Kanikau 5
1 E HOOMANAO, e Iehova, i ka mea i hiki mai ai maluna o makou; E noonoo, a e nana mai i ko makou hoowahawahaia.
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 Ua huli ko makou aina hooili i na malihini, O ko makou mau hale hoi i na kanaka e.
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 He poe keiki makua ole makou, aohe makuakane, Ua-like ko makou poe makuwahine me na wahine kanemake.
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 Ua inu makou i ko makou wai no ke kala. Me ke kumukuai i hiki mai ai ko makou wahie.
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 Ua hoomaauia mai makou ma ko makou mau a-i, Ua hooluhiia makou, aole hoomaha.
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Ua haawi makou i ka lima i ko Aigupita, a me ko Asuria, I mea e hoomaonaia mai ai i ka berena.
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 Ua haua hewa ko makou poe makuakane, a ua ole lakou; Ua kaikai makou i ko lakou hewa.
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 Ua noho alii mai na kauwa maluna o makou; Aohe mea hoopakele, mailoko aku o ko lakou lima.
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 O ko makou ola ke kumukuai, i loaa mai ai ko makou berena, No ka maka o ka pahikaua o ka waonahele.
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 Ua wela ko makou ili me he umu la, Ma ke alo o ka wela o ka wi.
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 Moe wale lakou i na wahine ma Ziona, I na kaikamahine hoi o na kulanakauhale o ka Iuda.
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 Ua kaulia na'lii iluna ma na lima; Aole i manaoia na maka o na lunakahiko.
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 Lawe lakou i na kanaka ui, i poe wili palaoa, Hikaka ae la na kanaka opiopio, malalo iho o ka laau.
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 Ua pau ka noho aua o na lunakahiko mai ka pukapa, A ua oki no hoi ke mele ana o na kanaka ui.
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 Ua pau ka olioli ana o ko makou naau, Ua hooliloia ko makou hula i kumakena.
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 Ua haule ka papale alii o ko makou mau poo; Auwe hoi makou i ka makou hana hewa ana.
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 No keia mea, ua maule ko makou naau; No keia mau mea hoi, ua pouli ko makou mau maka.
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 He mehameha maluna o ka mauna o Ziona, Hele no na alopeke maluna olaila.
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Ke noho mau loa nei oe, e Iehova, A o kou nohoalii hoi, mai kela hanauna, a keia hanauna.
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 No ke aha la oe e hoopoina mau loa ai ia makou, A haalele ia makou no na la ho nui?
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 E hoohuli mai oe ia makou iou la, e Iehova, a e hoohuliia makou, E hana hou i ko makou mau la, e like me ka wa kahiko.
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 No ka mea, e kipaku loa anei oe ia makou! E huhu nui loa mai anei oe ia makou!
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
