Lunakanawai 2
1 HELE mai la ka anela o Iehova, mai Gilegala mai, a i Bokima, i mai la, Ua lawe mai au ia oukou mai Aigupita mai, a ua hookomo mai au ia oukou i ka aina a'u i hoohiki ai i ko oukou mau kupuna. I iho la au, Aole au e uhai i ka'u berita, a hiki loa i ka hopena.
Og Herrens Engel kom op fra Gilgal til Bokim og sagde: Jeg har ført eder op af Ægypten og bragt eder i det Land, som jeg tilsvor eders Fædre, og jeg sagde: Jeg vil ikke rygge min Pagt med eder i Evighed.
2 Mai hana oukou i berita me ka poe e noho ana ma keia aina, e hoohiolo no oukou i ko lakou mau kuahu. Aole oukou i hoolohe i ko'u leo. No ke aha la oukou i hana'i i keia?
Og I skulle ikke gøre Pagt med dette Lands Indbyggere, I skulle nedbryde deres Altre; men I hørte ikke min Røst; hvad er det, I have gjort?
3 Nolaila au i olelo ai, Aole au e kipaku ia lakou, mai ko oukou alo aku, a e lilo lakou i poe enemi no oukou; a e lilo ko lakou mau akua i mea e hihia ai oukou.
Da sagde jeg ogsaa: Jeg vil ikke uddrive dem fra eders Ansigt; men de skulle være eder paa Siderne, og deres Guder skulle være eder til en Snare.
4 A i ka wa i olelo ai ka anela o Iehova i keia mau olelo i na mamo a pau a Iseraela, hookiekie ae la na kanaka i ko lakou leo, uwe iho la.
Og det skete, der Herrens Engel havde talet disse Ord til alle Israels Børn, da opløftede Folket sin Røst, og de græd.
5 Kapa aku la lakou i ka inoa o ia wahi, Bokima. A malaila lakou i mohai aku ai no Iehova.
Og de kaldte det samme Steds Navn Bokim, og de ofrede til Herren der.
6 I ka wa i kuu aku ai o Iosua i kanaka, alaila hele aku la kela kanaka keia kanaka o na mamo a Iseraela i kona hooilina iho, a komo i ka aina.
Og der Josva lod Folket fare, og Israels Børn gik hver til sin Arv for at eje Landet,
7 Malama no na kanaka ia Iehova i na la a pau o Iosua, a i na la a pau o na lunakahiko i ola mahope iho o Iosua, ka poe i ike i na hana nui a pau a Iehova i hana mai ai no ka Iseraela.
da tjente Folket Herren, saa længe Josva levede, og saa længe de ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde set al Herrens store Gerning, som han havde gjort imod Israel.
8 A make iho la o Iosua, ke keiki a Nuna, ke kauwa a Iehova, hookahi no haneri kona mau makahiki me ka umi keu.
Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,
9 A kanu iho la lakou ia ia ma ke kihi o kona aina, me Timenaheresa, ma ka puu o Eperaima, ma ke kukulu akau o ka puu o Gaasa.
og de havde begravet ham i hans Arvs Landemærke, i Thimnat-Heres, paa Efraims Bjerg, Norden for det Bjerg Gaas,
10 Hui pu ia'e la ia hanauna a pau me ko lakou poe makua: a ala mai la kekahi hanauna hou, mahope mai o lakou, aole lakou i ike ia Iehova, aole hoi i na hana ana i hana mai ai no ka Iseraela.
og der hele den samme Slægt ogsaa var forsamlet til sine Fædre, da kom en anden Slægt op efter dem, som ikke kendte Herren, ej heller den Gerning, som han havde gjort mod Israel.
11 Hana hewa aku la na mamo a Iseraela imua o Iehova, a malama lakou ia Baala.
Da gjorde Israels Børn det onde for Herrens Øjne, og de tjente Baalerne.
12 Haalele lakou ia Iehova, i ke Akua o ko lakou poe makua, i ka mea i lawe mai ai ia lakou mai ka aina o Aigupita mai, a hahai lakou mamuli o na'kua e, i na'kua o ka poe kanaka e noho poai ana ia lakou, a kulou imua o lakou, a hoonaukiuki aku la ia Iehova.
Og de forlode Herren deres Fædres Gud, som havde udført dem af Ægyptens Land, og vandrede efter andre Guder; af de Folks Guder, som vare trindt omkring dem, og tilbade dem; og de opirrede Herren.
13 Haalele lakou ia Iehova, a malama iho la ia Baala a me Asetarota.
Og de forlode Herren og tjente Baal og Astharoth.
