< Solomona 6 >
1 E KUU keiki, ina e hoohiki oe e panai no kou hoalauna, Ina i pai kou lima me ka malihini,
Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Haandslag,
2 A i puni oe i ka olelo a kou waha, A i punihei oe i ka olelo a kou waha.
er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3 Ano la, e kuu keiki, e hana oe i keia, i pakele. I kou lilo ana i ka lima o kou hoalauna: O hele, e hoohaabaa ia oe iho, e hoolaulea i kou hoalauna.
gør saa dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Haand: Gaa hen uden Tøven, træng ind paa din Næste;
4 Mai haawi i ka hiamoe i kou mau maka, Aole hoi e pipili kou mau lihilihi:
und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlaag Hvile,
5 E hemo aku oe me he dia la mailoko ae o ka lima, A e like hoi me ka manu mai ka lima ae o ke kuhea manu.
red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 E ka mea hiamoe, e hele oe i ka anonanona, E nana i kona aoao a e hoonaauao iho:
Gaa hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7 Aohe alii ia ia, Aole haku, aole hoi lunakanawai;
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8 Hoahu no oia i kana ai i ke kau, I ka wa e ohi ai, hoiliili oia i kana mea ai.
sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9 E ka mea hiamoe, pehea ka loibi o kou hiamoe ana? Ahea la oe e ala mai ai mai kou hiamoe ana mai?
Hvor længe vil du ligge, du lade, naar staar du op af din Søvn?
10 He moe iki ae, he hiamoe iki ae, He pelu hou iki ae i ka lima a hiamoe:
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11 A e hiki mai kou ilihune me he kanaka hele la, A me kou nele e like me ke kanaka kaua.
som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
12 O ke kanaka aia, o ke kanaka hewa, Hele no oia me ka waha hoopunipuni.
En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
13 Iimo oia me ka maka, ao aku oia me ka wawae, Kuhikuhi oia me kona manamanalima;
som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
14 He kolohe no ma kona naau, Noonoo ino oia i na la a pau, Hookonokono oia i ka hakaka.
som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15 Nolaila, e loohia koke mai oia e ka make; E haihai koke ia oia, aole mea nana e hoola,
derfor kommer hans Undergang brat, han knuses paa Stedet, kan ikke læges.
16 O keia mau mea eono, he mau mea e inaina mai ai o Iehova; Ehiku hoi e hoopailua ai o kona naau.
Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17 O na maka kiekie, o ke elelo wahahee, A me na lima hookahe koko hala ole,
Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18 O ka naau e imi ana i na manao kolohe, A me na wawae e holo kiki ana i ka hewa,
et Hjerte, der udtænker onde Raad, Fødder, der haster og iler til ondt,
19 O ka mea hoike hoopunipuni e hana ana i ka wahahee, A me ka mea hookonokono i ka hakaka mawaena o na hoahanau.
falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 E kuu keiki, e malama oe i ke kanoha a kou makuakane, Mai haalele hoi i ke kanawai o kon makuwahine.
Min Søn, tag Vare paa din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
21 E hawele mau oe ia mau mea ma kou naau, E nakii oe ia mau mea ma kou a-i.
bind dem altid paa dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22 I kou hele ana, ea, e kai aku ia ia oe; I kou moe ana e kiai oia maluna ou; I kou ala ana iluna, oia ke kamailio pu me oe.
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;
23 No ka mea, he kukui ke kauoha, He malamalama ke kanawai, O ka aoao o ke ola oia ke ao ana e naauao ai:
thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24 I malamaia oe i ka wahine ino, I ka malihini i hoomalimali me kona elelo.
for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
25 Mai kuko aku i kona maikai maloko o kou naau, Aole hoi e puniheiia e kona mau lihilihi.
Attraa ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
26 No ka mea, no ka wahine hookamakama, E nele ke kanaka a i ka apana ai; Hoohalua no ka wahine moe kolohe i ka uhane i minaminaia.
Thi en Skøge faar man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
27 E lawe anei ke kanaka i ke ahi ma kona poli, Aole hoi e wela kona kapa?
Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28 Ina o hele ke kanaka ma na nanahu e aa ana, Aole anei e wela kona kapuwai?
Kan man vandre paa glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29 Pela ka mea e komo ae ana i ka wahine a kona hoalauna; Aole e aponoia na mea hoopa ia ia.
Saa er det at gaa ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
30 Aole i hoowahawahaia ka aihue i kona aihue ana, Ina he mea ia e maona ai kona pololi.
Ringeagter man ikke Tyven, naar han stjæler for at stille sin Sult?
31 Aka, i loaa oia, e uku pahiku no, E haawi oia i ka waiwai a pau o kona hale.
Om han gribes, maa han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32 O ka mea moe kolohe me ka wahine, aole ona naauao; O ka make o kona uhane kana i hana'i.
Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler saa;
33 E loaa ia ia ka eha a me ka hoowahawahaia mai. Aole hoi o holoiia kona mea e hilahila ai.
han opnaar Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34 No ka mea, o ka lili, oia ko ke kanaka mea e ukiuki ai; Aole oia e hoopakele i kona la e hoopai aku ai.
Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skaaner ikke paa Hævnens Dag;
35 Aole oia e manao mai i ka uku; Aole hoi oia o oluolu, ke haawi mai oe i na makana he nui.
ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.