Lunakanawai 2
1 HELE mai la ka anela o Iehova, mai Gilegala mai, a i Bokima, i mai la, Ua lawe mai au ia oukou mai Aigupita mai, a ua hookomo mai au ia oukou i ka aina a'u i hoohiki ai i ko oukou mau kupuna. I iho la au, Aole au e uhai i ka'u berita, a hiki loa i ka hopena.
HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde min Pagt med eder!
2 Mai hana oukou i berita me ka poe e noho ana ma keia aina, e hoohiolo no oukou i ko lakou mau kuahu. Aole oukou i hoolohe i ko'u leo. No ke aha la oukou i hana'i i keia?
Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres Altre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har I dog gjort!
3 Nolaila au i olelo ai, Aole au e kipaku ia lakou, mai ko oukou alo aku, a e lilo lakou i poe enemi no oukou; a e lilo ko lakou mau akua i mea e hihia ai oukou.
Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive eder en Snare!"
4 A i ka wa i olelo ai ka anela o Iehova i keia mau olelo i na mamo a pau a Iseraela, hookiekie ae la na kanaka i ko lakou leo, uwe iho la.
Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast Folket i Gråd.
5 Kapa aku la lakou i ka inoa o ia wahi, Bokima. A malaila lakou i mohai aku ai no Iehova.
Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.
6 I ka wa i kuu aku ai o Iosua i kanaka, alaila hele aku la kela kanaka keia kanaka o na mamo a Iseraela i kona hooilina iho, a komo i ka aina.
Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
7 Malama no na kanaka ia Iehova i na la a pau o Iosua, a i na la a pau o na lunakahiko i ola mahope iho o Iosua, ka poe i ike i na hana nui a pau a Iehova i hana mai ai no ka Iseraela.
Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
8 A make iho la o Iosua, ke keiki a Nuna, ke kauwa a Iehova, hookahi no haneri kona mau makahiki me ka umi keu.
Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;
9 A kanu iho la lakou ia ia ma ke kihi o kona aina, me Timenaheresa, ma ka puu o Eperaima, ma ke kukulu akau o ka puu o Gaasa.
og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
10 Hui pu ia'e la ia hanauna a pau me ko lakou poe makua: a ala mai la kekahi hanauna hou, mahope mai o lakou, aole lakou i ike ia Iehova, aole hoi i na hana ana i hana mai ai no ka Iseraela.
Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk, han havde øvet for Israel.
11 Hana hewa aku la na mamo a Iseraela imua o Iehova, a malama lakou ia Baala.
Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og dyrkede Ba'alerne;
12 Haalele lakou ia Iehova, i ke Akua o ko lakou poe makua, i ka mea i lawe mai ai ia lakou mai ka aina o Aigupita mai, a hahai lakou mamuli o na'kua e, i na'kua o ka poe kanaka e noho poai ana ia lakou, a kulou imua o lakou, a hoonaukiuki aku la ia Iehova.
de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder, og tilbad dem og krænkede HERREN.
13 Haalele lakou ia Iehova, a malama iho la ia Baala a me Asetarota.
De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
14 Wela iho la ka huhu o Iehova i ka Iseraela, a haawi ae la ia lakou i ka lima o ka poe hao, a hao ae la ia poe i ka lakou, a hoolilo aku oia ia lakou i ka lima o ko lakou poe enemi, e noho poai ana ia lakou, aole hiki ia lakou ke ku hou imua o ko lakou poe enemi.
Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.
15 Ma na wahi a pau a lakou i hele aku ai, ku e no ka lima o Iehova ia lakou i mea e hewa'i, e like me ka Iehova i hoohiki mai ai ia lakou; a pilikia loa iho la lakou.
Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem og voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem. Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til HERREN,
16 Hoala mai no nae o Iehova i na lunakanawai, a hoola ae la lakou i ka Iseraela mailoko ae o ka lima o ka poe i hao i ka lakou.
lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, som udplyndrede dem.
17 Aole hoi lakou i hoolohe i na lunakanawai; aka, moe kolohe lakou mamuli o na'kua e, a kulou hoomana aku la ia lakou. Haalele koke lakou i ke ala a ko lakou poe makua i hele ai, me ka hoolohe pono i ke kauoha a Iehova; aole hana keia poe pela.
Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre havde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede dem ikke på.
18 A i ka wa i hoala mai ai o Iehova i na lunakanawai no lakou, alaila, noho pu o Iehova me ka lunakanawai, a hoola no ia ia lakou, mai ka lima ae o ko lakou poe enemi, i na la a pau o ia lunakanawai; no ka mea, minamina o Iehova, no ko lakou kaniuhu ana i ka hoopilikiaia, a me ka hookaumahaia mai.
Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERREN med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længe Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig over dem, som trængte og undertrykte dem.
19 A i ka wa i make ai ka lunakanawai, hoi hou no lakou, a oi aku no ko lakou hewa mamua o ko lakou poe makua, ma ka hahai ana mamuli o na'kua e, e malama ia lakou, a e kulou hoomana ia lakou. Aole lakou i hooki iki i ka lakou hana, aole i ko lakou aoao paakiki.
Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger og genstridige Færd.
20 Wela iho la ka huhu o Iehova i ka Iseraela, i ae la ia, No ka hehi ana o keia poe kanaka maluna o ka'u berita, a'u i kauoha aku ai i ko lakou poe makua, aole hoi i hoolohe i ko'u leo;
Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi dette Folk har overtrådt min Pagt, som jeg pålagde deres Fædre, og ikke adlydt min Røst,
21 Nolaila, aole au e kipaku hou, mai ko lakou alo aku, i kekahi o ko na aina a Iosua i waiho ai i kona make ana.
vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de Folk, som Josua lod tilbage ved sin Død,
22 I hoao aku ai au i ka Iseraela ma o lakou la, i malama paha lakou i ka aoao o Iehova, e hele malaila, e like me ka malama ana o ko lakou poe makua, aole paha.
for at jeg ved dem kan sætte Israel på Prøve, om de omhyggeligt vil følge HERRENs Veje, som deres Fædre gjorde, eller ej."
23 Waiho no o Iehova i ko ia mau aina, aole ia i kipaku koke aku ia lakou; aole hoi i haawi mai ia lakou i ka lima o Iosua.
HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hånd.
