Mika 3

1 A OLELO aku la au, Ke noi aku nei au, e hoolohe oukou, e na luna o ka Iakoba, A, e na lunakanawai o ka hale o ka Iseraela, Aole anei no oukou ka ike i ka hoopono?

Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus! Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,

2 Ke inaina nei oukou i ka maikai, a makemake i ka hewa; Ke lole nei i ko lakou ili mai o lakou aku, A me ka haehae i ko lakou io mai ko lakou mau iwi aku;

I, som hader det gode og elsker det onde, I, som flaar Huden af Folk og Kødet af deres Ben,

3 Ka poe e ai ana i ka io o kuu poe kanaka, A hoolole i ko lakou ili mai o lakou aku, A hai iho i ko lakou mau iwi, A oki liilii ia lakou e like me ka mea no ka ipuhao, A e like hoi me ka io iloko o ka ipu keleawe.

æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?

4 Alaila, e kahea aku lakou ia Iehova, aka, aole ia e hoolohe mai ia lakou; A e huna no ia i kona maka mai o lakou aku i kela manawa, No ka mea, ua hana hewa lakou ma ko lakou noonoo ana.

Engang skal de raabe til HERREN, han lader dem uden Svar; da skjuler han sit Aasyn for dem, fordi deres Gerninger er onde.

5 Peneia i olelo mai ai o Iehova no na kaula, ka poe i hooauwana i kuu poe kanaka, Ka poe i nahu me ko lakou niho, a kahea aku, Ua maluhia; A o ka mea haawi ole aku no ko lakou waha, Hoomakaukau no lakou i ke kaua ia ia.

Saa siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som raaber om Fred, naar kun de faar noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:

6 No ia hoi, e hiki mai ai ka po ia oukou, aohe hihio; A ia oukou ka pouli, aohe wanana; A e napoo ana ka la maluna o na kaula, A he pouli ke ao maluna o lakou.

Derfor skal I opleve Nat uden Syner, Mørke, som ej bringer Spaadom; Solen skal gaa ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.

7 Alaila, e hilahila na mea ike, a e pilihua ka poe wanana; A e uhi lakou a pau i ko lakou lehelehe; no ka mea, aole ke Akua i hoike mai.

Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spaar; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.

8 Aka hoi, ua piha wau i ka mana ma ka Uhane o Iehova, a me ka pono, a me ka ikaika, E hai aku ia Iakoba i kona hala, a i ka Iseraela i kona hewa.

Jeg derimod er ved HERRENS Aand fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.

9 Ke noi aku nei au ia oukou, e hoolohe i keia, e na luna o ka Iakoba, A me na lunakanawai o ka Iseraela, Ka poe e hoowahawaha ana i ka pono, a e hoololi ana i ka pololei a pau.

Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,

10 Ua kukulu lakou ia Ziona me ke koko, A ia Ierusalema me ka hewa.

som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.

11 Ua hooponopono ka luna ona no ka uku, A ua ao aku kana mau kahuna no ke kumu, A ua wanana kana mau kaula no ke kala; Aka, e hilinai lakou maluna o Iehova, i ka i ana'e, Aole anei o Iehova iwaena o kakou? Aole e hiki mai ka ino maluna o kakou.

Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spaar for Sølv og støtter sig dog til HERREN: »Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.«

12 Nolaila, no oukou e hooopalauia o Ziona me he kihapai la, A e lilo o Ierusalema i mau puu, A o ka mauna o ka hale e like me na wahi kiekie o ka ululaau.

For eders Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.