Mataio 27
1 A KAKAHIAKA ae la, kukakuka iho la ka poe kahuna nui a pau, a me ka poe lunakahiko o na kanaka, i ka mea o make ai o Iesu.
Da det nu var blitt morgen, holdt alle yppersteprestene og folkets eldste råd imot Jesus, at de kunde drepe ham,
2 Hikiikii iho la lakou ia ia, kai aku la ia ia, a haawi aku la ia Ponetio Pilato ke kiaaina.
og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus.
3 Alaila, ike ae la o Iuda nana ia i kumakaia aku, ua hoohewaia o Iesu e make, mihi iho la ia, hoihoi aku la ia i na moni he kanakolu i ka poe kahuna nui a me na lunakahiko,
Da nu Judas, som forrådte ham, så at han var blitt domfelt, angret han det, og han kom tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti sølvpenninger og sa:
4 I aku la, Ua hewa wau i kuu kumakaia ana aku i ke koko hala ole. I mai la lakou, Heaha ia ia makou? Ia oe aku no ia mea.
Jeg har syndet da jeg forrådte uskyldig blod. Men de sa: Hvad kommer det oss ved? Se du dertil!
5 Hoolei iho la ia i na moni ilalo, maloko o ka luakini, haalele aku la a hele, a kaawe iho la ia ia iho.
Da kastet han sølvpengene inn i templet, og gikk bort og hengte sig.
6 Lawe ae la ka poe kahuna nui i ua mau moni la, i ae la, Aole pono ke waiho aku ia mea me na moni laa; no ka mea, o ke kumu keia i kuai ai i ke koko.
Men yppersteprestene tok sølvpengene og sa: Det er ikke tillatt å legge dem i tempelkisten; for det er blodpenger.
7 Kukakuka iho la lakou, a kuai aku la me ia mau mea i ka aina o ka potera, i wahi e kanu ai i na malihini.
Og de holdt råd med hverandre, og kjøpte for pengene pottemakerens aker til gravsted for fremmede.
8 No ia mea, ua kapaia ua aina la, ka aina koko, a hiki i neia manawa.
Derfor heter denne aker Blodakeren den dag idag.
9 Ilaila i ko ai ka olelo a ke kaula a Ieremia, i i mai ai, Ua lawe aku lakou i na moni he kanakolu, ke kumukuai no ka mea i kuaiia, ka mea a ka poe mamo a Iseraela i kuai ai;
Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier: Og de tok de tretti sølvpenninger, den verdsattes verdi, han som Israels barn lot verdsette,
10 A haawi aku la lakou ia mau mea no ka aina o ka potera, e like me ka ka Haku i kauona mai ai ia'u.
og de gav dem for pottemakerens aker, således som Herren bød mig.
11 Ku ae la o Iesu imua o ke kiaaina, ninau mai la ke kiaaina ia ia, i mai la. O oe no anei ke alii o ka poe Iudaio? I aku la Iesu ia ia, Oia no kau i olelo mai la.
Men Jesus blev stilt frem for landshøvdingen. Og landshøvdingen spurte ham: Er du jødenes konge? Jesus sa til ham: Du sier det.
12 Ia ia i ahewaia'i e ua kahuna nui a me na lunakahiko, aole ia i olelo iki aku.
Og på alle yppersteprestenes og de eldstes klagemål svarte han intet.
13 Alaila, i mai la o Pilato ia ia, Aole anei oe e lohe ia mau mea he nui wale a lakou e hoike mai nei nou?
Da sa Pilatus til ham: Hører du ikke hvor meget de vidner imot dig?
14 Aole hoi oia i olelo iki aku ia ia, a kahaha nui iho la ke kiaaina.
Og han svarte ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undret sig storlig.
15 Ia ahaaina he mea mau no i ke kiaaina ke kuu aku i kekahi paahao no na kanaka, i ka mea a lakou i makemake ai.
Men på høitiden pleide landshøvdingen å gi folket en fange fri, hvem de vilde.
16 He paahao kaulana ia lakou ia manawa, o Baraba ka inoa.
Nu hadde de dengang en vel kjent fange, som hette Barabbas.
17 A akoakoa mai la lakou, ninau aku la o Pilato ia lakou, Owai ka oukou e makemake nei e kala aku au no oukou, o Baraba anei, a o Iesu anei i kapaia ka Mesia?
