Solomona 7
1 E KUU keiki e, e malama oe i ka'u mau olelo, E waiho pu hoi i ka'u kauoha me oe.
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 E malama oe i ka'u kauoha i ola oe, A me ko'u kanawai hoi, e like me ke kii onohi o kou mau maka.
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 E hawele oe ia mau mea ma kou mau manamanalima, E kakau hoi ia mau mea ma ka papa o kou naau.
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 E i ae oe i ka naauao, O oe no ko'u kaikuwahine; E kapa aku oe i ka ike, he hoalauna:
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 I malamaia oe i ka wahine e, I ka malihini hoi i hoomalimali mai me kana olelo.
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 No ka mea, ma ka puka o ko'u hale, Ma ko'u puka makani, nana aku la au;
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 Ike iho la au iwaena o ka poe noonoo ole, Ike iho la hoi au mawaena o ka poe opiopio, I kekahi kanaka ui manao ole.
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 Hele ae la ia ma ke ala e kokoke ana i kona huina, Hele ae la oia ma ke kuamoo e hiki aku ai i kona hale;
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 I ke ahiahi, i ka napoo ana o ka la, I ke aumoe, i ka poeleele;
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 Aia hoi, halawai pu me ia kekahi wahine, Ua kahiko hookamakama ia; Ua maalea kona naau.
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 He walaau kona a me ka hoolohe ole, Aole noho kona mau wawae ma kona hale iho.
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 I kekahi wa mawaho oia, I kekahi wa ae ma ke alanui, A hoohalua oia ma na huina a pau.)
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 Apo iho la kela ia ia a honi iho la, a Me ka maka hilahila ole, i aku la ia ia,
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 He mau mohai aloha ko'u; I keia la no, mohai aku la au i ka'u mea i hoohiki ai
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 Nolaila, i hele mai nei au e halawai me oe, E imi hoi ia oe, a ua loaa iho nei.
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 Hohola iho la au i ko'u wahi moe me ke kapa, Me ke kapa onionio hoi mai Aigapita mai
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 Kopipi iho la au i ko'u wahi moe I ka mura, a me ka aloe, a me ke kinamona.
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 Ina kaua i maona i ke aloha a hiki i kakahiaka, E lealea kaua i ke aloha.
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 No ka mea, o ke kane, aole ia ma kona hale, Ua hele oia ma kahi loihi e aku.
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 Lawe oia i ka eke kala ma kona lima, A piha ka mahina, alaila, e hoi mai oia i kona hale.
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 Ua paa kela i ka nui o kana olelo maalea; Ua lilo hoi oia i ka malimali ana o kona mau leheiehe.
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 Ukali koke oia mahope ona, E like me ka hele ana o ka bipi i kona wahi e maka ai; E like hoi me ka naaopo i hoopaiia mai ma ka laau kupee;
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 A o aku la ka pua i kona ake, E like me ka lele ana o ka manu i ke pahele, Aole ona ike no kona oia ia.
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 Ano la, e na keiki, e hoolohe mai ia'u. E maliu mai oukou i ka olelo a ko'u waha.
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 Mai huli ae kou naau ma kona aoao; Mai hele hewa oe ma kona alanui.
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 No ka mea, manomano ka poe i hina ia ia me ka eha, Na mea ikaika hoi, ua pau ia ia i ka make.
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
