Ioba 4

1 A LAILA pane mai la o Elipaza no Temana, i mai la,

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 A i hoao makou e kamailio pu me oe, e uluhua anei oe? Aka, owai la ka mea hiki ke uumi i ka olelo?

Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?

3 Aia hoi; ua ao aku oe i na mea he nui, A ua hooikaika oe i na lima nawaliwali.

Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;

4 Ua kukulu iluna kau olelo i ka mea e hina ana, A ua hookupaa oe i na kuli e hemo ana.

dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;

5 Ano hoi, ua hiki mai ia maluna ou, a ua maule oe, Ua hoopa mai ia ia oe, a ua popilikia oe.

men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!

6 Aole anei keia kou makau, a me kou manaolana, O kou mea i kuko ai, a me ka pololei o kou mau aoao?

Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?

7 Ke noi aku nei au, e hoomanao oe, owai ka mea hala ole i make wale? Auhea hoi ka poe pono i hookiia'ku?

Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?

8 E like me ka'u i ike ai, O na mea i waele ino, a mahi hewa, ohi no lakou ia mea hookahi.

Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:

9 Ma ka ha ana o ke Akua ua make lakou, A ma ka hanu o kona mau puka ihu ua hoopauia lakou.

De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.

10 O ka uwo ana o ka liona, o ka leo o ka liona hae, A o na niho o na liona hou, ua haki.

Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;

11 O ka liona, ua make ia no ka nele o ka mea pio, A o na keiki o ka liona wahine, ua hele liilii lakou.

Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.

12 Ua lawe malu ia mai kekahi olelo ia'u, A ua loaa i kuu pepeiao ka lohe iki o ia mea.

Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf

13 Iloko o na manao ma na moeuhane i ka po, I ka manawa i pauhia ai na kanaka i ka hiamoe,

i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;

14 Hiki mai ka makau ia'u a me ka haalulu, A hoohaalulu mai ia i ka nui o ko'u mau iwi.

da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;

15 Alaila maale ae la he uhane imua o ko'u maka; Ku iho la iluna ka hulu o ko'u io:

og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;

16 Ku malie iho la ia, aole au i ike i kona ano; He kii imua o kou mau maka, He makani uuku, a he leo ka'u i lohe:

den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:

17 E oi anei ka pono o ke kanaka mamua o ko ke Akua? He oi anei ka maemae o ke kanaka mamua o ka Mea nana ia i hana?

Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?

18 Aia hoi, aole ia i hilinai i kana poe kauwa, A hooili no ia i ka hewa maluna o kona poe anela:

Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,

19 Heaha la hoi ka poe e noho ana i na hale lepo, Ha ka lepo ko lakou hookumu ana, ua ulupaia lakou imua o ka mu?

endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;

20 Ua lukuia lakou mai kakahiaka a ke ahiahi: Ua make loa lakou, aohe mea nana i manao.

fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.

21 Aole anei e nalo wale aku ko lakou maikai ana? Make no lakou me ka naauao ole.

Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.