Luka 20
1 EIA hoi kekahi, i kekahi o ia mau la, i kana ao ana i kanaka iloko o ka luakini me ka hai mai i ka euanelio, kau ae la na kahuna nui, a me ka poe kakauolelo, a me na lunakahiko;
Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 Olelo aku la lakou ia ia, i aku la, E hai mai oe ia makou, ma ka mana hea i hana'i oe i keia mau mea? Nawai hoi ia mana i haawi ia oe?
Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?”
3 Olelo mai la oia, i mai la ia lakou, Hookahi a'u mea hoi e ninau aku ai ia oukou, e hai mai hoi oukou ia'u.
Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 O ka bapetizo ana o Ioane, no ka lani mai anei ia, no na kanaka anei?
Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?”
5 A kukakuka lakou lakou iho, i iho la, Ina e olelo aku kakou, No ka lani; e ninau mai no ia, No ke aha la hoi i manaoio ole ai oukou ia ia?
Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 A ina o olelo kakou, No na kanaka; e hailuku mai kanaka a pau ia kakou; no ka mea, i ko lakou manao he kaula o Ioane.
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.”
7 A olelo aku la lakou, aole lakou i ike i kahi nolaila mai ia.
Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
8 I mai la hoi o Iesu ia lakou, Aole hoi au e hai aku ia oukou, i ka mana a'u i haua aku ai i keia mau mea.
Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
9 Alaila olelo mai oia i kanaka i keia olelonane; Kanu iho la kekahi kanaka i ka malawaina, a waiho aku ia i na hoaaina, a hele aku la a liuliu loa ma ka aina e.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 A i ka manawa pono, hoouna mai la ia i kahi kauwa i ka poe hoaaina i haawi lakou ia ia i ka hua o ka malawaina; a pepehi iho la na hoaaina ia ia, a hoihoi nele aku la ia ia.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Alaila hoouna hou mai la oia i kekahi kauwa; a pepehi hou lakou ia ia, a hoomainoino, a hoihoi nele aku la ia ia.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 A mahope iho, hoouna hou mai la oia i ke kolu; a hana eha aku la lakou ia ia, a kipaku aku la.
Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
13 Alaila i iho la ka haku o ka malawaina, Pehea la wau e hana'i? E hoouna aku au i ka'u keiki punahele, aia ike lakou ia ia, e manao mahalo mai paha lakou ia ia.
Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
14 A ike ua poe hoaaina la ia ia, kamailio iho la lakou ia lakou iho, i iho la, Eia ka hooilina; ina hoi! e pepehi kakou ia ia a make, i lilo io mai ka aina ia kakou.
Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 A kipaku aku la lakou ia ia mawaho o ka malawaina, pepehi iho la a make. Heaha la hoi ka ka haku nona ka malawaina e hana mai ai ia lakou?
Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
16 E hele mai no ia a luku mai ia poe hoaaina, a e haawi aku i ka malawaina i kekahi poe e. Olelo iho la ka poe e hoolohe ana, Aole loa ia!
Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.” Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!”
17 A nana mai la oia ia lakou, i mai la, Heaha hoi ke ano o keia i palapalaia, O ka pohaku a ka poe nana hale i haalele ai, oia ke hooliloia i pohaku kumu no ke kihi?
Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 O ka mea e haule maluna iho o ua pohaku la, e haihaiia oia, a o ka mea e hioloia'i e ia, e pepe loa no ia.
Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
19 A imi iho la ka poe kahuna nui, a me ka poe kakauolelo e kau na lima maluna ona ia manawa, aka, ua makau lakou i kanaka: no ka mea, ua ike lakou, ua olelo mai oia i keia olelonane no lakou.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 A kiai aku la lakou ia ia, a hoouna ae la i na kiu e hookamani ia lakou iho he mau kanaka pono; e hoohihia ia ia i kana olelo, e haawi aku lakou ia ia i ka lima a me ka mana o ke kiaaina;
Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 A ninau aku lakou ia ia, i aku la, E ke kumu, ua ike makou he pololei kau olelo ana a me kau ao ana, aole oe i manao ia waho, aka, ua hoike oe i ka aoao o ke Akua me ka oiaio;
Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 He pono anei ke hookupu makou ia Kaisara, aole anei?
