< Solomona 31 >

1 NA olelo a Lemuela ke alii, ka wanana a kona makuwahine i ao mai ai ia ia.
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Heaha, e ka'u keiki? Heaha, e ke keiki a ko'u opu? Heaha hoi, e ke keiki no ko'u hoohiki ana?
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Mai haawi aku i kou ikaika i na wahine, Aole hoi i kou aoao i ka mea e make ai na alii.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Aole na na'lii, e Lemuela e, Aole na na'lii e inu i ka waina, Aole hoi na ka poe aialo e inu i ka mea ikaika;
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 O inu lakou a hoopoina i ke kanawai, A kapae i ka pono o ka poe pilikia.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 E haawi i ka mea ikaika i ka mea e make ana, A i ka waina hoi i ka poe i kaumaha ka naau.
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 E inu iho oia a o hoopoina i kona ilihune, Aole hoi e hoomanao hou ae i kona mea kaumaha.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 E oaka oe i kou waha no ka mea kuli, No ka hoopono i na keiki makua ole a pau.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 E oaka oe i kou waha, e hooponopono ma ka pololei, E imi hoi i ka pono no ka poe ilihune a me ka mea nele.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 Owai ka mea i loaa ia ia ka wahine noho pono? He waiwai oia i oi aku i ko na momi.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 Paulele ia ia ka naau o kana kane, Aole e nele oia i ka loaa ole.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 He maikai no kana e hana'i ia ia aole hoi ho hewa, I na la a pau loa o kona ola ana.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 Imi oia i ka huluhipa a me ke olona, Oluolu oia i ka hana me kona mau lima.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 Ua like no ia me na moku kalepa, Mai kahi loihi e mai i loaa'i ia ia kana ai.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 I ka wanaao, ala oia a haawi i ka ai na ko kona hale, A me ka mea e maona ai na kana poe kauwawahine.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 Noonoo oia i ka mahinaai a kuai lilo mai; Me ka hua o kona mau lima, kanu iho no oia i ka malawaina.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 Kaei oia i kona puhaka me ka ikaika, Hooikaika hoi oia i kona mau lima.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 Hoao oia i kona waiwai i maikai ia; Aole i pio kona kukui i ka po.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 O aku kona mau lima ma kahi e kau ai ke olona, Lalau kona mau lima i ka mea milo lope.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 O aku oia i kona mau lima i ka poe nele; Kikoo oia i kona mau lima i ka poe ilihune.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 Aole ona makau e ana ko kona hale; No ka mea, pau ko kona hale i ke komo kapa ulaula.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 Hana oia i na kapa hoalii nona iho; O ke kilika a me ka mea ulaula, oia kona kahiko ana.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 Ua ikeia kana kane ma na ipuka, I kona noho pu ana me na lunakahiko o ka aina.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 Hana oia i ka lole olona maikai, a kuai aku; Haawi oia i na kaei i ka poe kalepa.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 O ka ikaika, a o ka hanohano, oia kona kahiko ana; E hauoli oia i ka manawa mahope aku.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 Oaka oia i kona waha ma ka naauao; A o ke aloha oia ke kanawai o kona alelo.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 Kiai oia i ka hele ana o ko kona hale, A o ka ai no ka palaualelo, aole oia e ai iho.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 Ku ae kana mau keiki a hoomaikai ia ia; O kana kane hoi, mahalo oia ia ia.
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 Nui na kaikamahine i hana pono, A ua oi aku oe mamua o lakou a pau.
“Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen”.
30 He hoopunipuni ke alohaia mai, he mea ole ka maka maikai; O ka wahine hoi i makau ia Iehova, oia ke hiilaniia.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 E haawi aku nana i ka hua o kona mau lima; O kana mau hana, oia ke hiilani ia ia ma na ipuka.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.

< Solomona 31 >