Da de nu var samlet, sa Pilatus til dem: Hvem vil I jeg skal gi eder fri, Barabbas eller Jesus, som de kaller Messias?
18 No ka mea, ua ike iho la ia, no ka huahua i hoopea aku ai lakou ia ia.
For han visste at det var av avind de hadde overgitt ham til ham.
19 A i kona noho ana ma ka noho hookolokolo, hoouna mai la kana wahine io na la, i mai la, Mai mea iki aku oe i ua kanaka hala ole la; no ka mea, ua kaumaha loa wau nona i keia la ma ka moeuhane.
Men mens han satt på dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og lot si: Ha ikke noget med denne rettferdige å gjøre! for jeg har lidt meget i drømme idag for hans skyld.
20 Aka, hookonokono aku la ka poe kahuna nui a me ka poe lunakahiko i na kanaka, e noi mai ia Baraba, a e pepehi ia Iesu.
Men yppersteprestene og de eldste overtalte folket til å be om å få Barabbas fri, og Jesus avlivet.
21 Olelo aka la ke kiaaina, i aku la ia lakou, Owai ko oukou mea makemake o laua nei, e kuu aku ai au no oukou? I mai la lakou, O Baraba.
Landshøvdingen tok nu til orde og sa til dem: Hvem av de to vil I jeg skal gi eder fri? De sa: Barabbas!
22 Ninau aku la o Pilato ia lakou, Heaha hoi ka'u e hana aku ai ia Iesu, i kapaia ka Mesia? I mai la lakou a pau ia ia, E kaulia ia ma ke kea.
Pilatus sier til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som de kaller Messias? De sier alle: La ham korsfeste!
23 Ninau aku la ke kiaaina, No ke aha? Heaha ka hewa ana i hana'i? A nui loa ae la ka lakou uwa ana mai, i mai, E kaulia ma ke kea.
Han sa da: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: La ham korsfeste!
24 Ike ae la o Pilato, aole e hiki kana, aka, he nui loa ka haunaele ana mai, lalau aka la ia i ka wai, a holoi iho la i kona mau lima imus o ka poe kanaka, i aku la, Aohe o'u hala i ke koko o keia kanaka pono: ia oukou aku no ia.
Da Pilatus så at han intet utrettet, men at det bare blev større opstyr, tok han vann og vasket sine hender for folkets øine og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod; se I dertil!
25 Olelo mai la ka poe kanaka a pau, Iluna iho o makou kona koko, iluna hoi o ka makou kamalii.
Og alt folket svarte og sa: Hans blod komme over oss og over våre barn!
26 Alaila, kuu ae la ia ia Baraba no lakou: aka, hahau aku la oia ia Iesu, a haawi aku la ia ia e kaulia'i ma ke kea.
Da gav han dem Barabbas fri; men Jesus lot han hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
27 Alaila, kai aku la ka poe koa o ke kiaaina ia Iesu iloko o kahi hookolokolo, a hoaluulu mai la lakou i ka poe koa a pau io na la.
Da tok landshøvdingens stridsmenn Jesus med sig inn i borgen og samlet hele vakten omkring ham.
28 Wehe ae la lakou i kona kapa, a kahiko iho la ia ia i ka aahu ulaula.
Og de klædde ham av og hengte en skarlagens kappe om ham,
29 Ulana iho la lakou i leialii kakalaioa, a kau aku la ia maluna o kona poo, a me ka ohe ma kona lima akau; kukali iho la imua ona, hoomaewaewa aku la lakou ia ia, i aku la, Aloha oe, e ke Alii o ka poe Iudaio!
og de flettet en krone av torner og satte på hans hode, og gav ham et rør i hans høire hånd, og de falt på kne for ham og hånte ham og sa: Vær hilset, du jødenes konge!
30 A kuhaaku la lakou ia ia, lalau aku hoi i ka ohe, a hahau aku la hoi i kona poo.
Og de spyttet på ham og tok røret og slo ham i hodet.
31 A pau ko lakou hoomaewaewa ana ia ia, wehe ae la lakou i ua aahu la, a hoaahu ae la ia ia i kona aahu, a kai aku la ia ia e kaulia'i ma ke kea.
Og da de hadde hånet ham, tok de kappen av ham og klædde ham i hans egne klær, og førte ham bort for å korsfeste ham.
32 I ko lakou hele ana iwaho, loaa iho la ia lakou kekahi kanaka no Kurene, o Simona kona iona; koi aku la lakou ia ia e amo i kona kea.
