Solomona 15
1 O KA olelo akahai, oia ke pale ae i ka huhu; O ka olelo huhu hoi, oia ke hoala ae i ka inaina.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 O ke elelo o ka poe akamai, hoike pololei aku ia i ka ike; O ka waha hoi o ka poe lapuwale, hu ae la ia i ka lapuwale.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 Ma na wahi a pau na maka o Iehova, E haka pono ana i na mea hewa a me na mea maikai
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 O ke elelo akahai oia ka laau o ke ola; O ka awahia iloko o ia mea, oia ka nahae ana o ka uhane.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 Hoowahawaha ka mea lapuwale i ke aoia mai e kona makua, O ka mea hoolohe i ke aoia mai, oia ka mea naauao.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 O ka hale o ka mea pono, he waiwai nui; Ma na mea i hoahuia e ka mea hewa, he poino.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 O na lehelehe o ka poe akamai hoolaha no i ka ike; O ka naau o ka poe lapuwale, aole pela.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 O ka mohai o ka poe hewa, he hoopailua ia ia Iehova; O ka pule a ka poe pololei, oia kona makemake.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 He hoopailua ia Iehova ka aoao o ka mea hewa; O ka mea hahai mahope o ka pono, oia kana mea i aloha ai.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 O ka hoopaiia mai, he mea kaumaha ia i ka mea haalele i ka aoao; O ka mea hoowahawaha hoi i ke aoia mai, e make oia.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 O ka lua a me ka make, aia no imua o Iehova; Pela io no ka naau o na keiki a na kanaka. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 Aole i aloha aku ka mea hoowahawaha i ka mea i ao mai ia ia; Aole hoi oia e hele i ka poe naauao.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 Ina olioli ka naau, oluolu no hoi ka maka; A i kaumaha ka naau, nahae no ka uhane.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 O ka naau o ka mea naauao, imi oia i ka ike; O ka waha o ka poe naaupo, paina no ia i ka lapuwale.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 Poino no na la a pau o ka poe popilikia; O ka mea naau oluolu, he ahaaina mau no kana.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Maikai kahi mea iki me ka makau ia Iehova, Mamua o ka waiwai nui ke pili pu me ka hakaka.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Maikai kahi launahele ke ai me ke aloha pu kekahi, Mamua o ka bipi momona, ina he inaina hoi kekahi.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 O ke kanaka huhu, oia ke hoala ae i ka hakaka; O ka mea akahele ka huhu, hoomalielie oia i ka hakaka.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 O ka aoao o ka mea palaualelo, ua like ia me kahi paapu i na kakalaioa; O ka aoao hoi o ka poe pololei ua hooponoponoia.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 O ke keiki akamai, hoohauoli oia i kona makuakane; O ke kanaka lapuwale, hoowahawaha oia i kona makuwahine.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 O ka hana lapuwale, he olioli ia i ka naaupo; O ke kanaka naauao hoi, oia ka i hele pololei.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Hill hewa na manao, ke ole ke kukakuka ana; A i ka nui o ka poe kukakuka, e paa no.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 He olioli ko ke kanaka ma ka pane ana o kona waha; O ka huaolelo hoi i ka wa kupono, ua maikai ia.
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
24 O ke ala o ke ola, malaila e pii ai ka poe naauao, I pakele ae i ka malu make malalo. (Sheol h7585)
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 O ka hale o ka poe haaheo, na Iehova ia e hoohiolo; Hookupaa oia i ka mokuna aina o ka wahinekanemake.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 He hoopailua ia Iehova na manao o ka mea hewa; He oluolu nae ka olelo a ka poe maemae.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 O ka mea makee waiwai, hana ino loa oia i ko kona hale; A o ka mea hoowahawaha i na makana, e ola ia.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 O ka naau o ka mea pono, noonoo ia i kaua mea e olelo aku ai; O ka waha o ka poe hewa, hu ae la ia i ka ino.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 Ua loihi e aku o Iehova mai ka poe hewa aku; Hoolohe hoi oia i ka pule a ka poe pono.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 O ka malamalama o na maka, he mea ia e olioli ai ka naau; A o ka lohe i ka mea maikai, oia ka mea e momona ai na iwi.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 O ka pepeiao o lohe ana i ke aoia mai no ke ola, Noho mau ia iwaena o ka poe naauao.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 O ka mea hoole i ke aoia mai, oia ka i hoowahawaha i kona uhane iho; O ka mea hoolohe i ke aoia mai e loaa ia ia ka naauao.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 O ka makau ia Iehova, oia ka ike ana i ka naauao: O ka naau haahaa mamua ia o ka mahaloia mai.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.