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?”
23 Ike no hoi oia i ko lakou maalea, i mai la ia lakou, No ke aha la oukou i hoohuahualau mai nei ia'u?
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
24 E hoike mai oukou ia'u i kahi denari; nowai kona kii a me ka palapala? Hai aku la lakou, i aku la hoi, No Kaisara.
Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: „Kejserens.”
25 I mai la oia ia lakou, E haawi aku hoi i ka Kaisara ia Kaisara, a i ka ke Akua i ke Akua.
Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”
26 Aole e hiki ia lakou ke hoohihia ia ia ma kana olelo imua o ke alo o kanaka: a kakanu iho la lakou me ka mahalo i ka olelo ana i hai mai ai.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Alaila hele ae la kekahi o ka poe Sadukaio, ka poe i hoole i ke alahouana: ninau aku la lakou ia ia,
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 I aku la, E ke Kumu, ua palapala mai o Mose ia makou, O ka mea ua make kona kaikuaana ka mea wahine, a i make keiki ole, e mare aku kona kaikaina i kana wahine, a e hoohanau keiki na kona kaikuaana.
„Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Ehiku no hoahanau kane; a mare aku la ka mua i ka wahine, a make keiki ole ia.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 A mare iho la kona hope mai i ua wahine la, a make keiki ole no hoi ia.
Ligesaa den anden.
31 A o ke kolu hoi, ua mare aku la oia ia ia, a pela no hoi lakou a ehiku; make iho la lakou, aole a lakou keiki.
Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 A mahope o lakou a pau, make iho la no hoi ua wahine la.
Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
33 A i ke alahouana, owai la ka mea o lakou ia ia ka wahine? No ka mea, ua mare lakou a ehiku ia ia.
Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
34 Hai mai la Iesu, i mai la ia lakou, O ko ke ao nei, ua mare lakou, a ua hoopalauia no hoi; (aiōn g165)
Og Jesus sagde til dem: „Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 Aka, o ka poe e pono ke loaa pu ia lakou kela ao aku me ka hoala hou ia mai mai waena mai o ka poe make, aole o lakou e mare, aole no hoi e hoopalauia. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 No ka mea, aole e hiki ia lakou ke make hou, no ka mea, e like no lakou me ka poe anela; he poe keiki hoi lakou na ke Akua, na keiki hoi o ke alahouana.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 A no ka hoala hou ana o ka poe i make, ua hoike mai o Mose ma ka laau i kona kapa ana i ka Haku, ke Akua no Aberahama, ke Akua no Isaaka, ke Akua no Iakoba.
Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Aole hoi ia he Akua no ka poe make, aka, no ka poe ola; no ka mea, e ola ana lakou a pau ia ia.
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
39 Alaila olelo aku la kekahi poe kakauolelo, i aku la, E ke Kumu, ua pono kau olelo ana.
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.”
40 Aole hoi o lakou i aa e ninau hou aku ia ia.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 A i mai la oia ia lakou, Pehea la hoi lakou i olelo ai, He keiki ka Mesia na Davida?
Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 A o Davida kekahi i olelo mai ma ka buke Halelu, I mai la o Iehova i kuu Haku, E noho oe ma ko'u lima akau,
David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
43 A hoolilo iho au i kou poe enemi i paepae no kou mau wawae.
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 Nolaila, ina pela o Davida i kapa ai ia ia i Haku, pehea la hoi ia e keiki ai nana?
Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
45 A i ka hoolohe ana o ka poe kanaka, olelo mai la oia i kana poe haumana,
Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
46 E malama ia oukou iho i ka poe kakauolelo, ka poe i makemake e hele me ka lole hooluelue, a me ke alohaia mai ma kahi kanaka, a me na noho kiekie maloko o na halehalawai, a me na wahi maikai loa i na ahaaina;
„Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
47 Ka poe i hoopau i na hale o na wahinekanemake, a hooloihi hoi i ka pule i ikeia mai ai; e nui auanei hoi ko lakou make.
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.”