Men mens de var på veien, traff de en mann fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til å bære hans kors.
33 A hiki aku la lakou i kahi i kapaia o Gologota, oia hoi keia i hoikeia, he wahi iwipoo,
Og da de kom til et sted som kalles Golgata, det er Hodeskallestedet,
34 Haawi aku la lakou i ka vinega i kawili pu ia me ka laau awaawa, e inu; a i ka hoao ana iho, aole ia i makemake e inu.
gav de ham vin å drikke, blandet med galle; men da han smakte det, vilde han ikke drikke.
35 Kau aku la lakou ia ia ma ke kea, a puunaue aku la i kona mau kapa, a puu iho la hoi; i ko ai ka mea i oleloia e ke kaula, Ua puunaue ae lakou i kuu mau kapa aahu no lakou, a no ko'u kapakomo ua puu no lakou.
De korsfestet ham da, og delte hans klær imellem sig ved loddkasting;
36 Noho iho la lakou ilaila, a kiai aku la ia ia.
og de satt der og holdt vakt over ham.
37 Kau aka la lakou maluna ae o kona poo i ka palapala o kona ahewa ana, O IESU KEIA, KE ALII O KA POE IUDAIO.
Og over hans hode satte de klagemålet imot ham, således skrevet: Dette er Jesus, jødenes konge.
38 Elua hoi kanaka powa i kaulia pu me ia ma ke koa, ma ka lima akau kekahi, ma ka lima hema hoi kekahi.
Da blev to røvere korsfestet sammen med ham, en på den høire og en på den venstre side.
39 O ka poe maalo ae, kuamuamu aku la lakou ia ia, e hooluliluli ana i ko lakou poo,
Og de som gikk forbi, spottet ham og rystet på hodet og sa:
40 Me ka i ana, O oe ka mea nana e wawahi i ka luakini, a hooku hou ae i na la ekolu, e hoola oe ia oe iho. A o ke Keiki oe a ke Akua, e iho mai oe ilalo mailuna mai o ke kea.
Du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager, frels dig selv! Er du Guds Sønn, da stig ned av korset!
41 Hoomaewaewa aku la no hoi ka poe kahuna nui, me ka poe kakauolelo, a me ka poe lunakahiko, i aku la,
Likeså spottet også yppersteprestene tillikemed de skriftlærde og de eldste ham og sa:
42 Ua hoola kela ia hai, aole ka e hiki ia ia ke hoola ia ia iho. A o ke alii ia no ka Iseraela, e iho iho ia ilalo mai ke kea mai, a o manaoio aku makou ia ia.
Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge; la ham nu stige ned av korset, så skal vi tro på ham!
43 Ua paulele aku no ia i ke Akua, a ina makemake mai ke Akua ia ia, e hoola mai kela ia ia ano; no ka mea, ua olelo mai no ia, Owau no ke Keiki a ke Akua.
Han har satt sin lit til Gud; han fri ham nu om han har behag i ham! Han har jo sagt: Jeg er Guds Sønn.
44 Pela mai no hoi na powa e kau pu ana me ia, hoine mai la ia ia.
På samme måte hånte også røverne ham, de som var korsfestet med ham.
45 Mai ka hora aono a hiki i ka hora aiwa, ua pouli ka honua a pau.
Men fra den sjette time blev det mørke over hele landet like til den niende time.
46 A i ka iwa o ka hora, kahea aku la o Iesu me ka leo nui, i aku la, Eli, Eli, lama sabaketani? oia hoi keia, E kuu Akua, e kuu Akua: no ke aha la oe i haalele mai ai ia'u?
Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst og sa: Eli! Eli! lama sabaktani? det er: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
47 A lohe ae la kekahi poe o lakou e ku ana malaila, i mai la lakou, Ke kahea aku nei oia ia Elia.
Men da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Han roper på Elias!
48 Holo koke aku la kekahi o lakou, lalau ae la i ka huahuakai, hoou iho la i ka vinega, kau aku la ia ma ka ohe, a haawi aku la ia ia e inu.
Og straks løp en av dem frem og tok en svamp og fylte den med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke.
49 I mai la kekahi poe, Alia, a ike kakou, e hele mai paha o Elia e hoola ia ia.
Men de andre sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å frelse ham!
50 Kahea hou aku la o Iesu me ka leo nui, alaila kuu aku la ia i ka uhane.
Men Jesus ropte atter med høi røst og opgav ånden.
