Ioba 37
1 NO keia mea hoi haalulu kuu naau, A nauwe ae mai kona wahi aku.
Ta, over dette forfærdes mit Hjerte og farer op fra sit Sted.
2 E hoolohe pono i ka poha ana o kona leo, A me ka halulu e puka ana mai kona waha mai.
Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
3 Malalo o ka lani a pau nana no ia i nou aku, A o kona malamalama i na welau o ka honua.
Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
4 Mahope o ia mea, poha mai ka leo; Hoohekili mai ia me kona leo mana; Aole ia e hoopaa ia lakou i loheia'i kona leo.
Efter ham brøler Røsten, han tordner med sin Højheds Røst; og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
5 Hoohekili kupanaha mai la ke Akua me kona leo; Hana no ia i na mea nui, aole e ike maopopo ia.
Gud tordner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
6 No ka mea, ua i aku ia i ka hau, E kau ma ka honua, A i ka ua liilii, a me ka ua nui o kona ikaika.
Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
7 Hoopaa aku ia i ka lima o na kanaka a pau, I ike na kanaka a pau i kana haua.
Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
8 A komo na holoholona iloko o na lua, A noho ma ko lakou mau wahi.
Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.
9 Mai ke kukulu hema i hele mai ka puahiohio, A mai ke kukulu akau ke anu.
Fra Syden kommer Stormen, og med Nordenvindene kommer Kulden.
10 Mai ka hanu o ke Akua i haawiia mai ka wai paa: A o ka palahalaha o na wai, ua hoopaaia.
Ved Guds Aande kommer Is, og det brede Vand snævres ind.
11 O ka wa malie hoi, ua kipaku ia i ke ao: Ua hoohehee kona malamalama i ka ohu:
Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.
12 A ua hoohuliia'ku ia a puni ma kona manao; I hana aku ai lakou i na mea a pau ana i kauoha mai ai, Ma ke alo o ka honua a puni.
Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds:
13 Ina no ka laau hahau, ina no kona aina, Ina no ke aloha, nana no ia i hoopuka mai.
Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.
14 E hoolohe mai oe, e Ioba, i keia; E ku malie, a e noonoo i na hana kupanaha a ke Akua.
Job, vend dine Øren til dette; staa stille og agt paa Guds underfulde Ting!
15 Ua ike anei oe i ka hooponopono ana o ke Akua ia lakou, A hoopuka mai i ka malamalama o kona ao?
Ved du, naar Gud tænker derpaa, og naar han lader sin Skys Lys skinne?
16 Ua ike anei i na kaupaona ana o na ao, I na hana kupanaha o ka mea hemolele i ka ike?
Ved du hvorledes Skyerne svæve? de underfulde Ting af ham, som er fuldkommen i al Kundskab?
17 A pehea hoi i mahana ai kou kapa, I ka wa i hoomalie mai ai oia i ka aina i ka makani kukulu hema?
du, hvis Klæder blive varme, naar han gør Landet lummert fra Sønden?
18 E hiki anei ia oe me ia ke hohola aku i ke aouli, He ikaika, e like me ke aniani i hooheheeia?
Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?
19 E hoike mai oe ia makou i ka mea a makou e olelo aku ai ia ia; Aole makou e olelo aku, no ka pouli.
Lad os vide, hvad vi skulle sige til ham! vi kunne ikke fremføre noget ud fra Mørket.
20 E haiia aku anei ia ia, ke olelo aku au? Ina e olelo aku ke kanaka, e aleia auanei oia.
Skal det fortælles ham, at jeg taler? eller mon nogen har ønsket, at han maatte blive opslugt?
21 Ano aole lakou i ike i ka malamalama alohilohi iloko o na ao; A hele ae la ka makani a hoomaemae ia lakou.
Og nu, ser man ikke Lyset, som straaler i de øverste Skyer: Saa farer et Vejr frem og renser dem.
22 Mai ke kukulu akau ke alohilohi gula i hele mai ai; Aia i ke Akua ka nani weliweli.
Af Norden kommer Guld; over Gud er der forfærdelig Majestæt.
23 O ka Mea mana, aole e loaa ia kakou ia; Ua hoonui i ka ikaika, a i ka pono, a ua nui hoi i ka lokomaikai; Aole ia e hookaumaha.
Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til, ham, som er stor i Kraft; Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke.
24 A makau na kanaka ia ia; Aole ia e maliu mai i ka poe naauao a pau.
Derfor frygte Folkene ham; han ser ikke til nogen, som er viis i Hjertet.