14 Wela iho la ka huhu o Iehova i ka Iseraela, a haawi ae la ia lakou i ka lima o ka poe hao, a hao ae la ia poe i ka lakou, a hoolilo aku oia ia lakou i ka lima o ko lakou poe enemi, e noho poai ana ia lakou, aole hiki ia lakou ke ku hou imua o ko lakou poe enemi.
Saa optændtes Herrens Vrede over Israel, og han gav dem i Røveres Haand, og disse røvede fra dem; og han solgte dem i deres Fjenders Haand trindt omkring, og de kunde ikke ydermere bestaa for deres Fjenders Ansigt.
15 Ma na wahi a pau a lakou i hele aku ai, ku e no ka lima o Iehova ia lakou i mea e hewa'i, e like me ka Iehova i hoohiki mai ai ia lakou; a pilikia loa iho la lakou.
I alt det, som de udgik til, var Herrens Haand imod dem til det onde, som Herren havde sagt, og som Herren havde svoret dem; og de bleve saare ængstede.
16 Hoala mai no nae o Iehova i na lunakanawai, a hoola ae la lakou i ka Iseraela mailoko ae o ka lima o ka poe i hao i ka lakou.
Og Herren oprejste Dommere, og de frelste dem af deres Røveres Haand.
17 Aole hoi lakou i hoolohe i na lunakanawai; aka, moe kolohe lakou mamuli o na'kua e, a kulou hoomana aku la ia lakou. Haalele koke lakou i ke ala a ko lakou poe makua i hele ai, me ka hoolohe pono i ke kauoha a Iehova; aole hana keia poe pela.
Men de vare heller ikke deres Dommere lydige, thi de bolede med andre Guder og tilbade dem; de vege snart fra den Vej, som deres Fædre havde vandret paa ved at lyde Herrens Bud, de gjorde ikke saaledes.
18 A i ka wa i hoala mai ai o Iehova i na lunakanawai no lakou, alaila, noho pu o Iehova me ka lunakanawai, a hoola no ia ia lakou, mai ka lima ae o ko lakou poe enemi, i na la a pau o ia lunakanawai; no ka mea, minamina o Iehova, no ko lakou kaniuhu ana i ka hoopilikiaia, a me ka hookaumahaia mai.
Og naar Herren oprejste dem Dommere, da var Herren med Dommeren, og han frelste dem af deres Fjenders Haand, saa længe den Dommer levede; thi Herren ynkedes over dem for deres Suk over dem, som trængte dem og fortrykte dem.
19 A i ka wa i make ai ka lunakanawai, hoi hou no lakou, a oi aku no ko lakou hewa mamua o ko lakou poe makua, ma ka hahai ana mamuli o na'kua e, e malama ia lakou, a e kulou hoomana ia lakou. Aole lakou i hooki iki i ka lakou hana, aole i ko lakou aoao paakiki.
Men det skete, naar Dommeren døde, da vendte de om og gjorde værre end deres Fædre ved at vandre efter andre Guder, at tjene dem og at tilbede dem; de lode ikke af fra deres Gerninger eller fra deres haarde Vej.
20 Wela iho la ka huhu o Iehova i ka Iseraela, i ae la ia, No ka hehi ana o keia poe kanaka maluna o ka'u berita, a'u i kauoha aku ai i ko lakou poe makua, aole hoi i hoolohe i ko'u leo;
Og Herrens Vrede optændtes over Israel, og han sagde: Efterdi dette Folk har overtraadt min Pagt, som jeg har budt deres Fædre, og de løde ikke min Røst,
21 Nolaila, aole au e kipaku hou, mai ko lakou alo aku, i kekahi o ko na aina a Iosua i waiho ai i kona make ana.
da vil jeg heller ikke ydermere fordrive fra deres Ansigt nogen af Hedningerne, som Josva efterlod, der han døde,
22 I hoao aku ai au i ka Iseraela ma o lakou la, i malama paha lakou i ka aoao o Iehova, e hele malaila, e like me ka malama ana o ko lakou poe makua, aole paha.
for at forsøge Israel ved dem, om de vilde tage Vare paa Herrens Vej, at vandre paa den, ligesom deres Fædre toge Vare derpaa, eller ej.
23 Waiho no o Iehova i ko ia mau aina, aole ia i kipaku koke aku ia lakou; aole hoi i haawi mai ia lakou i ka lima o Iosua.
Saa lod Herren disse Hedninger blive, saa at han ikke snart fordrev dem; og han havde ikke givet dem i Josvas Haand.
