Luka 8
1 EIA kekahi, ma ia hope iho kaa hele ae la oia i na kulanakauhale a me na kauhale a pau, e hai ana a e hoike ana i ka olelo maikai no ke aupuni o ke Akua; me ia pu no hoi ka poe umikumamalua;
Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2 A me kekahi mau wahine i hoolaia i na uhane ino a me na nawaliwali, o Maria i kapaia o Magedalena, noloko mai ona i puka mai ai na daimonio ehiku;
og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;
3 A me Ioana ka wahine a Kuza a ka puuku o Herode, a me Susana, a me na mea e ae he nui, o ka poe i malama ia ia me kauwahi o ko lakou waiwai.
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4 A akoakoa mai la na kanaka he nui wale, o na mea hoi i hele mai io na la, mai loko mai o na kulanakauhale, olelo mai oia ma ka olelonane;
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5 Hele aku la ka mea lulu hua e lulu iho i kana hua; a i kona lulu ana, helelei kekahi ma kapa alanui; a hehiia iho la, a ua aiia iho la e na manu o ka lewa.
"En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.
6 A helelei iho la kekahi maluna o ka pohaku; a kupu ae la, mae koke iho la ia, no ka mea, aohe ona mau.
Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7 A helelei iho la kekahi iwaena o ke kakalaioa; a kupu pu ke kakalaioa, a hihia iho la ia.
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8 A helelei iho la kekahi ma ka lepo maikai, a kupu ae la ia, a hua mai la ia pahaueri ka hua. A pau kana hai ana ia mau mea, kahea mai la ia, O ka mea pepeiao lohe, e hoolohe ia.
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"
9 Ninau aku la kana mau haumana ia ia, Heaha la ke ano o keia olelonane?
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.
10 I mai la oia, Ua haawiia no ia oukou e ike i na mea pohihihi o ke aupuni o ke Akua; a i kekahi poe hoi ma na olelonane, i nana lakou, aole nae e ike, a i lohe hoi, aole nae e hoomaopopo.
Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.
11 Eia hoi ua olelonane nei. O ka hua, oia ka olelo a ke Akua.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 A o na mea ma kapa alanui, oia no ka poe i lohe; alaila hele mai ka diabolo, kaili ae ia i ka olelo mai loko ae o ko lakou mau naau, o manaoio lakou a e hoolaia.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13 A o ka poe maluna o ka pohaku, a lohe lakou, apo lakou i ka olelo me ka olioli; aole hoi o lakou mole, manaoio no lakou i kekahi manawa, a i ka wa e hoaoia'i, haalele no lakou.
Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 A o ka mea i helelei mawaena o ke kakalaioa, oia ka poe i lohe, a hele lakou, a hihia i na manao, a me ka waiwai, a me na lealea o neia ola ana, aole hoi lakou i hoohua mai i ka hua a oo.
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15 Aka, o ka mea ma ka lepo maikai, oia ka poe i hoolohe, a malama hoi i ka olelo maloko a ka naau maikai a me ka hoopono, a hoohua mai i ka hua me ke ahonui.
Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16 Aole mea i hoa i ke kukui a huna iho malalo iho o ke poi, aole hoi e hahao malalo ae o kahi moe; aka, kauia no ia ma ka mea kaukukui, i ikeia'i ka malamalama e ka poe i komo iloko.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17 No ka mea, aole mea nalo e koe i ka hoikeia, aole mea huna e pau ole i ka ikeia, a i ka puka iwaho.
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18 Nolaila hoi e noonoo i ko oukou hoolohe ana; no ka mea, o ka mea ua loaa, e haawi hou ia'ku no ia ia; aka, o ka mea loaa ole, e kailiia'ku hoi ka mea me he mea nona la, mai ona aku.
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."
19 Alaila hele aku la ia ia kona makuwahine a me kona mau hoahanau, aole nae i hiki io na la, no ka ahakanaka.
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.
20 Hai aku la kekahi poe ia ia, i aku la, O kou makuwahine a me kou mau hoahanau, ke ku mai la mawaho, e ake lakou e ike ia oe.
Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."
21 Olelo mai la oia, i mai la ia lakou, O ka poe i lohe a i malama hoi i ka olelo a ke Akua, o lakou ko'u makuwahine, a me ko'u mau hoahanau.
Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."
22 Eia kekahi, i kekahi la, ee ae la ia me kana mau haumana, ma ka moku; a i mai la oia ia lakou, E holo kakou ma kela kapa o ka moanawai. A holo aku la lakou.
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.
23 A i ko lakou holo ana'ku, hiamoe iho la ia; a nou mai ka makani me ka ino maluna o ka moanawai, a piha ae la lakou i ka wai, aneane e make.
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24 Kii iho la lakou e hoala ia ia, i aku la, E ke Kumu, E ke Kumu, ua make makou. Alaila ala ae la ia, a papa aku la i ka makani a me ke kupikipikio o ka wai; a oki ae la ia mau mea, a malie iho la.
Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25 I mai la oia ia lakou, Auhea la hoi ko oukou manaoio? Weliweli iho la lakou a mahalo iho la; olelo lakou ia lakou iho, Owai la hoi keia! ua olelo aku no ia i ka makani a me ka wai, a hoolohe mai no ia mau mea ia ia.
Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"
26 A hiki aku la lakou i ka aina o ko Gadara e ku pono ana i Galilaia.
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27 Hele aku la ia mauka, halawai mai la me ia kekahi kanaka o ke kulanakauhale, ua loihi loa kona uluhia ana e na daimonio, aole ia i komo kapa, aole hoi ia i noho ma ka hale maoli, aka, ma na halekupapau.
Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28 A i kona ike ana ia Iesu, walaau ae la ia, moe iho la imua ona, kahea ae la me ka leo nui, Heaha kau ia'u, e Iesu ke Keiki a ke Akua kiekie loa? ke noi aku nei au ia oe, mai hana eha mai ia'u.
Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."
29 No ka mea, ua hookina no ia i ka uhane ino e puka mai iwaho o ua kanaka la: no ka mea, ua loohia pinepine ia e ia; a i kona paa ana i ke kaulahao a me ke kupeeia, ua moku ia ia ua mau mea paa la, a ua hookukeia'ku ia e ka daimonio i ka waonahele.
Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.
30 Alaila ninau aku la o Iesu ia ia, i aku la, Owai kou inoa? Hai mai la oia, O Legeona; no ka mea, he nui no na daimonio i komo iloko ona.
Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.
Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
32 A he nui no ka poe puaa ilaila, e ai ana ma ka mauna; a nonoi mai la lakou ia ia e ae aku ia lakou e komo ae iloko o ua poe puaa la. Ae aku la oia ia lakou.
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
33 A hele aku la na daimonio iwaho o ua kanaka la, a komo aku la iloko o ka poe puaa; a holo kiki iho la ka poe puaa ma kahi pali, ilalo i ka moanawai, a umiia ka hanu.
Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34 A ike aku la ka poe kahu ia mea, naholo aku la lakou, a hoikeike aku la maloko o ke kulanakauhale a me na kauhale.
Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.
35 A haele ae la na kanaka iwaho e ike ia mea; a hiki aku la io Iesu la, ike iho la i ua kanaka la noloko mai ona i puka mai ai na daimonio, e noho ana ma na wawae o Iesu, ua aahuia, a ua pono kona manao; weliweli iho la lakou.
Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.
36 A o ka poe i ike maka, hai mai la ia lakou i ka mea i ola'i ua kanaka daimonio la.
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37 A pau hoi ko Gadara a puni i ke noi aku ia ia e hele aku mai o lakou aku; no ka mea, ua loohia lakou e ka weliweli. Ee hou iho la ia i ka moku a hoi mai la.
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38 A o ke kanaka mailoko mai ona i puka mai ai na daimonio, ua noi aku ia ia e noho pu ia me ia. Aka, hoihoi mai la Iesu ia ia, i mai la,
Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39 E hoi aku oe i kou hale, a e hoike aku i na mea nui a ke Akua i hana mai ai nou. Alaila hele ia a hoike ma ia kulanakauhale a pau, i na mea nui a Iesu i hana mai ai nona.
"Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40 Eia kekahi, i ka hoi ana mai o Iesu, halawai aloha ka ahakanaka me ia; no ka mea, e kali ana lakou a pau ia ia.
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.
41 Aia hoi, hele mai la kekahi kanaka, o Iairo kona inoa, he luna hoi ia no ka halehalawai; moe iho la ia ma na wawae o Iesu, nonoi aku la ia ia e hele mai iloko o kona hale:
Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42 No ka mea, he kaikamahine kamakahi kana, he umikumamalua paha kona mau makahiki, a e make ana ia. A i ko Iesu hele ana, hooke ae la ka ahakanaka ia ia.
thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43 A he wahine hoi, he umikumamalua makahiki o kona heekoko ana, ua pau kona waiwai i na kahuna lapaau, aohe o lakou mea e ola'i ia;
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,
44 Hele mai la ia mahope ona, hoopa iho la i ke kihi o kona aahu; paa koke iho la kona heekoko.
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45 Ninau mai la o Iesu, Nawai la wau i hoopa mai nei? A pau lakou i ka hoole, i aku la o Petero a me ka poe me ia, E ke kumu, ua hooke aku ka ahakanaka ia oe, a ua pilikia oe, a ke ninau nei oe, Nawai la wau i hoopa mai nei?
Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"
46 A olelo mai la o Iesu, Ua hoopa mai no kekahi ia'u; no ka mea, ua ike au i ka puka ana'ku o ka mana mailoko aku o'u.
Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."
47 A ike iho la ua wahine la, aole ia i nalo, hele haalulu ae la ia, moe iho la imua ona, hoike ae la ia ia imua o na kanaka a pau i kana mea i hoopa ai ia ia, a me kona ola koke ana iho.
Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.
48 I mai la Iesu ia ia, E olioli oe, e ke kaikamahine; ua ola oe i kou manaoio; e hele hoi oe roe ka pomaikai.
Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"
49 Ia ia e olelo ana, hiki mai la kekahi mai ka hale mai o ua luna halehalawai la, i mai la ia ia, Ua make kau kaikamahine; mai hooluhi oe i ke Kumu.
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"
50 A lohe ae la o Iesu, olelo mai la oia ia ia, i mai la, Mai makau oe; e manaoio wale no, a e hoolaia no ia.
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."
51 A hiki aku la oia i ka hale, aole mea e ae ana i ae mai ai e komo iloko, o Petero, a me Iakobo, a me Ioane, a me ka makuakane a me ka makuwahine wale no o ua kaikamahine la.
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52 Auwe iho la lakou a pau me ke kanikau ia ia. I mai la Iesu, Mai uwe oukou; aole ia i make, aka, e hiamoe ana no ia.
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
53 A hoomauakala aku la lakou ia ia, no ka mea, ua ike io lakou ua make ia.
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54 A hoihoi oia ia lakou a pau iwaho, lalau iho la ia i kona lima, kahea iho la, i iho la, E ke kaikamahine, e ala!
Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"
55 A hoi mai la kona uhane, a ala koke mai la oia iluna; olelo iho la oia e haawi i ai nana.
Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56 A pihoihoi iho la na makua ona. Papa mai la oia ia laua, aole e hai aku i keia hana ia hai.
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.