51 Aia hoi, nahae iho la ka paku o ka luakini iwaena, mailuna a hala ilalo: naueue ae la ka honua, naba'e la hoi na pobaku.
Og se, forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skalv, og klippene revnet,
52 Hamama ae la na halekupapau, a he nui na haipule e hiamoe ana i ala hou mai,
og gravene åpnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op,
53 A hele mai la iwaho o na halekupapau mahope iho o kona ala hou ana mai, a komo aku la iloko o ke kulanakauhale hoano, a ua ikea e na mea he nui loa.
og de gikk ut av gravene efter hans opstandelse, og kom inn i den hellige stad og viste sig for mange.
54 A ike ae la ka lunahaneri, a o na mea me ia e kiai ana ia Iesu i ke olai, a me na mea i hanaia, makau loa iho la lakou, i ae la, He oiaio no, o ke Keiki no keia a ke Akua!
Men da høvedsmannen og de som holdt vakt med ham over Jesus, så jordskjelvet og det som skjedde, blev de såre forferdet og sa: Sannelig, denne var Guds Sønn!
55 He nui no hoi ka poe wahine ma kahi mamao aku, e makaikai mai ana; na lakou i ukali ia Iesu mai Galilaia mai e lawelawe ana nana.
Men mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og tjent ham, stod der og så på i frastand;
56 Me lakou pu o Maria no Magedala, a o Maria ka makuwahine o Iakoba laua o Iose, a me ka makuwahine o na keiki a Zebedaio.
blandt dem var Maria Magdalena, og Maria, Jakobs og Joses' mor, og Sebedeus-sønnenes mor.
57 A ahiahi ae la, hele mai la kekahi kanaka waiwai no Arimataia, o Iosepa kona inoa, he haumana hoi ia na Iesu.
Men da det var blitt aften, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som også var blitt en Jesu disippel;
58 Hele aku la ia io Pilato la, a noi aku la i ke kino o Iesu. Alaila kauoha aku la o Pilato, e haawiia mai ke kino.
han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus at det skulde gis ham.
59 Lawe ae la o Iosepa i ke kino, a wahi iho la ia ia iloko o ka lole olona maemae;
Og Josef tok legemet og svøpte det i et rent, fint linklæde
60 A waiho iho la ia ia ma kona halekupapau hou i kalaiia iloko o ka pohaku: a olokaa aku la ia i pohaku nui ma ka puka o ua halekupapau la, a hoi aku la.
og la det i sin nye grav, som han hadde latt hugge i klippen, og han veltet en stor sten for døren til graven, og gikk bort.
61 Malaila no o Maria no Magedala, a me kekahi Maria, e noho ana ma kahi ku pono i ua halekupapau la.
Men Maria Magdalena og den andre Maria var der og satt like imot graven.
62 I ka la mahope iho o ka la hoomalolo, hele akoakoa aku la ka poe kahuna nui a me ka poe Parisaio io Pilato la,
Men den næste dag, som var dagen efter beredelses-dagen, kom yppersteprestene og fariseerne sammen hos Pilatus
63 I aku la, E ka haku, ke hoomanao nei makou, i olelo mai ua kanaka hoopunipuni la i kona wa e ola ana, A po akolu ae, e ala hou mai ana au.
og sa: Herre! vi kommer i hu at mens denne forfører ennu var i live, sa han: Tre dager efter står jeg op.
64 Nolaila, e kauoha aku oe i kiai pono ia'i ka halekupapau a hiki i ka poakolu, o hele mai ka poe haumana ana, a aihue malu ia ia, a e olelo aku i na kanaka, Ua ala mai ia mai ka make mai; a e nui loa aku ka hewa o keia hoopunipuni hope i kola mamua.
Byd derfor at de vokter graven vel til den tredje dag, forat ikke hans disipler skal komme og stjele ham og så si til folket: Han er opstanden fra de døde, og den siste forførelse bli verre enn den første.
65 I mai la o Pilato ia lakou, Aia ia oukou ho poe kiai; e haele oukou, e hoopaa loa i ka hale kupapau.
Pilatus sa til dem: Der har I vakt; gå bort og vokt graven som best I kan!
66 Hele aku la lakou, hoopaa iho la i ka halekupapau, hoailona iho la i ka pohaku, a hoonoho iho la i poe kini.
De gikk bort og voktet graven sammen med vakten, efterat de hadde satt segl på stenen.
