Nehemia 9

1 I KA la iwakaluakumamaha o keia malama, ua houluuluia mai la ka Iseraela me ka hookeai ana, a me ke kapa inoino, a me ka lepo maluna iho o lakou.

Men paa den fire og tyvende Dag i samme Maaned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord paa Hovedet;

2 Hookaawaleia ae la ka Iseraela mai waena aku o na malihini a pau, ku ae la lakou, a hai aku la i ko lakou hala, a me na howa o ko lakou poe kupuna.

og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og traadte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

3 Ku ae la lakou iluna ma ko lakou wahi, a heluhelu iho la ma ka buke o ke kanawai o Iehova ko lakou Akua a hala ka hapaha o ka la; a i kekahi hapaha, hai aku la lakou i ka hewa, a hoomana aku ia Iehova ko lakou Akua.

Saa rejste de sig paa deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

4 Ku ae la ma kahi kiekie, o na Levi, o Iesua, a me Bani, Kademiela, Sebania, Buni, Serebia, Bani, Kenani, a kahea aku la lakou me ka leo nui ia Iehova ko lakou Akua.

Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani traadte op paa Leviternes Forhøjning og raabte med høj Røst til HERREN deres Gud;

5 A ololo aku la na Levi, o Iosua, a me Kademiela, Bani, Hasabenia, Sorebia, Hodia, Sebania, Petahia, E ku ae oukou, o hoomaikai aku ia Iehova ko oukou Akua ia ao aku ia ao aku: a e hoomaikaiia'ku kou inoa hanohano i hookiekieia maluna ao o ka hoomaikai ana a pau a me ka hoolea ana'ku.

og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: »Staa op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!« Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

6 O oe no o Iehova, a o oe wale no; nau no i hana ka lani, a me ka lani o na lani, a me ko laila mau mea a pau, i ka honua, a me na mea a pau maluna iho ona, i na kai, a me na mea a pau iloko olaila, nau no hoi e malama ia mau mea a pau; a ke hoomana nei ko ka lani ia oe.

Derpaa sagde Ezra: »Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er paa den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

7 O oe no, o Iehova, ke Akua nana i koho iho ia Aberama, a alakai mai la ia ia mailoko mai o Ura no ko Kaledea, a kapa iho la oe i kona inoa o Aberahama.

Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

8 Loaa iho la ia oe kona naau he kupaa imua ou, a hoohiki iho la oe me ia i ka berita e haawi i ka aina o na Kanaana, na Heta, na Amora a me na Periza, a me na Iebusa, a me na Giregasa, e haawi no i kana poe mamo, a hooko iho no oe i kau olelo; no ka mea, he mea hana pololei no oe.

og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Aasyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

9 Ike aku la oe i ka popilikia o ko makou poe kupuna ma Aigupita, a hoolohe no hoi oe ma ke Kaiula i ko lakou kahea ana'ku.

Og da du saa vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Raab ved det røde Hav,

10 Hana iho la oe i na mea hoike, a me na mea kupanaha maluna o Parao, a maluna o kana poo kauwa a pau, a maluna hoi o ka poe kanaka a pau o kona aina; no ka mea, ua ike oe i ka lakou hana hookiokie ana maluna o lakou. Pela no oe i hookanlana i kou inoa e like me ia i neia la.

udførte du Tegn og Undere paa Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og saaledes skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

11 Hookaawale ae la no hoi oe i ke kai imua o lakou, i hele lakou iwaena konu o ke kai ma ka aina maloo; a kiola aku la oe i ka poe e alualu ana ia lakou iloko o ka hohonu, mo he pohaku la iloko o na wai nui.

Du kløvede Havet for deres Øjne, saa de vandrede midt igennem Havet paa tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

12 Me ke kia ao no oe i alakai ai ia lakou i ke ao; a, me ke kia ahi no hoi i ka po i malamalama no lakou ma ko alanui a lakou e hele ai.

I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, saa den lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.

13 Iho mai la oe maluna o ka mauna o Sinai, olelo pu mo lakou mai ka lani mai, a haawi mai la oe ia lakou i na olelo kupaa he pololei, a me na kapu ho oiaio, i na kanawai a me na kauoha he maikai:

Du steg ned paa Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

14 Hoike mai la oe ia lakou i kou Sabati hoano, a kau aku la maluna o lakou i na kauoha, a me na olelo kupaa, a me ke kanawai ma ka lima o Mose kau kauwa.

Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og paalagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

15 Haawi mai la oe ia lakou i ka berena mai ka lani mai no ko lakou pololi, a hookaho mai la hoi i ka wai no lakou mailoko mai o ka pohaku no ko lakou makewai ana, a olelo aku oe ia lakou e komo a e lilo ia lakou ka aina au i hoohiki ai e haawi ia lakou.

Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Haand havde lovet dem.

16 Aka, o lakou a me ko makou poe kupuna ua hana hookiekie no, a hooolea i ko lakou a-i, aole hoi i hoolohe i kau mau kauoha;

Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke paa dine Bud;

17 Hoole aku lakou, aole e hoolohe, aole hoi lakou i hoomanao i kau mau hana kupanaha au i hana'i me lakou; hooolea no lakou i ko lakou a-i, a i ko lakou kipi ana, koho iho la lakou i luna, i hoi aku ai lakou ma ko lakou hookauwa ana: aka, o oe ke Akua e kala ana i ka hala, he oluolu a me ka lokomaikai, he ahonui a me ke aloha nui, nolaila, aole oe i haalele ia lakou.

de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, naadig og barmhjertig, langmodig og rig paa Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

18 Eia hoi, i ka wa a lakou i hana'i i bipikeiki i hooheeheeia, a olelo ae la, Eia kou Akua nana oe i alakai mailoko mai o Aigupita, a hana no hoi lakou i na mea hoonaukiuki loa;

Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

19 Alaila, aole oe i haalele ia lakou ma ka waonahele, no kou lokomaikai he nui loa; aole no i haalele ke kia ao ia lakou i ke ao, e alakai ana ia lakou ma ke alanui; aole hoi i haalele ke kia ahi i ka po i malamalama no lakou ma ke alanui a lakou e hele ai.

svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem paa Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem paa Vejen, de skulde vandre.

20 Haawi mai la no hoi oe i kou Uhane maikai e ao mai ia lakou, aole hoi oe i kaili i kau mane mai ko lakou waha mai, a haawi aku oe ia lakou i ka wai no ko lakou makewai ana.

Du gav dem din gode Aand for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

21 Hookahi kanaha makahiki au i malama aku ai ia lakou ma ka waonahele, aole lakou i nele i kekahi mea; aole i weluwelu ko lakou aabu, aole hoi i pehu ko lakou mau wawae.

I fyrretyve Aar sørgede du for dem i Ørkenen, saa de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

22 Haawi mai oe ia lakou i na aupuni a me na labuikanaka, a hoopuehu aku oe ia poe ma ko kihi, i lilo no lakou ka aina o Sihona, a me ka aina o ke alii o Hesebona, a me ka aina o Oga ke alii o Basana.

Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

23 Hoomabuahua iho la no hoi oe i ka lakou poe mamo e like me na hoku o ka lani, a hookomo ae la ia lakou iloko o ka aina au i olelo ai i ko lakou poe kupuna, e komo lakou a e lilo ia ia lakou.

Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

24 Komo iho la ka poe mamo a lilo ka aina ia lakou, a hoopio iho oe i ka poe kamaaina, i ko Kanaana, imua o lakou, a haawi oe ia lakou iloko o ko lakou lima, i ko lakou mau alii a me na lahuikanaka o ka aina, e hana aku ia lakou e like me ko lakou makemake.

og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets Indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Haand, baade deres Konger og Folkene i Landet, saa de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

25 A lawe pio iho la lakou i na kulanakauhale i paa i ka pa, a me ka aina maikai, a lilo iho la ia lakou na hale i lako i kela mea maikai keia mea maikai, na punawai i eliia, na mala waina, a mo na mala olive a me na laau hua he nui: a ai iho la lakou a maona, a momona hoi, a olioli iho la lakou i kou hoomaikai nui ana.

De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingaarde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

26 Aka, ku e aku la lakou a kipi aku ia oe, a kapae hoi i kou kanawai ma ko lakou kua, luku iho la lakou i kau poe kaula, ka poe i ao pinepine aku ia lakou e hoohuli ia lakou i ou la, a hana iho la lakou i na mea hoonaukiuki loa.

Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

27 No ia mea, haawi aku la oe ia lakou iloko o ka lima o ko lakou poe enemi, i hoopopilikia ua poe la ia lakou; aka, i ka wa o ko lakou pilikia ana, kahea aku la lakou ia oe, a hoolohe mai no oe mai ka lani mai; a e like me kou lokomaikai he nui no, haawi mai no oe ia lakou i poe hoola, nana lakou i hoopakele ae mailoko mai o ka lima o ko lakou poe enemi.

Da gav du dem i deres Fjenders Haand, og de bragte Trængsel over dem. Men naar de da i deres Trængsel raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Haand.

28 Aka, i ka wa i malu ai lakou, huli ae la lakou e hana i ka mea mo imua o kou alo; alaila waiho aku la oe ia lakou iloko o ka lima o ko lakou poe enemi, i alii ai ua poe la maluna o lakou: aka, huli ae la lakou a kahea aku la ia oe, a hoolohe no oe mai ka lani mai: a hoopakele pinepine no oe ia lakou e like me kou aloha;

Men naar de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Aasyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Haand, og de undertvang dem. Men naar de atter raabte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang paa Gang.

29 A ao pinepine aku no hoi oe ia lakou e hoohuli ia lakou ma kou kanawai; aka, hana hookiekie lakou, aole hoi i hoolohe i kau mau kanoha; hana ino no lakou i kau mau olelo kupaa, (na mea e ola'i ke kanaka ke nana ia, ) haawi lakou i ka poohiwi kipi, a hooolea i ko lakou a-i, aole hoi i hoolohe.

Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre paa dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

30 Aka, hoomanawanui no oe ia lakou i na makahiki he nui no, a ao pinepine aku oe ia lakou me kou Uhane iloko o ka poe kaols; aole nae i haliu mai ko lakou pepeiao; nolaila haawi aku la oe ia lakou iloko o ka lima o na lahuikanaka o na aina.

I mange Aar var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Aand gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

31 Aole nae oe i hoopau loa ia lakou no kou lokomaikai he nui no, aole hoi i haalele oe ia lakou; no ka mea, he Akua lokomaikai no oe a me ke aloha.

Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en naadig og barmhjertig Gud!

32 Ano hoi, e ko makou Akua, ke Akua nui, mana, a hooweliweli, e malama ana i ka berita a me ka lokomaikai, mai mauao mai oe he uuku ka popilikia a pau i hiki mai la maluna o makou nei, maluna o ko makou poe alii, maluna o na luna o makou, a maluna o ko makou poe kahuna, a maluna o na kaula o makou, maluna o ko makou poe makua, a maluna hoi o kou poe kanaka a pau, mai na la mai o na'lii o Asuria a hiki i keia la.

Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

33 Ua hala ole no nae oe ma na mea a pau i hiki mai la maluna o makou; no ka mea, ua hana no oe ma ka pololei, a o makou ka i hana hewa.

I alt, hvad der er kommet over os, staar du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

34 A o ko makou poe alii, ko makou poe luna, ko makou poe kahuna, a me ko makou poe makua, aole lakou i malama i kou kanawai, aole hoi i hoolohe i kau mau kauoha a me kau mau oleloao au i ao pinepine mai ai ia lakou.

Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

35 No ka mea, aole i hookauwa lakou nau ma ko lakou aupuni, a ma kou lokomaikai nui au i haawi mai ai ia lakou, a ma ka aina nui a momona au i waiho mai ai imua o lakou; aole hoi i huli ae lakou mai ka lakou hana hewa ana'ku.

Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

36 Eia hoi, i keia la, he poe kauwa makou, a o ka aina au i haawi mai ai i ko makou poe kupuna e ai i ka hua ona a me kona maikai, ea, he poe kauwa no makou maluna ona.

Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

37 A e kau mai ana maluna ona ka hookupu nui ana i na'lii au i hoonoho ai maluna o makou no ko makou hewa; a e alii ana lakou maluna o ko makou mau kino, a me ko makou poe holoholona, e like me ko lakou makemake, a iloko no makou o ka popilikia nui.

dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!«

38 No keia mea a pau ke hoohiki nei makou i mea oiaio, a kakau iho no hoi, a na ko makou poe luna, na Levi, a me na kahuna o makou e kau i ka sila o paa ai.

I Henhold til alt dette indgaar vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.