Mika 2

1 A UWE ka poe e noonoo ana i ka ino, a e imi aua i ka hewa, maluna o ko lakou wahi moe! I ka malamalama o ke ao, hana lakou ia mea, no ka mea, ma ka ikaika o ko lakou lima e hiki ai ia.

Ve dem, der paa Lejet udtænker Uret og Udaad, og sætter det i Værk, naar det dages, da det staar i deres Magt.

2 A kuko aku lakou i na mahinaai, i kaili wale, a me na hale, a lawe hoi ia mau mea: A alunu lakou i ka ke kanaka, a me kona hale, i ka ke kanaka a me kona aina hooili.

De attraar Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

3 No ia mea, peneia i olelo mai ai o Iehova; Aia hoi, ke manao nei au i ka hewa no keia ohana, Aole oukou e hiki ke hoonee aku i ko oukou mau a-i mai ia mea aku; Aole hoi oukou e hele hookiekie, no ka mea, he manawa ino keia.

Derfor, saa siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken I ikke skal kunne fri eders Hals eller gaa med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

4 Ia la e lawe kekahi i mele no oukou, A e kanikau i ke kanikau nui, i ka i ana ae, I ka luku ana ua lukuia kakou; Ua hoololiia ka hooilina o kuu poe kanaka; Nani ka laweia'ku ia mai o'u la! A no ka mea hoihoi, ua puunaueia ko kakou mau mahinaai;

Paa denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: »Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk faar sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort.«

5 Nolaila, aohe ou mea nana e hoolei ke kaula ma ka hailona, iloko o ka ahakanaka o Iehova.

Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENS Forsamling.

6 Mai hai aku i ka wanana; aole lakou e wanana ia lakou, aole e lawe i ka hilahila.

»Præk ikke!« saa præker de, »man præker ikke om sligt; faar hans Smæden ej Ende?« Hvad siger du, Jakobs Hus?

7 E ka mea i kapaia o ka hale o Iakoba, ua pauaho anei ka uhane o Iehova? O keia anei kana mau hana? aole anei he maikai ka'u mau olelo i ka mea e hele pono ana?

»Er HERREN da hastig til Vrede, handler han saa? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?«

8 Ano iho nei ua ku e mai kuu poe kanaka me he enemi la: Ke kaili nei oukou i ka aahu, a me ka lole komo o ka poe e hele maluhia ana, me he poe la e hoi ana, mai ke kaua mai.

Men I er fjendske imod, paa Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river I af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

9 Ua hookuke aku oukou i na wahine o kuu poe kanaka, mai ko lakou hale maikai aku; Ua lawe loa aku oukou i kuu nani mai ka lakou poe keiki aku.

Mit Folks Kvinder driver I ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

10 E ku mai oukou, a hele aku, no ka mea, aohe keia ko oukou wahi maha; No ka mea, ua haumia ia, e luku aku ia ia oukou me ka luku nui.

»Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv.«

11 Ina e hele ke kanaka ma ka makani, a ma ka hoopunipuni, a wahahee oia, i ka i ana ae, E wanana aku au ia oe no ka waina, a me ka mea inu awaawa; Oia no ke kaula o keia poe kanaka.

I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: »Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!« det var en Præker for dette Folk.

12 E hoakoakoa io ana au i kau a pau, e Iakoba; E houluulu io ana au i ke koena o ka Iseraela: E hui pu aku au ia lakou e like me na hipa a Bozera, E like me ka poe hipa iwaenakonu o ko lakou pahipa; E pioloke nui lakou no ka nui o na kanaka.

Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, faa dem sammen som Faar i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

13 Ua pii ae ka mea wawahi imua o lakou; Ua wawahi iho lakou, a ua komo lakou ma ka pukapa, a ua hele aku malaila; A e hele ko lakou alii imua o lakou, o Iehova ma ko lakou poo.

En Vejbryder gaar foran dem; de bryder gennem Porten og gaar ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.