakou i ke Akua, ma ka waoakua.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Haawi mai la oia ia lakou i ka mea a lakou i noi aku ai; A haawi mai nae i ka hookii iloko o ko lakou uhane.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 Huahua lakou ia Mose ma kahi hoomoana'i, A me Aarona hoi ka haipule a Iehova.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Wahi ae la ka honua, a moni iho la ia Datana, A poi mai la hoi maluna o ke anaina o Abirama,
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Hoaaia ke ahi ma ko lakou anaina, A pau iho la ka poe hewa i ka lapalapa ahi.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Hana no lakou i keiki bipi ma Horeba, A kulou hoomana lakou ia kii hooheheeia.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Hoololi lakou i ko lakou nani I ke ano o ka bipi e ai ana i ka mauu.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Poina ia lakou ke Akua, ko lakou Hoola, Ka mea i hana i na mea nui ma Aigupita;
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Na mea kupanaha hoi ma ka aina o Hama, Na mea weliweli hoi ma ke Kaiula.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Alaila, olelo no oia e luku ia lakou, Ina i ku ole o Mose, kona mea i waeia ma ka hakahaka imua ona. E pale aku i kona huhu i ole ia e luku mai.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 A hoowahawaha no hoi lakou i ka aina aloha, Aole hoi i hooiaio i kana olelo.
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 Ohumu iho lakou ma ko lakou mau halelewa. Aole hoi i hoolohe i ka leo o Iehova.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Alaila, hoana ae la oia i kona lima, E hoohina ia lakou ma ka waonahele;
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 E hoohina hoi i ka lakou poe mamo mawaena o ko na aina e, A e hooauhee ia lakou maluna o ka honua.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Hoopili ae la lakou ia Baalapeora, A ai no hoi lakou i na mohai o ka poe i make.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Hoonaukiuki aku lakou ma ka lakou hana ana; A puka mai la ka mai make iwaena o lakou.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Alaila ku ae la o Pinehasa iluna, a hoopai iho la, A hookiia ua mai make la.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Manaoia'e la ia, he pono nona, I kela hanauna, i keia hanauna, a mau loa aku.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Hoonaukiuki aku lakou ia ia ma na wai o Meriba, A hewa o Mose, no lakou la.
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 No ka mea, hookuee lakou i ka manao ana, A olelo pono ole mai la oia ma kona mau lehelehe.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 Aole lakou i luku ae i na lahuikanaka, A Iehova i kauoha mai ai ia lakou.
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 Ua huiia no lakou me ko na aina e, A ao mai la lakou i ka lakou mau hana.
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 Malama aku no hoi i ko lakou poe akua kii, A lilo ia i pahele na lakou.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Alaila, mohai aku la lakou i ka lakou poe keikikane, A me ka lakou poe kaikamahine no na daimonio.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Hookahe ae la lakou i ke koko hala ole, I ke koko hoi o ka lakou poe keikikane, a me ka lakou poe kaikamahine, Na mea a lakou i mohai aku ai i na'kua kii o Kanaana; A hoohaumiaia ka aina i ke koko.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 A haumia no hoi lakou i ka lakou mau hana, A moe kolohe lakou me na mea a lakou i hana'i.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Nolaila, hoaaia ka inaina o Iehova i kona poe kanaka, A hoopailua mai la oia i kona hooilina iho.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 A haawi ae la ia ia lakou i ka lima o ko na aina e; A noho alii maluna o lakou ka poe inaina mai ia lakou.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 Hookaumaha mai no hoi ko lakou poe enemi ia lakou, A hoohaahaaia mai no hoi malalo iho o ko lakou lima.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Hoopakele pinepine mai la oia ia lakou; Aka, hoonaukiuki aku lakou ia ia, ma ko lakou manao, A hokii iho la lakou no ko lakou hewa.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Alaila, ike mai la oia i ko lakou pilikia, Ia ia i lohe ai i ko lakou olo pihe ana.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 A hoomanao mai la oia i kona berita me lakou, A minamina iho la oia, e like me ka nui o kona lokomaikai ana.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 Alaila, haawi mai la oia ia lakou I ke alohaia imua o ka poe a pau i lawe pio ia lakou.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 E hoola mai oe ia makou, e Iehova, e ko makou Akua, E hoiliili mai ia makou, maiwaena mai o ko na aina e, I mililani aku makou i ka inoa hoano, A e hiilani aku hoi ma kou halelu.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 E hoomaikaiia o Iehova, ke Akua o ka Iseraela, Mai kahiko loa mai, a mau loa aku no: E i mai no hoi na kanaka a pau, Amene. E halelu aku ia Iehova.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!
