Halelu 102
1 E HOOLOHE mai oe i ka'u pule, e Iehova, A e hookomo aku i ko'u kahea ana imua ou.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Mai huna oe i ko'u maka ia'u, I ka la o'u e pilikia'i e haliu mai kou pepeiao; I ka la a'u e hea aku ai, e ae koke mai oe ia'u.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Ua hoopauia ko'u mau la me he uwahi la, Ua pau i ke ahi ko'u mau iwi me he pihaa la.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Ua moku ko'u naau, a ua mae hoi me he mauu la; Nolaila, ua poina ia'u ke ai i ka'u ai.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 No ka leo o ko'u kaniuhu ana, Ua pilipu ko'u mau iwi me ko'u io.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Ua like no au me ka pelikana o ka waonahele; Ua like no hoi au me ka pueo o ka waoakua.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Ua makaala no wau, A ua like hoi me na manuliilii noho mehameha maluna o ka hale.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Hoowahawaha mai ko'u poe enemi ia'u i na la a pau; O ka poe inaina mai ia'u, ua hoohiki lakou no'u.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Ua ai aku no au i ka lehu, e like me ka berena, A ua kawili pu au i ko'u mea inu me kuu waimaka,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 No kou huhu, a me kou inaina; No ka mea, ua hapai mai oe ia'u iluna, A ua ulupa mai oe ia'u ilalo,
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Ua auwi ae ko'u mau la, me he aka la; A ua mae hoi au me he mauu la.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Aka, e mau loa ana no kou noho ana, e Iehova, A me kou hoomanao ana hoi, ia hanauna aku ia hanauna aku.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 E ku mai auanei oe, a e aloha mai ia Ziona; No ka mea, o ka manawa e aloha'i, Ua hiki mai no ia manawa i oleloia.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Ua lealea kau poe kauwa ma kona mau pohaku, A ua aloha hoi i kona lepo.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 E makau aku no ko na aina e i ka inoa o Iehova, A me na'lii a pau o ka honua i kou nani.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 I ka wa e hooku ai o Iehova ia Ziona, Alaila, e ikeia'ku no oia maloko o kona nani.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 E haliu mai no oia i ka pule a ka poe nele, Aole ia e hoowahawaha i ka lakou pule ana.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 E kakauia no keia no na hanauna o keia hope aku; I halelu aku ia Iehova ka poe kanaka e hanau mai la.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 No ka mea, ua nana mai no oia, mai luna mai o kona wahi hoano; Mai ka lani mai hoi i nana mai o Iehova i ka honua;
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 E hoolohe mai i ke kaniuhu ana o ka poe pio; A e hookuu hoi i na keiki o ka make:
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 E hoike hoi ma Ziona, i ka inoa o Iehova, A me kona mau halelu hoi ma Ierusalema;
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 I ka wa e akoakoa pu ai na kanaka, A me na aupuni hoi, e hookauwa aku na Iehova.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Ua hoonawaliwali mai oia i ko'u ikaika ma ke ala; Ua hoopokole mai hoi i ko'u mau la.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 I iho la au. E kuu Akua e, Mai lawe aku ia'u maiwaena konu o ko'u mau la: Mai kela hanauna kou makahiki, a ia hanauna aku.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 I ka wa kahiko hookumu no oe i ka honua; A o ka lani hoi ka hana a kou mau lima.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 E pau auanei lakou, aka, e mau loa ana no oe; E elemakule no lakou me he kapa la; Aka, e hoomalule no oe ia lakou me he kapa hou la.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Aka, ua oia mau no oe pela, Aole loa e pau kou mau makahiki.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 E mau ana no hoi na keiki o kau poe kauwa, A e hoonoho paa loa ia ka lakou poe mamo imua ou.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
